Gregers Friisberg

EU traktatændring for at imødegå euro-uro

Posted in EU by Gregers Friisberg on 18/12/2010

Her er teksten til den lille ændring af EU-traktaten, som EU-topmødet vedtog 16.12. (ifølge EU-oplysningen):

The Member States whose currency is the euro may establish a stability mechanism, to be activated if indispensable to safeguard the stability of the euro area as a whole. The granting of any required financial assistance under the mechanism will be made subject to strict conditionality“.

Traktatændringen vil blive gennemført efter en såkaldt forenklet revisionsprocedure (EU-traktatens artikel 48, stk. 6), hvilket forudsætter, at EU’s kompetencer ikke udvides ved ændringen.

Traktatændringen skal formelt vedtages til marts 2011, hvorefter de nationale parlamenter skal godkende ændringen. Det er forventningen, at denne proces kan være afsluttet inden udgangen af 2012, hvorved træktatændringen kan træde i kraft 1. januar 2013. (EU-oplysningen). Det er en måde at gøre EU-stabiliseringsfondene  European Financial Stability Facility (EFSF) permanente på., så markederne kan beroliges, og Tysklands forfatningsdomstol kan acceptere, at tyske midler bruges. 

På jævnt dansk betyder teksten:

Medlemsstaterne, hvis valuta er euroen kan etablere en stabilitetsmekanisme, der aktiveres, hvis det er nødvendigt for at sikre stabiliteten af euroområdet som et hele. Tildelingen af nødvendig financiel bistand i medfør af mekanismen vil blive underkastet streng konditionalitet.

Det sidste betyder, at man kan kræve noget til gengæld for ydelse af et lån. Det kan indebære, at et land nærmest sættes under administration f.eks. m.h.t. den økonomiske politik, indretningen af statsfinanser, skattepolitik m.m.

Eurozonelandene har hermed udtrykt en stærk politisk vilje til at komme lande i nød til undsætning. Spørgsmålet er dog, om det er nok til at berolige markederne. Det vil kunne ses på kursudviklingen for spanske m.fl. landes statsobligationer. Umiddelbart må man sige, at det næppe er nok.

Man har heller ikke med denne beslutning løst de grundlæggende problemer i eurokonstruktionen, som vedbliver med at være den højere tyske konkurrenceevne i forhold til periferilandene. At gøre noget ved dette grundlæggende og betydelige problem, vil kræve en fasttømret polisk union, der kan tage vidtrækkende beslutninger om uddannelses-, teknologi- , – forsknings- og erhvervspolitik.

Man har derimod lavet en permanent mekanisme til at kunne påtvinge svagere stater hård deflationspolitik, som kan indebære årevis af ørkenvandring med stigende arbejdsløshed.

Figuren siger lidt om, hvad det var for et spil, der foregik om euroen og gældsproblemerne ved topmødet i december 2010, som førte til den lille traktatændring. Der blev altså lavet en traktatændring for at imødekomme tyske problemer med forfatningsdomstolen i Karslruhe.  PIIGS-landene (Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien) fik en større fond til gældsundsætning, om nødvendigt. Og endelig fik Tyskland gennemført, at man ikke behøver at forpligte sig mere end højst nødvendigt.

Kilde: Nationalbanken. Kvartalsberetning nr. 4 2010.

Tyskerne slap behændigt uden om euroobligationen, altså en obligation udstedt i fællesvalutaen. Det ville føre til et rentegennemsnit – og dermed renteforhøjelse for tyskerne. Og frem for alt: Det kunne føre til en pipeline ind i den tyske statskasse, som tyskerne ikke ville kunne kontrollere. Den europæiske stabilitetsfond, der skal kunne yde hjælp med gældsproblemer, er ikke tilstrækkelig stor. Det overlader problemerne til Den europæiske Centralbank (ECB), der kan pumpe penge ud i økonomien (såkaldt quantitative easing) gennem køb af obligationer, men som har begrænsede muligheder for dette, fordi styringsrådet for ECB, hvor landenes centralbankchefer sidder, kan blokere for for kraftige anvendelser af denne mulighed.

Kilde: Nationalbanken. Note: R2: Korrelation: Grad af samvariation af de to variable. 1: de to variable følges fuldkommment. Der er altså ret højt sammenfald mellem BNP pr indbygger og  tendens til overskud på udenrigshandel.

Ideelt set burde betalingsbalance være afskaffet som begreb og realitet i en valutaunion. Man har jo fælles valuta, og udenrigshandelen opgøres på sigt for hele området.  Men så langt er man ikke nået i EU’s ØMU. Her er den nationale egeninteresse og nationalismen fortsat i højsædet, som det er illustreret ved den lill ændring af traktaten, når man etablerer en utilstrækkelig stabilitetsmekanisme og reelt har til hensigt at bruge den til disciplineringsredskab over for svagere økonomier. 

Ideelt set skulle kapital af sig selv flyde fra overskudsområder til underskudsområder, og i disse sidste skulle produktiviteten være stigende, så et stigende løn- og prisniveau blev modsvaret af stigende produktivitet. Det sidste er imidlertid ikke indtruffet.

Advertisements

Comments Off on EU traktatændring for at imødegå euro-uro

%d bloggers like this: