Gregers Friisberg

Kritisk rapport om dansk økonomi

Posted in Økonomi by Gregers Friisberg on 26/10/2009

Den seneste rapport fra Det økonomiske Råd, efterårsrapporten 09, er næppe noget, der får humøret til at stige i regeringskontorerne på Slotsholmen.  Ganske vist er det forventeligt, at en rapport om dansk økonomi, finanskrisen taget i betragtning, skulle blive negativ, men situationen i Danmark er værre end i en del andre lande.
    Det skal bl.a. ses på baggrund af, at højkonjunkturen var kraftigere i Danmark.  

Figur 1: Udviklingen i BNP

Udviklingen i BNP i USA, euroområdet og Danmark

Det økonomiske Råd vurderer, at for at finansiere de fremtidige offentlige udgifter kræves der en forbedring af den offentlige saldo på 3 pct af  BNP, eller over 50 mia kroner. Da man samtidig vurderer, at det kommer til at gå langsomt med at få væksten op efter den økonomiske recession, foreligger der et problem. Man forestiller, at løsningen bl.a. skal være forskellige former for brugerbetaling til sundhed, da det er på dette område, der er den støste vækst i de offentlige udgifter fremover.
    Fra andet kvartal af 2008 og til andet kvartal af 2009 er produktionen i Danmark faldet med over 7 pct eller omkring 100 mia kr i dagens priser. Det er et historisk voldsomt produktionstab. Figuren herunder viser, hvad det er for faktorer i den effektive efterspørgsel, der betinger denne udvikling.

Figur 2: Udvikling i efterspørgsel, import og BNP (DØR, E09)

Udviklingen i efterspørgselsfaktorer m.m.

Konjunkturudviklingen er drevet af både et voldsomt fald i eksporten og i den indenlandske efterspørgsel.  Det første skyldes i første række et fald i Verdenshandelen. Den trækker sig sammen som følge af finanskrisen og den faldende forbrugertillid i landene. For det andet skyldes det også fald i den indenlandske efterspørgsel som følge af et kraftigt fald i husholdningernes formuer, når friværdier i huse og aktier falder i medfør af de faldende huspriser og fald på aktiemarkederne.

Figur 3: Husprisbobler af forskellig størrelse  (DØR, E09)
Indeks for ejendomspriser

 At Danmark ser ud til at have haft en kraftig boligboble, forklares bl.a. ved indefrysningen i kr og øre af ejendomsværdiskatten i begyndelsen af årtiet. Hvis denne skat var fulgt med konjunkturen op, ville den have lagt låg på ejendomspriserne.  Den ville således kunne modvirke konjunkturen.  I samme retning har indførelsen af de afdragsfrie lån i 2003 også trukket.
    Krisen ser ud til at være kraftigst i lande med livlige boligbobler. Arbejdsløsheden er tordnet op i lande som USA, Storbritannien, Spanien og Irland – og (foreløbig) i lidt mindre omfang – Danmark. Det er alle fem lande med en voldsom bygge- og boligkonjunktur i de foregående gode år, – en boble, der er prikket hul på, og hvor udviklingen efterfølgende er præget af, at det kan tage tid at komme ud af lavkonjunkturen, fordi husholdninger og virksomheder først skal arbejde store gældsbjerge af.
    Efter DØR’s vurdering er det danske omkostningsniveau for højt. Man viser et diagram med sammenligninger af udviklingen i lønomkostninger for Danmark og de lande, Danmark handler mest med. Det rejser spørgsmålet, om Danmark er ramt af “hollandsk syge”, dvs en situation, hvor man har nydt overdrevent godt af nemme indtægter fra salg af olie og gas og ladet lønomkostningsniveauet drive opad, så det har hæmmet konkurrenceevnen på andre områder, herunder industrieksporten. Det er et relevant spørgsmål på baggrund af de seneste års udvikling.
     Samtidig er produktiviteten i Danmark  ikke  steget synderligt. Det giver en situation med faldende konkurrenceevne og tab af markedsandele.
    Det kan forklare lukning og outsourcing af industriproduktion forskellige steder i landet.  DØR påpeger, at dette problem må løses enten ved en lønudvikling, der ligger i underkanten af udlandets nogle år eller ved, at man bevæger sig upmarket på forskellige produktområder, f.eks. miljøteknologi, medicinalindustri og services. Det lægger tilsyneladende op til nogle valg for det danske samfund: Skal man forsøge at tilpasse omkostningerne og f.eks. devaluere kronen, – eller gøre det langsommere ved at føre deflationspolitik og styret arbejdsmarkedspolitik? Eller skal man forsøge at tilpasse sig den internationale økonomi ved at gå upmarket? Det kommer til at indebære en satsning på de områder, hvor dansk erhvervsliv er stærkt: Shipping, medicinindustri, logistik og service.  Det ser ud til at være den vej, man driver lidt hovedløst, fordi man ikke afgørende har taget stilling til alternativerne.

Det økonomiske Råd (DØR) siger i rapporten, at VK-regeringen ikke realistisk kan fastholde 2015-planen, der ellers skulle gøre det muligt at køre med uændrede skatter og samme velfærd. Forudsætningerne er imidlertid skredet. Og hvad så? Vismændene foreslår traditionel udbudssideorienteret økonomisk politik kombineret med en øjeblikkelig efterspørgselsstimulans på 10 mia i form af fremrykning af offentlige investeringer. Det første indebærer f.eks. styring af borgernes efterspørgsel af offentlige goder, især sundhed, ved at indføre incitamentbaserede betalingssystemer.  Der skal ydermere, og i forlængelse heraf,  indføres et sundhedsbidrag, foreslås det, men uden at skattetrykket som helhed stiger. 
    Afgørende for den udbudssideorienterede politik er dog strukturpolitiske tiltag, f.eks. et større arbejdsudbud i fremtiden via en senere tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet og “andre arbejdsmarkedsreformer”. Det sidste er typisk “reformer” af arbejdsløshedsunderstøttelse og efterløn. 
    Den øjeblikkelige efterspørgselsstimulans tager sigte på at reducere virkningerne af krisen på kort sigt.

Det er en velkendt krisediskurs, der går ud på,  at man forsøger at producere og incitamentøkonomisere sig ud af problemerne. Det kan man muligvis nok delvist, men det er ikke her, det rykker. Kompensationsgraden af dagpengene i forhold til lønningerne er i forvejen faldet gennem flere år.  Et højt niveau for sociale ydelser og dagpenge er med til at give de såkaldte “automatiske budgetvirkninger” på de offentlige budgetter. De modarbejder konjunkturnedgangen ved at holde efterspørgselen oppe.
   Det kan undre, at man ikke forestiller sig mere langsigtede reformer, der inddrager eventuelle resultater af Københavnskonferencen til december, samt i øvrigt grøn økonomisk omstilling af økonomien, der kan blive nødvendig på længere sigt, når klima- og forureningsproblemer presser mere på.  Skatterne kan lægges om på mere gennemgribende vis, hvis man inddrager dette perspektiv. Det er også nødvendigt at lægge sundhedspolitikken om, så flere sygdomme forebygges i højere grad end nu.

Advertisements

Comments Off on Kritisk rapport om dansk økonomi

%d bloggers like this: