Gregers Friisberg

Hokus-pokus økonomi

Posted in Økonomi by Gregers Friisberg on 14/05/2011

Hvorfor ligge på den lade side, når man kan udøve aktivt lederskab?, synes at være mottoet for Christiansborgpolitikken på det seneste.
   Velfærdsforliget fra 2006  skulle løse dansk økonomis balanceproblemer på  langt sigt, men det påstås nu at være utilstrækkeligt. Det er overfløjet af  den hastige samfundsudvikling, som skulle gøre det nødvendigt at fremskynde indgreb imod den demografiske “bombe”. 

VK(O) og Radikale Venstre har vedtaget tilbagetrækningsreformen. Det er et stort stykke såkaldt “reform”-lovgivning, der antages at give et bidrag til løsning af den danske økonomis påståede balanceproblemer. Det er lykkedes at få fortalt en historie om, at dansk økonomi er i alvorlig krise.
    Virkeligheden er en anden, som det tidligere er påvist på denne blog. Krisenarrativet har gjort det muligt at give befolkningen en krisebevidsthed, der får en efterlønsreform til at glide ned.
   Man bruger tal, der bygger på fremskrivninger af den økonomiske virkelighed, vi står i. F.eks., at BNP vil stige med 47 mia kr i 2020. Der er andre magiske virkninger (sammenhørende med vækstforøgelsen), f.eks. at de offentlige finanser forbedres med 18 milliarder kr. i 2020,  som Finansministeriet har beregnet det. Og endvidere, at der i årene efter 2020 vil være en forbedring på i gennemsnit 10 milliarder kr på de offentlige finanser. Detaljeringsgraden i disse oplysninger er ganske imponerende.

Disse tal har et skær af videnskab over sig, fordi de bygger på en økonomisk modellering og er stillet op i regneark. Reelt er tallene imidlertid overordentlig usikre, fordi de kun kan indregne en lille del af den komplekse virkelighed, de prøver at dække. Det, man kommer til at levere bliver en diskurs, snarere end sikker viden om fremtiden. Det er konkurrencestatens diskurs. Det økonomiske udredningsarbejdes ultimative begrundelse er at levere argumenter til, hvordan man kan klare sig bedst muligt i globaliseringens konkurrence. Man kan se mange tegn på, hvordan ministeriernes økonomiske udredningsarbejde er drejet i denne retning de senere år. Man interesserer sig f.eks. for det såkaldte output gap, der viser forholdet mellem, hvad man kunne producere, hvis alle nationens ressourcer blev brugt optimalt, og hvad der faktisk produceres. Og man interesserer sig mere og mere for produktivitetsmålinger. I realiteten er det meget usikre målinger.

 Kilde: Finansministeriet. Faktaark og tilbagetrækningsreformen.

I figur 1 og 2 ovenover kan man se et par af resultaterne af det dybe kig ind i glaskuglen. Reformen har magiske virkninger. Figur 1 viser, hvordan den faktiske saldo på statsbudgettet påstås at blive dramatisk bedre efter 2020, når reformen begynder at virke.
   Hvor ved man det fra? Jo, man ved det ud fra de antagelser, man har lavet om, hvordan reformen vil øge udbudet af arbejdskraft. 
   Men det er jo højst usikre antagelser. Det kommer jo bl.a. an på, om virksomhederne vil efterspørge den ældre arbejdskraft?
     I hvilket omfang det vil ske, ved man reelt ikke meget om. Hvad man derimod ved med sikkerhed, er, at der vil ske en øget prekarisering af mennesker i den ældre aldersgruppe på det danske arbejdsmarked. Det var for at forhindre prekarisering og marginalisering og for at gøre noget ved ungdomsarbejdsløsheden, at man i sin tid indførte efterlønsordningen.  Og man tilpassede den siden den demografiske udvikling ved at vedtage velfærdsforliget i 2006.

Figur 1 er interessant derved, at den for den faktiske udvikling viser, hvor kraftigt den danske økonomi kan reagere på ændringer i de økonomiske konjunkturer. Derfor kunne man lige så godt forestille sig, at kurven vil blive ved med at bevæge sig opad, som man kan antage, at den flader ud mod højre.
   Der er her tale om et udviklingstræk ved økonomien, der er mere interessante end, at  befolkningen bliver ældre. Den store volatilitet i svingningen i saldoen på statens finanser er et resultat af stigende økonomisk integration i og med globaliseringen af den europæiske og globale økonomi og uforudsigeligheden i nabolandenes økonomiske udvikling. Det vil gøre de fleste økonomiske fremskrivninger af den art, man har lavet i forbindelse med planen, højst usikre. Kurveforløbet i figur 1 vil således i høj grad afhænge af, hvordan konjunkturerne i Tyskland og Sverige udvikler sig de kommende år, idet danske eksporterhverv er tæt forbundet med disse to landes økonomi.

At der i det hele taget er lande, der reagerer hurtigere på konjunkturstimuli fra den globale økonomi end andre,  bekræftes, når man ser tal for europæiske landes økonomi, f.eks. lande som Tyskland, Sverige, Schweiz og Holland.
    I disse lande er der ikke problemer af nævneværdig betydning med de offentlige budgetters balance. Der var problemer, da finanskrisen kørte på højeste gear, men de ser ud til at være på vej til at blive overvundet ret hurtigt. Og Danmark ligner mere disse lande end de nødlidende sydeuropæiske Eurozonelande. Det er imidlertid de sidstes situation, der er brugt i kampagnen for at overbevise vælgerne om nødvendigheden af at stramme livremmen ind og øge arbejdskraftudbudet.  

Tilbagetrækningsreformen bliver måske mere politisk end politisk-økonomisk i sin virkning. Oppositionen er splittet og måske er en ny parlamentarisk situation skabt i dansk politik for de kommende år.

Advertisements

Comments Off on Hokus-pokus økonomi

%d bloggers like this: