Gregers Friisberg

Double Dip på vej i USA?

Posted in Økonomi, USA by Gregers Friisberg on 07/12/2010

</a> Kilde: BLS.gov

Udviklingen i de seneste arbejdsløshedstal i USA (stigning fra 9,6 til 9,8 i den officielle arbejdsløshed) har fået mange til at spørge, om USA er på vej ind i en double dip recession?

De officielle arbejdsløshedstal ser alvorlige nok ud. Og så er det reelle billede af arbejdsløsheden endda værre, idet de, der er holdt op med at søge arbejde og de, der er på undertid, ikke tælles med. Det formodes, at den reelle arbejdsløshed er på 17 – 18 pct. Det er ganske alarmerende høje tal. De er med til at forklare den politiske krise i USA med den fremstormende Tea Party bevægelse og mistilliden til The Washington establishment.

I USA kører to store modsatte diskurser om krisen, og hvad der skal gøres. Den ene diskurs, som man kan tillægge det republikanske højre og Tea partybevægelsen siger, at det er for meget stat, Obamas “socialisme” og Kinas handels- og valutapolitik der er skyldneren. Her foreslås tilbagerulning af staten og skattelettelser som remedier.

Den anden diskurs forklarer det ved de multinationale, finanssektoren, Wall Street, outsourcing af amerikanske arbejdspladser og globalisering fra oven. Her foreslås mere målrettede stimulanspakker end den, Obamaadministrationen fik igennem i starten af 2009, og evt. protektionistiske tiltag til beskyttelse af amerikanske jobs.

Når man skal se på de virkelige årsager til krisen, ligger de nok i en overdimensioneret finanssektor, der har fået alt for frit løb. Den har de seneste årtier fået lov til at vokse fra 4 pct af BNP til over 8 pct af BNP. En stor del af den påståede værditilvækst i denne sektor har været ren luft. Og sektorens skabelse af finansielle instrumenter kom til at fungere som Weapons of mass destruction for økonomien, idet finansielle institutioner, der gik ned, f.eks. Lehman Brothers i september 2008 trak andre, sundere virksomheder med sig ned.

Når der er god grund til bekymring for arbejdsløshedens udvikling i USA, hænger det sammen med, at den nuværende krise er kommet i et tempo og har fastholdt et vedvarende højt arbejdsløshedsniveau i en grad, som man dårlig nok tidligere har set det, – med mindre man går tilbage til 1930’erne. Krisen lige i starten af 1980’erne var præget af en lidt højere arbejdsløshed, men den varede ikke så længe, og den hang sammen med, at centralbankchef Paul Volcker ville kvæle 70’er stagflationen (kombination af stagnation og inflation) med kraftige renteforhøjelser. Renten var helt oppe og snuse til 20 pct.

Situationen i dag er en rente, der nærmer sig nul og har ligget der i lang tid, selv om The Federal Reserve (USA’s nationalbank) har lavet meget quantitative easing, som det hedder, når centralbanken køber obligationer og derved tilfører likviditet til systemet.

Hvorfor vil arbejdsløsheden ikke falde, når alle de betingelser, som de nyliberale økonomer ellers sætter op, er til stede? Det gælder: lav rente. Fleksibelt arbejdsmarked. USA har faktisk et fleksibelt arbejdsmarked. Mindstelønnen er uhyre lav. Det er let at skifte jobs. Det er let for virksomhederne at fyre arbejdere. USA er iværksætterøkonomi par excellence. Der skulle være alle krævede incitamenter til stede med meget lav topskat og behersket selskabsbeskatning. Alle betingelser er der. Og alligevel, ikke alene stagnerer økonomien. Den er faktisk i tilbagegang.

Nogle økonomer vil nok forklare det ved, at den amerikanske økonomi er meget gældsat. Gælden skal bringes ned i et overkommeligt leje, før væksten for alvor kan komme i gang.
En anden forklaring kan ligge i den stadig skævere indkomstfordeling. Den ene procent – eller de fem procent – af de højeste indkomster har en stadig større, og historisk høj, andel af de samlede indkomster.
En tredje forklaring ligger i den amerikanske økonomiske etos, hvor der ikke skelnes mellem forskellige former for værdiskabelse. “Værdiskabelse” antages at være værdiskabelse, lige meget hvad kilden er. Derfor troede man på den nye økonomi i 1990’erne, hvor selv de mest tomhjernede internetselskaber blev set som fremtidens værdiskabere. Derfor tror man, at det er værdi, der skabes i en finanssektor, der ikke producerer andet end varm luft.

Det giver problemer med at holde efterspørgselen oppe, når de lavere klasser ikke følger med indkomstmæssigt. Det går pt godt for mange store amerikanske virksomheder. Overskuddet stiger, men det investeres ikke i USA, men i de nye økonomier, hvor vækstudsigterne – og indtjeningsmulighederne – er bedre. Produktionskapitalen strømmer over grænserne, væk fra USA, i jagten på bedre overskud.

Hvad skal der til?

En ny Plazaaftale, hvor den amerikanske valuta får hjælp til en ordentlig devaluering, der kan genoprette den amerikanske konkurrenceevne? Denne gang vil det måske komme af sig selv? Det er ikke nødvendigt med hjælp udefra. Centralbankens politik er i gang med at underminere tilliden til dollar. Det er kun fordi, der er mindre tillid til euro, at kursen på dollar pt holdes oppe. Det er ikke udenrigsøkonomiske realia, der gør det.

Forskellen på Tyskland og USA i udenrigsøkonomisk henseende er, at Tyskland er et interessant indkøbsmarked for de nye økonomier. Tyske luksusbiler, værktøjsmaskiner, kemikalier og automatik kan de ikke få nok af. Amerikanske produkter, bortset fra noget software og iphones, er ikke så interessant. Det er Nordvest- og Centraleuropa, der nyder godt økonomisk af ekspansionen i de asiatiske økonomier. Det er ikke i særlig grad USA. Det kræver øgede investeringer i ny teknologi, forskning og uddannelse at klare denne udfordring.

Samtidig er landet ramt af en politisk krise, der begynder at antage parodiske former. Obamaadministrationen går efter en stor deal i Kongressen. Man forlænger George W. Bush’ 9 år gamle skattelettelser til de rigeste amerikanere mod til gengæld at få Republikanerne til at stemme for en forlængelse af undersøttelser til de langtidsledige. Det er i forvejen en understøttelse (ca 290$ pr uge), de arbejdsløse har svært ved at leve af.

Advertisements

Comments Off on Double Dip på vej i USA?

%d bloggers like this: