Gregers Friisberg

Redaktør eller spion? Menneskerettigheder i det transnationale

Posted in Uncategorized by Gregers Friisberg on 16/12/2010

USA bliver i Wiikleaks-affæren ramt af landets egen medicin. Her har man nu i mange år forsøgt at hævde menneskerettighederne som universelle størrelser, der kan bringes på samme formel over hele kloden, og så står man pludselig med ønsket om at bruge den amerikanske stats retsmagt til at ramme Wikileaksgrundlæggeren Julian Assange ved at kræve ham udleveret.

Og det, der kan beskytte Assange, kan netop være andre staters anvendelse af universaliteten i menneskerettighedsbegrebet, som det f.eks. er stillet op i FN’s menneskerettighedserklæring.  Det er ret til udlevering ifølge terrorlovgivning (extradition) over for universel ret til beskyttelse af menneskerettigheder, der kan komme i clinch.

De virkelig interessante embassy cables kan være dem, vi formentlig aldrig får at se. De produceres i disse minutter, og man må formode, at USA er bedre til at passe på dem, end de foregående. Måske skriver man slet ikke rundt i Verden om hemmelige anliggender længere, men nøjes med mundtlige beskeder om de mest unævnelige ting. Men i denne elektroniske Verden kan selv mundtlige beskeder være vanskelige at overføre uden risiko for overhøring.

Hvad er det egentlig, man har gang i med Wikileaks grundlæggeren Julian Assange? Det er et kompliceret spil om jura på tværs af grænser. Nye juridiske spilleregler skal formuleres og udøves i  det transnationale rum, hvis denne sag skal have en ordetnlig udgang.

 Som det ser til at være dokumenteret i adskillige medier har sex-anklagerne i Sverige tilsyneladende ikke meget på sig. Derfor er det forbløffende, at han ikke kunne slippes ud mod kaution af britiske retsinstanser. Men det er der åbenbart en naturlig forklaring på, en forklaring, der ifølge The Guardian har chokeret Assanges advokater. Det er på sigt ikke Sverige, han skal udleveres til, men USA! Dommeren ved the British High Court tog dog senere beslutning om, at Assange kunne gå fri mod kaution.  

Sagen efterlader nogle spørgsmål. Hvordan forsøger amerikanerne at bøje deres første Amendment til den amerikanske forfatning, den om ytringsfriheden, i jagten på  Assange og offentliggørelsen af ambassadetelegrammerne? Hvordan bøjes retsstatens principper i jagten på manden, der har generet dem så voldsomt, som det tilsyneladende er tilfældet? Det tidsmæssige sammenfald af sexanklagerne og wikileaks-sagen bør dog ikke foranledige til konspirationsteorier.

Ifølge The New York Times forsøger man at bygge en sag op imod Assange gående på, at han er medansvarlig for aktivt at få fat i telegrammerne. Han skulle altså være mere end en journalistisk formidler. I så fald kan han evt. anklages for ulovlig afskrivning og udlevering af statshemmeligheder/spionage og kræves udleveret til USA.

Embedsmænd fra det amerikanske justitsministerium er således i gang med at finde ud af, om Assange opildnede eller endda hjalp Bradley Manning, militæranalytikeren, som man formoder er ansvarlig for formidlingen af telegrammerne. Hvis han omvendt skal ses som redaktør for et nyhedsbureau, der blot formidler telegrammerne, vil en dom være en overtrædelse af Amendment 1 til den amerikanske forfatning, der beskytter ytringsfriheden. 

Det ville være klogt af USA at erkende, at dyret er sluppet ud af buret og der ikke er så meget mere at gøre ved det, og erkende, at det er interessant for offentligheden at se, hvordan stormagter ganske utilsløret går efter at promovere sine magtinteresser. Men måske er strategien at forsøge at stoppe yderligere publicering af telegrammer. Det kunne det tyde på, når man ser, hvordan servere, der har huset filerne, bliver lukket ned rundt omkring – efter udøvelsen af et amerikansk pres, som der ikke er blevet offentliggjort detaljer om.

Foreløbig har Wikileaks fundet et fristed på en schweizisk server, men hvor længe holder det? Hvor længe kan man løbe fra “lovens lange arm”?

Oplysningerne i Wikileaks-telegrammerne vedrører meget andet end blot pikante detaljer, der slipper ud fra ambassadørernes kaminpassiarer om forskellige berømtheders og kändisers gøren og laden. Meget af det er informationer, som offentligheden burde have fået bedre oplysninger om. Det gælder f.eks. The Guardians afsløringer fra telegrammerne offentliggjort i dag om BP’s gasudslip i Azerbaijan i 2008, 18 måneder før Deepwater Horizon eksplosionen i den mexicanske golf. Over 200 arbejdere måtte evakueres. Som ved andre, lignende uheld tilskriver BP det “dårligt betonarbejde”.

Advertisements

Comments Off on Redaktør eller spion? Menneskerettigheder i det transnationale

%d bloggers like this: