Gregers Friisberg

Balanceret?

Posted in Uncategorized by Gregers Friisberg on 03/08/2011

Loven om forhøjelse af det amerikanske loft for statsgældens størrelse på 14.3 trn $ blev vedtaget natten til 2. august  i Repræsentanternes Hus med 53 stemmers overvægt til ja-siden. Lovforslaget blev vedtaget i Senatet dagen efter med 76 ja og 24 nej. Her har præsidentens parti Demokraterne flertal. Det er et indgreb, der er utilstrækkeligt til at løse problemerne.

Den amerikanske statsledelses debile førerskab på dette for Verdensøkonomiens så centrale punkt er et resultat af det system af checks and balances, som de grundlovsgivende fædre forsynede USA med før år 1800. De forskellige statsmagter skulle holde hinanden i skak, så man ikke igen kom under en britisk monarks eller en anden despots kontrol og hermed dennes skatte- og toldpolitik. Det er imidlertid et spørgsmål, om dette system kan give effektivt lederskab i det 21. århundrede, – specielt ikke, når der er forskelligt flertal i parlamentets to kamre?

Det er ikke i amerikansk politik sådan, at man  nødvendigvis følger partilinjen. Det viser afstemningsresultatet i denne sag med tydelighed.

Afstemningsresultatet er interessant, fordi det viser en splittelse mellem to fløje i det demokratiske parti. Der er lige mange ja- og nej-stemmer (95 ja og 95 nej). Hos Republikanerne har 174 repræsentanter stemt ja og 66 nej.   
   Det er “de moderate” i begge partier, der har stemt ja. Mange moderate republikanere er nu i tvivl om, hvorvidt de skal følge The Tea Party ud mod højre.
    Det er en noget ironisk situation for Barack Obama. I april 2009 forsøgte han under G20 topmøde i London – uden held – at overbevise de europæiske statsledere om, at det var nødvendigt at stimulere økonomien for at komme ud af krisen. Nu kommer han selv til at stå fadder til en økonomisk nedskæring på den offentlige sektor, der nok er uden lige i amerikansk historie. Budgettet forsøges at gøre mere balanceret alene ved nedskæringer og uden skatteforhøjelser. De velhavende amerikanere kan stadig nyde godt af  George W. Bush’ (midlertidige) skattenedsættelser til de højere indkomster.
    Præsidentens retorik har også ændret sig. Før forhandlingerne sagde han f.eks.: “Vi er nødt til at skære i de udgifter, vi ikke har råd til, så vi kan genetablere økonomien på en sundere basis. Store nedskæringer er nødvendige for at give virksomhederne den tillid, de har behov for for at kunne vokse og skabe jobs.” Det er et eklatant skifte i økonomisk filosofi fra den tidligere Keynes-inspirerede filosofi, der bar stimulanspakken i 2009 igennem, til en mere “fornuftig” fiskalkonservativ linje. Det er nok ikke lige det, der er behov for i den nuværende situation, hvis USA skal give en skærv til at hjælpe den globale økonomi på fode. Gældsloftforlængelsen kan være et bidrag, men helt utilstrækkeligt. Og det er kun blevet nødvendigt, fordi teselskabsfolkene har taget det politiske system som gidsel i denne alvorlige sag.

     Det er normalt en rutinesag at få forlænget og forhøjet gældsloftet. Det er sket over 60 gange siden 1960.  Det er da også sådan, at store dele af den finansielle sektor – og måske verdensøkonomien – evt. vil kunne  bryde sammen uden en vedtagelse af gældsloftsforlængelse. Amerikanske statsgældsobligationer ville rasle ned i kurs, og en række storbanker ville risikere at gå ned, da de har amerikanske obligationer i deres aktiver.  Derfor er der ingen tvivl om, at en vedtagelse af en gældsloftsforlængelse ville komme.

For den konservative Tea Party bevægelse er det en stor sejr. Den har fået markeret, at det er muligt at gå op imod det politiske establishment i Washington og få mærkesager som det balancerede budget og statens størrelse på dagsordenen.

For Obama er sagen alvorlig. Han har nok fået sig placeret i det politiske centrum, men det er kommet til noget, der ligner et brud med den store venstrefløj hos Demokraterne, der fremover formentlig vil forsøge at bygge sin egen linje i partiet op. Man har tit talt om, at Demokraterne ligner vesteuropæiske socialdemokrater. Det er ikke helt sandt. Det er snarere socialdemokrater og konservative sammen i ét parti. Nu er der imidlertid dannet en “socialdemokratisk” lignende  gruppering i Kongressen med de 95 repræsentanter, der stemte nej.
     Obama har behov for deres støtte til præsidentvalget i 2012, hvis han skal gøre sig håb om at blive genvalgt. Det var de samme folk og deres baglande, der førte så intensiv en gade- og internetkampagne i 2008, at det sikrede hans valg. Hans håb kan nu ligge i, at han har erobret det politiske centrum og kan trænge hovedparten af Republikanerne helt derud til højre, hvor det bliver umuligt for en republikansk præsidentkandidat at udfordre ham.

Og den globale økonomi? Den blev måske reddet fra et øjeblikketligt double dip, men på længere sigt vil nedskæringerne på det amerikanske forbundsbudget påvirke den økonomiske aktivitet negativt.

Advertisements

Comments Off on Balanceret?

%d bloggers like this: