Gregers Friisberg

Europa i to hastigheder

Posted in EU, Finanskrise, Global økonomi by Gregers Friisberg on 04/12/2010

Klik på fig. for større kopi

Man har tidligere reserveret udtrykket “Europa i to hastigheder” til at gå på hastigheder i, hvor hurtigt landene integreres i samarbejdet. Den seneste udvikling på finansmarkederne kunne tyde på, at udtrykket har fået ny relevans, men nu i betydningen: Forskellig hastighed i økonomisk udviklingsgrad. Det er en sag, der overskygger den anden, og som på længere sigt kan betyde euro-zonens sammenbrud som et fælles valutaområde.

EU’s forsøg på at holde bankerne, der ejer en stor del af de mange statsobligationer fra de svage randlande, fri af finanskrisens følger virker nærmest tragikomiske.

De egentlige årsager til EU-eurokrisen ligger nemlig et sted, hvor det ikke er gjort med at opbygge en nok så stor redningsfond. Og det er heller ikke gjort med at lade Den europæiske Centralbank pumpe penge ud (til tyskernes udelte misfornøjelse). Det kunne ellers være en strategi at lade Den europæiske Centralbank pumpe så meget likviditet ud via opkøb af obligationer, at inflation vil æde gælden væk. Men der er ingen i EU’s kernelande, der vil acceptere en sådan “løsning”. Derfor sættes der stramme begrænsninger for pengeøgningen. I stedet henvises de perifere lande til mange års ørkesløs og opslidende bæltestramningspolitik, indtil pris- og lønudviklingen er på et konkurrencedygtigt niveau. – Næppe noget, der giver folkelig begejstring for det europæiske projekt!

De to ovenstående figurer viser, hvad problematikken egentlig drejer sig om. Man har lavet en fællesvaluta for et område, der overhovedet ikke hænger sammen økonomisk.

Der er en afgrundsdyb kløft imellem det nordlige EU’s konkurrenceevne og de sydlige PIIGS-landes (Portugal, Irland, Italien, Grækenland, Spanien) konkurrenceevne. Den øverste figur (kilde: Economist) viser udviklingen i de reale effektive vekselkurser. Det er altså kursen på de “skyggevalutaer”, der ville gælde, hvis vekselkurser afspejlede de bagvedliggende udvikling i prisniveauerne i landene. Det ses, hvordan tysk lavinflation overtrumfer de andre landes inflationsrater. Og det bevirker, at tysk eksportindustri æder sig ind på de andres markeder.

Og så er udvikling i relative priser endda ikke tilstrækkeligt grundlag til at forudse konkurrenceevne. Der er andre vigtige faktorer, der indgår i konkurrenceevne. World Economic Forum laver en årlig undersøgelse af disse faktorer (Her i N.Y.Times-bearbejdning).
Bortset fra, at World Economic Forum overdriver betydningen af økonomisk ultrafrihed og nyliberal retorik, så påpeger den også nogle væsentlige faktorer i økonomiers institutionelle set-up og innovationsevne, som befordrer konkurrenceevne.

Danmark er rykket fra en femteplads i 2009 til en 9. plads i 2010. Sverige er rykket op på en 2. plads, lige efter Schweiz. Danmark har været præget af en udvikling, der placerer landet et sted imellem den bløde kategori og de hårde nordeuropæiske økonomier. Prisudviklingen i Danmark har været relativt kraftig, hvad der har undermineret noget af konkurrenceevnen. Danmark har imidlertid relativt stærke institutioner, bl.a. en “dansk model” med flexicurity og velfærd, samt en relativt effektiv offentlig sektor med meget lidt korruption. Det danske erhvervsliv er imidlertid i sig selv præget af en slags “Nord-Syd” modsætning, idet der er en række arbejdskraftintensive industrier, der er bukket under og samtidig en sektor af stærke virksomheder, der har klaret sig i kraft af outsourcing og satsen på prisufølsomme produkter og serviceydelser. Det er dog forbløffende, at der fra politisk hold har været meget ringe fokus på denne problematik. Man kunne have reddet meget beskæftigelse i konkurrenceudsatte erhverv med f.eks. en tilpasning af valutakursen efter prisudviklingen. Man kunne have undgået at puste til ejendomsspekulations- og finanssektorbobler igennem gunstige ejendomsbeskatningsregler og finansieringsordninger (lån med afdragsfrihed).

Hvis EU’s Nord-Syd problem skal løses, er det ikke nok med “hjælpepakker” og en fond på 750 mia euro. Der skal anderledes satsning til m.h.t. udbygning af infrastruktur, institutionsopbygning og forskning og udvikling i de svage økonomier. Imens kan svenskere og tyskere glæde sig over en historik i samfundsudvikling, der giver dem en fordel. Og Danmark kan glæde sig over – imod alle odds – at kunne ride med som underleverandører på den tysk-svenske eksporttiger. Når den pt går godt, hænger det bl.a. sammen med de hastigt voksende asiatiske økonomier.

Når det for øjeblikket går nogenlunde fremad for dansk økonomi, ligger årsagen ikke så meget i VK(O)-genopretningsplanen og skattelettelser, men mere i denne udenrigsøkonomiske kobling til nogle dynamiske økonomier. Men det er medvirkende til at gøre Danmark til et dualt samfund, idet Nord-Syd udviklingsdimensionen går direkte ned igennem samfundet. Det skaber ulige regional udvikling og øger klassemodsætningerne. Man ser det i form af de “rådne bananer”, udkantsdanmark, o.lign.

Advertisements

Comments Off on Europa i to hastigheder

%d bloggers like this: