Gregers Friisberg

Den græske krise

Posted in EU by Gregers Friisberg on 19/06/2011

Så lykkedes det at få en ny hjælpepakke til Grækenland skruet sammen, men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt til at sikre økonomisk stabilitet i euro-zonen og fjerne uroen på finansmarkederne?

Grækenland nævnes som mulig årsag til, at finanskrisen fra 2008 eventuelt kan blive gentaget. Det skyldes muligheden for en kreditklemme i den europæiske økonomi, hvis Grækenland går  bankerot. Adskillige banker, der ejer græske statsobligationer kan blive trukket med ned.

Ingen kender helt konsekvensen af, at en moderne økonomi går statsbankerot. Det er ikke sket siden 1948, og i det eventuelle græske tilfælde vil det ske i en økonomi, der har den fælles valuta euroen som betalingsmiddel.

En gennemgribende restrukturering af den græske gæld i form af, at de, der har investeret i græske statsobligationer, er med til at betale en betydelig del af regningen, afvises, idet den som sagt kan risikere at  banker går fallit, og det internationale kreditsystem tørrer ind igen, som det skete under finanskrise 1. Et ukontrolleret græsk nedbrud kan komme til at ligne Lehmann Brothers kollapsen i september 2008 m.h.t. økonomiske konsekvenser.

Figur 1: Statsgæld i pct af BNP.

Kilde: Eurostat

 

Den græske statsgæld er nu så stor, at det er blevet urealistisk for landet at kunne betale pengene tilbage. Rentebetalingerne er nu over 6 pct af BNP, og de stiger med de hjælpepakker, landet får. Det er jo nye lån til betaling af de gamle,  – og ikke egentlig hjælp til at nedbringe gælden. 

Figur 2: Ratingbureauers ratings (AA til CCC) af den græske gæld

Kreditbureauers rating af de græske obligationer. Kilde: AFP

 

 Gælden bliver dyrere og dyrere at finansiere. Det følger af den downgrading af gælden, som Ratingburauerne har lavet. Ingen vil købe de græske statsobligationer. Det får obligationernes kurs til at falde. Renten bundede sudste uge i over 30 pct, hvad der reelt svarer til en statsbankerotsituation.  Ratingbureauerne er med til at udløse denne situation, når de downgrader gælden. Det er derfor heller ikke så mærkeligt, at Kommissionen gerne vil  indlede forhandlinger med dem, inden nye forslag til hjælpepakker og omstrukturering af gæld indledes.

Manglende finans- og skattepolitisk koordinering

Hvis man tager PIG-landene (Portugal, Irland og Grækenland) isoleret, udgør deres BNP ikke mere end 6 pct af områdets BNP. Problemet skulle være til at løse. Men EU fungerer netop ikke som en nationalstat.
    I en moderne velfærdsstat vil alle mulige automatiske finansielle mekanismer træde i funktion, når en krise opstår. 
    Hvis eksempelvis en krise med stor arbejdsløshed og manglende betalingsevne opstår i Lolland Kommune i Danmark, vil der straks komme store tilskud fra den danske statskasse i form af arbejdsløshedsunderstøttelse, bistandshjælp, sociale  arbejdsmarkedsmæssige ordninger etc., der samlet set vil føre en betydelig økonomisk udligning med sig, og det vil sikre, at man ikke lokalt går økonomisk ned. som det skete for Irland og Grækenland. 
   Sådanne mekanismer eksisterer ikke i EU. Det er ikke en sammenhængende velfærdsøkonomi med fælles skatteopkrævning og et omfordelende budget, hvor de stærke pr automatik kommer til at understøtte de svage.

Man har i EU vedtaget at se PIG-landenes krise som en likviditetskrise, hvor det i virkeligheden er en solvenskrise. Det er altså en krise, der ikke drejer sig om at have rede penge nok, men om ikke at have betalingsevne. En solvenskrise skal gribes anderledes an end en likviditetskrise. Det er ikke bare et spørgsmål om at tilføre penge til at klare de næste regninger, men om at skabe en solvenssituation på længere sigt.

EU og IMF ønsker ikke en bankerot. I stedet påtvinger man Grækenland helt umulige vilkår i form af nedskæringer på de offentlige udgifter og privatiseringer, der mere lever op til EU’s og IMF’s økonomiske ideologi end til grækernes egne ønsker til, hvordan de helst ser deres samfund udformet. Over 80 pct af befolkningen har i opinionsmålinger afvist yderligere krav fra de internationale organisationer.
     Den græske arbejdsløshed har rundet 16 pct, og ungdomsarbejdsløsheden 40 pct.  Det gør det endnu sværere at afdrage gælden, fordi den økonomiske vækst, der skulle gøre det muligt at øge indtægterne på statsbudgettet, ikke kommer som følge af nedskæringerne.

Udbudsside- kontra efterspørgselssidepolitik

Hvis Grækenland havde været herrer i eget hus, ville man have devalueret valutaen. De argentinske erfaringer med fallit, devaluering og trækken sig fra det gode selskab i 2001-02 citeres som inspiration for et Grækenland, der ikke kan se vej ud af moradset. For Argentina betød den voldsomme devaluering af den argentinske peso, at man genvandt konkurrenceevne. Det førte efterfølgende til eksportfremgang. Men her har råvare- og fødevareboomet i 00’erne også haft en effekt.
      IMF har beregnet, at euroen for Grækenlands vedkommende er 20 – 30 pct overvurderet.  Når man ikke kan devaluere, må man i stedet i gang med det lange seje træk, det vil være via langsigtet sparepolitik at nå de samme mål.  

Figur 3: IMF – analyse af den græske økonomis strukturproblemer

Kilde: IMF. Note: I de to øverste radardiagrammer, der viser markedsreguleringsgrad i henholdsvis liberale erhverv/erhvervsservice og detailhandel, er det “ønskelige” at ligge så langt fra centrum som muligt. Det er den mest deregulerede position, hvor der altså er størst markedsfrihed. Men som man kan se, ligger Grækenland ikke så meget dårligere på denne parameter end andre lande. Arbejdsmarkedet er meget reguleret af regler, men et sådant arbejdsmarked har en “superperformer” som Luxembourg åbenbart også.

IMF’s og EU-Kommissionens analyser af den græske økonomis problemer indeholder som regel påpegninger af såkaldte strukturproblemer, jvf figur 3. Markedet skal gøres mere fleksibelt. Det skal være lettere at oprette nye virksomheder. Reguleringer af arbejdsmarkedet skal fjernes. Udover at der er monopolistiske strukturer på vare- og tjenestemarkeder, som det kunne være gavnligt at gøre noget ved, er der dog ikke meget der tyder på, at det præcist skulle være her problemet skulle ligge, og det dermed skulle være nok at antyde gennemførelse af skrap strukturpolitik som middel til at få landet til at fungere bedre på økonomiens udbudsside i forhold til, hvad der kan gøres på efterspørgselssiden.

Det virker som om, der er mere ideologi end reel analyse i disse antagelser om græsk økonomis strukturproblemer.

Alternativt kunne man tage udgangspunkt i en anden økonomisk vinkling og  antage, at det er konkurrencedygtighed og efterspørgsel, der mangler. Landet er offer for “Europa i to hastigheder” problemet. Det kan der kun gøres noget ved via en ordentlig uddannelses-, forsknings- og teknologipolitik, der kan skabe rammer for virksomheder, der kan konkurrere på lige fod med de nordeuropæiske. Herved ville man kunne løfte økonomien via eksportefterspørgselen.

Grækenland bør forlade euroen præcist af denne grund: Det bliver lettere at føre efterspørgselsstimulerende politik uden for euroen. Man kan devaluere valutaen, hvad der vil være afgørende for at genvinde konkurrenceevne. Grækenland burde ikke have været medlem fra start, jvf figur 1, der antyder, at landets problemer i vidt omfang er startet før finanskrisen.  Landet har en relativt svag stat, der ikke er i stand til effkektivt at opkræve skat af mellemindkomster og højere indkomster. Det medvirker til statens finansieringsproblemer.

Euroen  =  et politisk projekt

Det græske problem og håndteringen af det viser endnu engang, at euroen med en vis berettigelse mere har været at betragte som et politisk mere end et økonomisk projekt, da det blev lanceret. Det er også i orden, hvis man havde været villige til at løfte det som sådant.

Det har man ikke. Man vedtog en vækst- og stabilitetspagt med skrappe konvergenskrav til landenes økonomier, dvs krav til budgetunderskuds, gælds, inflations og renters størrelse, og siden en europagt netop for at kunne forhåndshåndtere et problem som det græske, og alligevel sidder man i suppedasen, fordi den politiske vilje og styringsformåen alligevel ikke var stor nok.

I bagklogskabens lys. Opdatering

Stramningspolitikken kom til at få nogle uheldige virkninger på landets økonomi. New York Times  skriver i starten af 2012 om eurokrisen:

Grækenland kan næppe tage mere stramningspolitik (austerity). Landets økonomi skrumpede med 5,5 pct sidste år – og det efter, at det skrumpede med mere end 3 pct fra 2009 til 2010. Den økonomiske implosion forhindrer landet i at klare sine finansielle forpligtelser, idet skatteindtægterne reduceres, og der bliver øgede udgifter til automatiske programmer, så som arbejdsløshedsunderstøttelse. Trods nedskæringer i de offentlige udgifter vil Grækenland sandsynligvis få et budgetunderskud på 9,6 pct i 2011, et halvt procentpoint over målet.

Hvad der imidlertid er vigtigere er sønderrivningen af det græske samfund, der er i gang. Arbjedsløsheden er eksploderet som en paddehat til nu 18 pct, med enorme samfundsmæssige omkostninger i form af stigende hjemløshed og kriminalitet. At gennemføre flere nedskæringer er ved at blive politisk uholdbart.

Det er på tide at få et kursskifte. Skønt Grækenland er en lille økonomi, er Europa ikke i stand til at modstå de finansielle spredningsvirkninger af en græsk fallit, eller en græsk exit fra euroen. Grækenland får sandsynligvis behov for endnu flere penge, end landet har fået lovning på indtil nu. Efter økonomers vurdering er den 50 pct haircut på gælden muligvis ikke nok til at gælden får en bæredygtig størrelse.  Og ydermere vil det være sådan, at Grækenland og dens svagere naboer har behov for Europas stærkere økonomier, så som den tyske, for at sætte gang i en samlet europæisk udgiftsudvidelse, der kan hjælpe landets eksport.

Tyskland bør nu indse, at uden vækst vil landets svagtstillede naboer aldrig blive i stand til at betale deres gæld tilbage. Europas problemer har eskaleret ud af kontrol i en grad, så ingen nu ved, hvilket policy mix, der virker. Hvad der dog er sikkert, er, at en ensidig satsen på stramningspolitik kun vil uddybe krisen

 

Advertisements

Comments Off on Den græske krise

%d bloggers like this: