Gregers Friisberg

Ny udvikling i eurodramaet

Posted in EU by Gregers Friisberg on 28/11/2010

Government debt – statsgæld i pct af BNP
% of GDP 2009 2010f 2011f 2012f 2013f
Austria 66.4 71.0 73.3 75.2 76.8
Belgium 97.0 100.6 102.7 103.9 104.0
Germany 73.2 75.7 79.0 80.9 82.0
Greece 115.1 134.9 148.1 153.4 157.9
Spain 53.2 64.8 71.8 77.4 81.8
Finland 43.9 52.0 58.0 63.8 68.1
France 78.1 83.7 87.9 90.6 92.2
Ireland 64.0 83.5 91.1 96.9 101.8
Italy 115.8 119.0 121.8 124.4 126.0
Luxembourg 14.5 19.2 25.4 31.0 36.2
Malta 69.2 73.7 74.2 74.5 74.8
Netherlands 60.9 66.9 70.9 74.3 75.6
Portugal 76.8 86.4 91.4 95.5 97.7
Slovenia 36.0 41.1 44.3 46.8 48.5
Slovakia 35.7 41.4 45.4 48.6 50.6
Eurozone 78.8 84.5 88.6 91.5 93.4
Sources: HSBC calculations

Banken HSBC har lavet en beregning af udviklingen i euro-landenes statsgæld, jvf ovenover. De dramatiske tal for Irland springer i øjnene. Som følge af bail-outs til landets storbanker får man et statsbudgetunderskud på over 30 pct af BNP i år. Og det skal finansieres.

Det nye er, at aben nu sidder på skuldrene af politikerne i Portugal og Spanien. Og de protesterer kraftigt. En rasende Zapatero i Spanien afviser enhver støtte fra EU’s stabiliseringsfond eller IMF. Hovedargumentet for en sådan afvisning er faktisk statistikken ovenover, idet man siger, at i modsætning til Grækenland og Irland er statsgælden på den iberiske halvø ikke overvældende stor.

Når de to lande alligevel kommer i spekulanternes søgelys, er det fordi disse har opdaget de to landes strukturelle betalingsbalanceunderskud. Det betyder, at de er afhængige af finansiering af betalingsbalanceunderskuddene, hvis den strukturelle ubalance ikke rettes op.

Hele denne diskussion burde være overflødig. Pointen i ØMU’en og euroen skulle jo netop være, at de nationale betalingsbalancer mister betydning som økonomisk faktor. Det burde være euro-zonen som sådan, der har en “sovereign debt” (statsgæld i udenlandsk valuta). Omverdenen – og specielt valutaspekulanterne – er begyndt at se eurolandene som separate økonomier, og de er nu begyndt at løbe stormløb mod den største af “periferiøkonomierne”, Spanien. Det lover ikke godt for euroens muligheder for at kunne overleve.

Problemet er, at de to iberiske økonomiers strukturelle svagheder først viser sig nu. De har, som Irland, levet godt på en lav rente og en bobleøkonomi, hvor specielt ejendomssektoren i Spanien har udviklet sig helt vildt i 00’erne. Regningen betales nu, bl.a. i form af en arbejdsløshed på over 20 pct. Der er ikke nogen konkurrencedygtig industrieksportsektor til at tage over, som det f.eks. er tilfældet i Tyskland – og delvist Frankrig og Benelux. Det er det, man har set, og derfor hamrer man løs på de to økonomier, indtil euroen bryder sammen eller EU/IMF står klar med en gigantisk hjælpepakke.

Om “hjælpepakkerne” så hjælper på længere sigt, er en anden sag. Der er jo normalt tale om nye lån. Det, der i virkeligheden mangler, er en stærkere politisk styring af ØMU’en, så eurozonen reelt vil fungere som en sammenhængende økonomi. Det er da også det, der lægges op til fra Tysklands og Frankrigs side med de foreslåede ændringer til traktaten.

Med den nuværende euro-konstruktion fører de økonomiske stramningsprogrammer, der sættes i værk til flere års økonomisk nedtur med stigende arbejdsløshed og forringet velfærd. Hvis landene ikke havde været med i valutazonen, ville de have kunnet føre egen valutapolitik og ville hurtigere kunnet være kommet på fode igen.

Alternativt skulle man have taget skraldet og ladet storbankerne gå ned, så der var sket en udrensning i alle de dårlige aktiver, som disse banker har haft i deres balancer. Men det er meget kættersk at foreslå sådan noget!! Så hellere en gang statskapitalisme, hvor staten bliver bankejer!

Advertisements

Comments Off on Ny udvikling i eurodramaet

%d bloggers like this: