Gregers Friisberg

Knibtangsmanøvrer

Posted in Økonomi, Politik by Gregers Friisberg on 09/01/2011

Kilde: Tal fra Økonomisk redegørelse, dec. 2010. Finansministeriet. Ark her.

Det er dog ganske utroligt som denne figur er blevet brugt som støtte for velfærdsdiskurser på det sidste. Lars Løkke Rasmussen bruger den i sit “brev til danskerne” og som afsæt for forslaget om afskaffelse af efterlønnen. Og Socialdemokraterne bruger den – forlænget bagud nogle år –  i deres argumentation imod VK’s økonomiske politik.

Der er flere kommunkationsfolk, der har sat spørgsmålstegn ved, om denne måde at bruge statistik på er den rette måde at kommunikere politiske budskaber på. Men det er der nok ikke nogen tvivl om, at det er, hvad de voldsomt svingende meningsmålinger måske også giver en antydning af. Men grunden til det er da også netop, at en statistisk sammenhæng som den ovenstående både er meget enkel og meget grafisk. Den viser helt konkret en “knibtangsmanøvre”, og oven på den megen snak om eurokrise, og hvordan krise påvirker dansk økonomi, er den perfekt til at fremmane et billede af blindgyde, man skal vogte sig for at gå ned ad.

Sagen er imidlertid den, at man ud fra de enkle statistikker og fremskrivninger i Økonomisk redegørelse kan tegne mange scenarier for dansk økonomi  –  også nogle, der er ret optimistiske, f.eks. tallene for betalingsbalancen, der jo nærmest viser Danmark som hørende til klubben af nordeuropæiske superøkonomier. Så er der andre tal, f.eks. konkurrenceevnetal og tal for budgetbalance på offentlige budgetter, samt arbejdsløsheden, der peger i en anden retning.

Tallene giver altså som helhed gode muligheder for at stille forskellige diskurser op, dels f.eks. den, at den økonomiske ledelse af landet har været lemfældig  – med for store skattelettelser, dels, at problemerne er kommet til os udefra  –  men måske kunne have været bedre håndteret.

Men det er også et spørgsmål om præsentation. Lige så grafisk advarende knibtangen er, lige så søvndyssende beroligende kan en anden præsentation af tallene virke, jvf fig. herunder, hvor beskæftigelsen er vist med en anden målestok på y-aksen.

Nok kan landets økonomiske situation tage sig alvorlig ud, sammenlignet med f.eks. lande som Tyskland, Sverige og Holland, der har værnet bedre om konkurrenceevnen, men det er så sandelig også et spørgsmål om præsentation, og hvilken diskurs denne skal støtte.

Hvis man f.eks. vil stille spørgsmålstegn ved, hvorfor netop efterlønnen er taget ud til særbehandling, så kan man gå historikken i V’s afsøgning af muligheder for økonomisk-politiske indgreb igennem, hvor både førtidspension, SU-reform og andet har været inde i billedet, og man kan stille argumentationen om efterlønnens muligheder for at tilvejebringe økonomisk sanering op på forskellige måder, jvf figuren ovenover (hvor der i denne omvendte diskurs’ interesse er manipuleret med y-aksen).  Eller når man inddrager udgifterne til sociale overførselsindkomster i alt, hvor Økonomisk redegørelse har en udførlig tabel, der sætter tingene ganske meget i perspektiv, jvf også figuren herunder, tegner der sig interessante alternativbilleder.

Både antal efterlønsmodtagere og udgiften til dem er faldende.  En afskaffelse af efterlønnen vil som bekendt nok føre til besparelse på denne offentlige udgiftspost, men vil til gengæld kunne få nogle af de andre til at svulme, afhængig af, hvor alternativordninger for forsørgelse af +60-årige vil blive bygget op. Snakken om besparelse på 15 mia kr er altså, i hvert fald på det kortere sigt, vildt optimistisk.

Advertisements

Comments Off on Knibtangsmanøvrer