Gregers Friisberg

Fehmernbro: Prima aus Kina?

Posted in Global økonomi, Kina by Gregers Friisberg on 14/04/2010


Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua citerer den 14.4.10 lederen af Kinas Society for World Economics Yu Yongding for, at Kina bør stoppe med at samle dollars sammen. En stor del af Kinas handelsoverskud de senere år er omsat i amerikanske statsobligationer og andre dollaraktiver, så man i dag regner med, at Kina har for op imod 1000 mia $ af disse tilgodehavender i landets valutabeholdning.

I stedet, mener han, bør Kina satse på at omforme sin økonomi til en mere afbalanceret økonomi, hvilket i realiteten vil sige, at der skal spares mindre op og forbruges mere, så den opsparingsoverskud, som handelsoverskuddet over for udlandet er udtryk for, mindskes. Den kinesiske økonomi skal gøres mere indadvendt og satse mere på det indre kinesiske marked.

Det er et interessant signal, Yongding her sender.  Bloomberg skriver også i dag, at man kan forvente en kinesisk revaluering af yuan inden for den nærmeste fremtid. Hu Jintao og Barack Obama har mødtes under det nylige amerikanske topmøde om atomsikkerhed, og her har Obama signaleret over for sin kinesiske kollega, at valutakurser skal afspejle de reelle konkurrenceforhold. Og det amerikanske finansministerium tilbageholder en rapport om den kinesiske valutapolitik. Man tøver med at sige, at Kina manipulerer med valutakursen.

Den kinesiske valuta har nu været bundet til dollaren over 20 måneder, og tidspunktet er formentlig kommet, hvor landet selv kan se en fordel i at lade kursen på yuan flyde stille og roligt opad. Det kan afbøde tendenser til inflation i landet.

Debatten om de prisbillige kinesere køre på fulde omdrejninger. Den amerikanske kongres har forlangt handling. Man kræver en kraftig engangsrevaluering af yuan. Der er amerikanske økonomer, der skønner, at den kinesiske valuta er over 30 pct undervurderet.

På det seneste har også Dansk Industri blandet sig i debatten. På forsiden af Politikens Økonomitillæg, der laves i samarbejde med Financial Times, kan man i dag læse følgende overskrift: “DI: Kinas prisdumper Europa”. Europæiske (og danske) entreprenører er bekymrede over, at kinesiske virksomheder nu byder på offentlige bygge- og anlægskontrakter, hvor de er op til 30 pct billigere end europæiske virksomheder. Kommer kineserne til at bygge den kommende Fehmern-bro? spørger man bekymret.

 Det er nye toner at høre det ellers så liberalistiske Dansk Industri beklage sig over international konkurrence. Og ifølge Politiken har man da heller “ikke noget ønske om at indlede en ny protektionistisk krig” fra DI’s side. Det vil måske også være letsindigt, al den stund danske virksomheder selv har fordel af kinesisk arbejdskraft. 400 danske virksomheder står for omkring 200,000 kinesiske arbejdspladser (Pol. 13.4.).

Det er i realiteten meget vanskeligt at gennemskue, om Kina laver prisdumping. Det skyldes bl.a. ejerstrukturen i kinesisk erhvervsliv. En del virksomheder er stadig forbundet med staten, og hvorvidt der tilflyder statsmidler, som blandes med privat finansiering, er svært at se. Kineserne afviser selv, at der prisdumpes, og det er klart imod WTO-regler. Hvis man mener, det er tilfældet, kan der indføres beskyttelsesforanstaltninger i en overgangsperiode, mens sagen behandles i WTO. Den debat, der kører om den påståede kinesiske prisdumpning, kan i virkeligheden være et trin i en lobbykampagne over for EU Kommissionen, som er de, der skal agere i en sådan sag.

Kineserne ser sig selv som delvise ofre for et uhensigtsmæssigt opbygget vestligt valutasystem. Som Xinhua skriver, har man “parkeret sine opsparinger i amerikanske statsobligationer (treasuries) samtidig med, at den amerikanske statsgæld eksploderer, hvad der gør det til en uhyre risikabel pengeanbringelse. Man er samtidig bevidst om, at man selv kan udløse et kraftigt dollarfald, hvis man begynder at sælge ud af dollarbeholdningerne. Det er dollarens status som førende international reservevaluta, der gør værdien af de kinesiske investeringer afhængige af den økonomiske politik, som den føderale unionsregering fører i Washington.

Yu suggested that China was the biggest victim of the post-Bretton Woods international monetary system, a system of the dollar standard under which everything hinges on the integrity of the American government and the Fed who had let down those who had trust in them.

Det er stærke ord. “let down” betyder “svigte”. USA har ifølge Yu svigtet de, der troede på USA’s økonomiske førerskab.  I kinesiske øjne er det USA, der er rovdyret i den internationale økonomi – ikke Kina. Derfor går Yu også i rette med den kendte amerikanske økonom Paul Krugman, der i sin column i New York Times har sagt, at nu er tiden kommet til, at den amerikanske regering må “take on China”.  Yu mener, at nobelpristagerens økonomiske ræsonnement er forkert, når Krugman skriver, at den kinesiske overopsparing (handelsoverskud) påfører den øvrige Verden problemer ved at trække købekraft ud af den globale økonomi. Det forholder sig snarere sådan, siger Yu, at Kina stimulerer den øvrige verdens økonomi igennem den fortsat kraftige vækst i landet, som bl.a. skyldes den store kinesiske stimulanspakke på 4 trillioner (586 mia $) yuan, der blev besluttet sat i værk i slutningen af 2008.

Advertisements

Comments Off on Fehmernbro: Prima aus Kina?

%d bloggers like this: