Gregers Friisberg

Breaking the Bank

Posted in USA by Gregers Friisberg on 02/12/2009

Sommetider skal man ud på yderfløjene for at se tingene i et andet perspektiv. Tag f.eks. den amerikanske repræsentant (medlem af Repræsentanternes Hus) Ron Paul fra Texas. Han har rendt rundt og sagt de samme ting om det forbryderiske i at printe penge for at afholde offentlige udgifter i årtier. Han er hidtil blevet betragtet som lidt af et nut-head, men på det seneste er der kommet mere og mere respekt omkring manden, og nogle ser ham nærmest som udstyret med profetiske evner, når det gælder den nuværende udvikling i USA, ikke mindst på det pengepolitiske område. Den 74 årige politiker er ifølge den engelske avis The Independent  blevet et hit blandt college-ungdommen.

USA’s krige i Irak og Afghanistan sammenligner han med Romertidens og andre imperiale krige m.h.t. virkningerne på priser og penges værdi:

“Der har aldrig været kæmpet en krig uden medfølgende inflation. I romertiden klippede de kanterne af mønterne eller fortyndede ædelmetallet. Eller der blev printet papirpenge, som vi gjorde det i revolutionstiden. I dag kalder vi det stadig at printe penge, men hvad de reelt gør er at trykke på en computertast. Hvis vi virkelig skulle betale for hver øre, vi bruger i Afghanistan og Irak, ville vi ikke være der. I stedet for at øge tropperne i Afghanistan, skulle USA trække sig ud. Det har intet med selvforsvar at gøre. Den største trussel mod vor nationale sikkerhed er vores besættelse af disse lande og resultaterne af vores besættelse. Det var os selv, der satte gang i den radikale islams fødsel og betalte for nogle af disse Madrassaskoler, fordi vi ville have radikal islam til at gå i kødet på kommunisterne, og nu har de vendt sig imod os i stedet.  Det er en aggressionskrig, en besættelseskrig. Det er ulovligt ifølge vores forfatning;  det er umoralsk; der er overhovedet ingen fornuft i det, og det sprænger banken.” (Independent 2.12.09)

Man så det ske under Vietnamkrigen, hvor USA måtte gå fra guldet i 1971. Det fik Ron Paul til at gå ind i politik. Og lige siden har han tordnet imod et pengesystem, hvor værdien af pengene afhænger af troværdigheden af den økonomiske politik, den pågældende regering fører.  Den kan printe penge til at dække sine udgifter. Det er reelt det, USA gør for øjeblikket i kraft af de gigantiske underskud på den føderale regerings budget og den såkaldte quantitative easing (“kvantitative lettelse”), som The Federal Reserve, USA’s centralbank, laver, hvor man printer penge til at købe obligationer for, hvorved der pumpes gigantiske beløb ud. Problemet i USAs tilfælde er imidlertid yderligere, at USA trykker de mest anvendt “Verdenspenge”, dollar. Det gør det let at betale for krigene, men dette er naturligvis kun muligt til en vis grænse. Og denne grænse går der, hvor de andre lande mister tilliden til dollaren, fordi der bliver for mange af dem, og fordi man kan se, at der efterhånden ikke ligger tilstrækkelig værdi bag.

Ron Pauls opskrift på en løsning er igen at binde pengenes værdi til guld. Helst så han Centralbanken, Federal Reserve, nedlagt.

Rent ideologisk betegner man Ron Pauls position som libertariansk liberalisme. I USA er der også en venstreorienteret variant af libertarianisme, socialistisk libertarianisme, som minder om venstredrejet anarkisme. Både den liberalistiske og den socialistiske libertarianisme betoner individets frihed, men for den første skal der ikke være hjælp at hente hos velfærdsstaten, hvis det går galt. Derfor er Ron Pauls budskab også klart til de mange Collegestuderende, der slutter op om hans budskab disse år:

“De universitetsstuderende er interesserede i antikrigsholdningen, i personlige friheder, og i at de får lov til at indrette deres liv, som de selv vil – men jeg siger til dem, hvis I ødelægger jeres eget liv, så kom ikke og tig staten om at tage sig af jer.” 

Ron Paul forsøgte sig som uafhængig republikaner ved sidste præsidentvalg. I modsætning til Sarah Palin og Glenn Beck, der er ved at føre Republikanerne ud i højredrejet autoritær populisme, kører han videre med sin liberale agenda, som i sin yderste konsekvens går ud på at fjerne de sidste hundrede års blandingsøkonomiske politik til fordel for individualistisk kapitalisme, hvor hver borger kæmper økonomisk for sig selv, og staten er skåret ned til et minimum.

“Husk, at pundet kom ud i problemer efter I. Verdenskrig og tabte sin overlegenhed rundt omkring i Verden. Bank of England (Storbritanniens centralbank) ødelagde den valuta, og vi er ved at ødelægge vores; briterne sluttede deres Imperium på grund af overforbrug og dårlig ledelse, og nu er ved vi at slutte vores. Vores centralbank skulle give os sund økonomisk vækst,  lav arbejdsløshed, stabile renter og prisstabilitet. Den har fejlet totalt.”

Ron Paul kan sidde med den totale oppositionsholdning og komme med en tilbundsgående kritik af The Feds politik, og en del af denne kritik er ret rammende. Det gælder ikke mindst virkningerne af den måde, krigene finansieres på. Der er ikke mange, der tænker på den regning, der skal betales bagefter. Og den kan blive stor.
    Der kan endvidere ske det, at et asiatisk imperium tager over på ruinerne af det amerikanske. Men det er ikke særlig troværdigt at forestille sig, at blandingsøkonomiens forskrifter for at indrette sig økonomisk med en kapitalistisk markedsøkonomi uden videre kan opgives. Det kan føre USA tilbage til en tilstand, der var værre end den, man havde under Hoover, den præsident, der slap tøjlerne til fordel for Franklin D. Roosevelt.

The Fed opstod faktisk som svar på en økonomisk situation, der var ved at løbe løbsk, nemlig i 1913, hvor den fik til opgave at sætte rentesatser for hele den amerikanske unions økonomi og at udjævne den økonomiske konjunktur ved hjælp af pengepolitik.  At den i starten af det 21. århundrede skulle få chefer som Alan Greenspan og Ben Bernanke, med deregulering, ekstremt lave renter og pengeudpumpning i overdrevent omfang til følge, var ikke til at forudse.

 Ron Paul er ikke særlig kendt uden for USA. Det er libertarianisme i det hele taget ikke, hverken i den venstredrejede eller højredrejede variant. Det er nok for eksotisk for europæiske socialdemokratiske hjernevindinger. Det paradoksale er, at Paul er blevet mest kendt på disse kanter for filmen Brüno,  hvor  den britiske komiker Sacha Baron Cohen overrumpler ham på et hotelværelse, og han ender med at råbe:  “he’s queer, he’s crazy, he hit on me”.

Advertisements

Comments Off on Breaking the Bank

%d bloggers like this: