Gregers Friisberg

Taiwan som model? – økonomisk omstilling i det kinesiske økonomiske område

Posted in Global økonomi, Kina, Uncategorized by Gregers Friisberg on 21/05/2010

De øjeblikkelige problemer med euroen har formentlig udsat Kinas valutariske tilpasning et stykke tid.

Når man forventer en tilpasning af Kinas valutapolitik, så den faste kurs over for dollaren ændres til en kontrolleret flydning opad (revaluering), hænger det nok ikke så meget sammen med gentagen amerikansk irritation over den undervurderede kinesiske valuta, som det hænger sammen med en udvikling i Kinas egen økonomi. Det mest effektive træk imod stigende inflation og truende finansielle – og ejendomsbobler internt i Kina vil være en revaluering af den kinesiske valuta. Kina er formentlig ved at være klar til at foretage det teknologiske spring fremad, som en længerevarende revaluering af valutaen vil nødvendiggøre for at tilpasse konkurrenceevnen.

I den sammenhæng er det interessant, at Taiwan og andre asiatiske økonomier befandt sig i en lignende situation for et par årtier siden. Med visse tilpasninger kan man næsten se Taiwan i 1980’erne som et laboratorium, hvor man kan teste, hvad der vil ske med Fastlands-Kinas økonomi i den kommende tid.

Fra 1985-89 blev Taiwan-dollaren revalueret med 57 pct over for amerikanske dollar (omrking 21 pct i den reale effektive valutakurs). Det var en kraftig revaluering, der fik dybtgående virkninger på Taiwans økonomi.

Figur 1: Virkninger af Taiwan-dollars revaluering

(Kilde: IMF. Figur øverst til venstre: Real effektiv valutakurs (REER) ad venstre akse og betalingsbalances løbende poster (current account) i pct af BNP op ad højre akse. Figur øverst til højre:BNP-vækst (GDP growth) og Forbrugerprisindeks op ad højre akse. Figur nederst til venstre: opsparing og investering i pct af BNP. Figur nederst til højre: Samlet forbrug og privat forbrug i pct af BNP. De grå søjler: Tidspunkt for start på Taiwan-dollarrevaluering (-appreciation))

Revalueringen af den taiwanesiske valuta førte til et betydeligt fald i BNP-vækst og -eksport. Landet havde indtil da haft et gigantisk eksportoverskud (op imod og i perioder over 20 pct af BNP). Den enorme overskudsopsparing reduceredes, og landet kom i det hele taget i bedre balance med sine omgivelser. Hertil kom, at økonomien blev mere indstillet på indre efterspørgsel.

Figur 2: Omstilling af Taiwan-økonomien

(Kilde: IMF. Note: Manufacturing value added: merværdi fra fremstillingsvirksomhed)

Taiwan opretholdt en stadigvæk høj, men i forhold til tidligere, reduceret eksportvækst. Det skete ved en omstilling af økonomien henimod større værdiforædling og mindre arbejdskraftintensiv produktion. Eksempelvis: Væk fra tekstilproduktion og henimod produktion af computerudstyr og serviceydelser.

Figur 3: Årlig vækst i Taiwans BNP. Mio NewTaiwan$ løbende priser

(Kilde: Taiwan Statistics. )
Revalueringen af Taiwandollaren førte i første række til en nedgang i den økonomiske vækst, men denne nedgang blev overvundet i revalueringsårenes senere fase, formentlig fordi økonomien var hurtig til at tilpasse sig landets ændrede stilling i den internationale arbejdsdeling, henimod produkter og services med større værditilvækst. Siden har der været en tendens til faldende årlig vækst, hvad der nok skal tilskrives, at landet omkring 1990 er ved at opnå status af “moden industri- og serviceøkonomi” med mere begrænset teknologisk cathc-up effekt i forhold til de rigeste økonomier. Den lavere opsparingskvote og højere grad af forbrugerøkonomi har medvirket til det.

Man kan let forestille sig, at Fastlands-Kina kommer til at gennemgå en lignende udvikling de kommende år. Det vil stille krav om omstilling af det kinesiske uddannelsessystem.

Med Kinas størrelse taget i betragtning vil det komme til at påvirke verdensøkonomien ganske betydeligt. Statistisk vil man komme til at få et mere realistisk billede af Kinas egentlige vægt i verdensøkonomien. Med en kraftig opskrivning af den kinesiske valuta vil Kina relativt hurtigt rykke ind i klubben af rige – eller relativt rige – lande (statistisk set).
Landet vil hurtigere, end man ellers har regnet med, ryge forbi USA og blive verdens største økonomi. Det vil påvirke de globale magtforhold. Hvis man ser på virkningerne på den globale økonomiske balance, vil en gentagelse i maksiformat af den taiwanesiske udviklingsmodel ændre balancen.

Figur 4: Globale økonomiske balancer

Man kan af figur 4 se, at Kina, olieproducenterne og Tyskland pt er de væsentligste kilder til de globale ubalancer mellem eksportoverskudslande og importoverskudslande, som forvrider verdensøkonomien og er med til at skabe grundlag for kriser, når de store likvide midler i dollartilgodehavender kastes rundt på markederne. Krisen har reduceret ubalancernes størrelse, men de vil formentlig øges igen, når krisen begynder at takke af. En større kinesisk-amerikansk balance, der vil blive et af resultaterne af en kinesisk-amerikansk valutatilpasning, vil imidlertid virke i retning ad større global balance.

Som argument imod betragtningerne ovenover kunne man hævde, at Kinas valutariske tilpasning vil blive meget langsommere og mere præget af et “politisk” hensyn (ønsket om at vinde konkurrenceevne på andres bekostning). Taiwan blev noget overrumplet af investorer, der spekulerede i fortsat opskrivning af valutaen, og denne tilstrømning af kapital var i sig selv medvirkende til hurtig opskrivning af valutaen. Kina kontrollerer kapitalbevægelserne og kan dermed bedre styre, hvad der skal ske, kan man hævde.
Indvendingen er relevant, men man glemmer, at Taiwans økonomiske styringsregime dengang havde betydelige ligheder med Fastlands-Kinas. Det var et statsautoritært regime, der styrede økonomien med hård hånd. Men dette regime så selv en interesse i en større liberalisering og lade denne virke på det tidspunkt, hvor økonomien var ved at være stærk nok til at kunne foretage omstillingen. Fastlands-Kina er ved at være i en lignende situation nu.

Advertisements

Comments Off on Taiwan som model? – økonomisk omstilling i det kinesiske økonomiske område

%d bloggers like this: