Gregers Friisberg

USA’s gæld nedgraderes af Standard&Poors

Posted in Global økonomi by Gregers Friisberg on 06/08/2011

Nedgraderingen er et udtryk for vores anskuelse, at den finansielle stabiliseringsplan, som Kongressen og administrationen for nylig blev enige om, ikke – efter vores mening – tilfredsstiller de nødvendige betingelser for at stabilisere gældsdynamikken på mellemlangt sigt.
    I en bredere sammenhæng udtrykker nedgraderingen vores opfattelse, at den amerikanske politiske beslutningsproces’ og de amerikanske politiske institutioners effektivitet, stabilitet og forudsigelighed er svækket i en tid med fortsatte fbudgetmæssige og  økonomiske udfordringer i en grad, som vi ikke havde forestillet os, da vi kom med en negativ forudsigelse om gradueringen af gælden den 18. april 2011.

Med disse lakoniske bemærkninger nedgraderer ratingbureauet Standard&Poors USA’s statsgæld fra triple A (AAA) til double AA+.  Det er historisk. Det er første gang i historien, at amerikansk statsgæld nedgraderes på denne måde af et privat bureau. Der er da også udfoldel en voldsom lobbyvirksomhed for at forhindre dette. Uden resultat.

Begrundelsen er interessant, idet det er det politiske system, der kritiseres for ikke at leve op til udfordringerne. Beslutningerne om forhøjelsen af gældsloftet indeholder ikke ifølge S&P en troværdig plan til nedbringning af underskud og gæld på de amerikanske statsfinanser.

Det har S&P ret i, selv om man nok kan fremføre andre begrundelser. S&P hæfter sig ved fortsættelsen af de forskellige velfærdsmæssige “entitlement” programmer (Medicaid, Medicare, social security, etc), hvor lovgiverne ikke har villet skære ret meget. Men man kunne hæfte sig ved de amerikanske krige, som der reelt ikke har været råd til, eller ved Pentagons budgetter i øvrigt. Når man endvidere tænker på, at problemerne kunne være klaret, hvis man hævede skatterne – ikke engang til nordisk niveau, men måske tysk eller fransk niveau, springer det i øjnene hvor inkompetent en statsledelse, Verdens supermagt nr 1 har. En rabiat højrefløj af tepartister har taget forbundsregeringen som gidsel i deres private felttog imod alt, hvad der er offentligt.
     At USA kan betale pengene tilbage, har der aldrig været tvivl om.  Det følger alene af, at USA kan “trykke de globale penge”. Hvad Tea Party er med til at rejse tvivl om ved at politisere sagen, som de gør, er, om USA fortsat vil betale.  Dermed underminerer de det fundament af tillid, som moderne økonomisk politik er funderet på, og som er forudsætningen for at føre finanspolitik, – også finanspolitik til bekæmpelse af arbejdsløshed. USA’s rolle som lokomotiv for verdensøkonomien kan være udspillet.
     En stat kan ikke sammenlignes med en virksomhed. Kravet om et balanceret budget på kort og mellemlangt sigt er absurd.  

S&P kom med sin knusende dom kort tid efter, at børserne lukkede fredag aften. Timingen har været bevidst.

De globale investorer ser imidlertid ud til at have en anden mening om USA’s statsgæld end S&P. De amerikanske obligationer er fortsat et yndet investeringsmål. Den tiårige amerikanske rente har de seneste dage bevæget sig helt ned på 2,33 pct. De er mindst lige så populære som tyske obligationer. Men man kan nok forudse, at lige så snart der dukker en anden og bedre Safe Haven op, vil investorerne svigte dollaren i frygt for, hvad Tea Party’et kan drive den amerikanske økonomi ud i, og denne frygt alene vil kunne virke lammende på den globale økonomi i en situation, hvor den næststørste økonomi, eurozonen heller ikke viser imponerende lederskab.

Det er på den baggrund interessant at læse de selvtilfredse, grænsende til det skadefro, kommentarer fra Xinhua, det kinesiske nyhedsbureau:

 Den amerikanske regering er nødt til at komme overens med den pinefulde sandhed, at de gode gamle dage, da den bare kunne låne sig ud af det rod, den selv har skabt, er endeligt overståede.  Den burde også standse sin gamle praksis med at lade sin indenrigspolitiske “populisme” (electoral politics) tage den globale økonomi som gidsel og basere sig på større overskudslandes dybere lommer for at kompensere for dens evige underskud. Lidt selvdisciplin ville ikke være for meget for USA, Verdens største økonomi og udsteder af international reservevaluta.

Kommentaren rammer ikke helt ved siden af, men kineserne har selv haft en interesse i let låntagning fra USA. Ved at købe dollartilgodehavender har kineserne kunnet holde kursen på deres egen valuta nede. Og det har fremmet kinesisk eksports konkurrenceevne på de globale markeder.

Som det bemærkes, er USA Verdens største økonomi og udsteder af international reservevaluta.  Det giver ifølge kineserne USA en forpligtelse til at udøve selvdisciplin. I modsat fald står andre på spring til at overtage rollen som Udsteder af reserver/”central banker of last resort” for den globale økonomi. Og det kan meget vel blive Kina, hvis landet er i stand til at opretholde momentum i sin økonomiske vækst.

Der er også stærke antydninger af kritik af det amerikanske politiske system i den måde, electoral politics siges at “tage Verdensøkonomien som gidsel”.  I artiklen tales også om “lattervækkende politisk fribrydning” om  Barack Obamas og Demokraternes opgør med the Tea Party og Det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus.

Konsekvenserne for den globale økonomi er ikke til at gøre op lige nu, men de kan blive omfattende. USA-obligationer er hidtil blevet betragtet som risikofri, men det kan ændre sig nu, så renten stiger. Lignende statsobligationer vil kunne blive påvirket kursmæssigt i nedadgående retning. Det kan give enorme problemer i banksystemet, hvor obligationerne udgør en del af aktiverne og dermed kapitalgrundlaget. Finanskrise 1 vil  blive en søndagsudflugt i sammenligning. – Med mindre politikerne handler mere resolut end hidtil.

Advertisements

Comments Off on USA’s gæld nedgraderes af Standard&Poors

%d bloggers like this: