Gregers Friisberg

Deja vu debat om skatter og “klassekrig” i USA

Posted in USA by Gregers Friisberg on 24/09/2011

There is nobody in this country who got rich on his own. Nobody. You built a factory out there – good for you. But I want to be clear. You moved your goods to market on the roads the rest of us paid for. You hired workers the rest of us paid to educate. You were safe in your factory because of police forces and fire forces that the rest of us paid for. You didn’t have to worry that marauding bands would come and seize everything at your factory… Now look. You built a factory and it turned into something terrific or a great idea – God Bless! Keep a Big Hunk of it. But part of the underlying social contract is you take a hunk of that and pay forward for the next kid who comes along.” – Elizabeth Warren

Elizabeth Warren opstiller i Massachusetts som senator til valg til Senatet i Washington. Hendes bemærkninger ovenover er citeret vidt og bredt og har ført til en masse debat.  Præsident Obamas forslag om at øge skatterne på de højeste indkomster for, at de kan yde et bidrag til nedbringelse af det store amerikanske budgetunderskud,  har afstedkommet bemærkninger om “klassekrig” fra konservative republikanere.  Og så drejer forslaget om skatteøgning sig endda mestendels om at ophøre med de midlertidige skattelettelser, som Bush gennemførte.

Paul Krugman harinspireret af Warren taget temaet den “sociale kontrakt” op i sin klumme i New York Times.  Han citerer statistik fra Kongressens Budgetkontor, der viser at mellem 1979 og 2005 er indkomsterne (renset for inflation) for familier midt i indkomstfordelingen steget 21 pct.  I den foregående 25-30 års periode var stigningen 100 pct.  I samme periode (altså 1979 – 2005) steg indkomsten for de rigeste 1 pct af indkomstmodtagerne med 480 pct. I 2005 $ steg indkomsten for denne kategori fra 4,2 mio$ til 24,3 mio$.  Krugman mener, den finansielle deregulering har medvirket til udviklingen.

Det, der er mærkeligt ved denne amerikanske debat er ikke først og fremmest disse uriemligheder, skønt de kan være iøjnefaldende i sig selv, men den måde, man kan rejse en debat om noget, som er debatteret på denne måde hundredevis af gang tidligere. Hvornår tager man ved lære af historien – også diskursernes historie?

Debatten om den “sociale kontrakt” og dens rimelighed eller urimelighed går tilbage til politiske filosoffer som Locke, Hobbes og Rousseau.

Kondtrakttænkningen er en måde at sige på, at et samfund er socialt sammehængende på en eller anden måde. I sig selv er begrebet meningsløst. Der er jo netop ikke nogen “kontrakt” i juridisk forstand. At påstå at der er én, er en måde, hvorpå man siger til de rigeste, at det er rimeligt, at de påtager sig et socialt ansvar, fordi andre har været med til at producere forudsætningerne for deres rigdom. Deres innovationsevne og kapital er ikke opstået i et socialt vacuum. Men der er naturligvis politikere – og rige – der vil gå til kanten i argumentationen og benægte dette indlysende faktum. Blandt de herostratisk berømte bemærkninger er f.eks. Margaret Thatchers “Der er ikke sådan en ting som “samfundet”. Men der er individer”. Forestillingen om et samfund som socialt sammenhørende og på sæt og vis solidariske samfundsborgere er en del af kontraktstænkningen.

Hvis man godtager den egentlig korrekte påstand, at der ikke er nogen kontrakt i juridisk forstand, og at ingen rige derfor er forpligtede, er der kun den rå klassekamp tilbage. Og det er vel også et eller andet sted det, de konservative republikanere mener.

Men det er der også kræfter på venstrefløjen, der mener. Det er det, der er grundlaget for marxistisk tænkning om de sociale sammenhænge. I denne tænkning indgår også, at kapitalisterne skaber forudsætninger for hinandens produktion, og at den stat, der er opstået for at mildne modsætninger, skaber forudsætninger for markedet. Det er derfor, man taler om f.eks.”socialt nødvendigt arbejde” som en økonomiske måleenhed til bestemmelse af f.eks., hvad arbejdskraft koster i et givent samfund.  Konservative republikanere kan rive sløret den sociale kontrakt væk, men det samme kan de grupperinger i samfundet gøre, der bliver ofrene for den  utilslørede klassekamp.

 

.

 

Advertisements

Comments Off on Deja vu debat om skatter og “klassekrig” i USA

%d bloggers like this: