Gregers Friisberg

Med “fremmede” øjne

Posted in EU by Gregers Friisberg on 20/10/2011

Det kan sommetider være interessant at iagttage et fænomen med fremmede øjne for at se det på en ny måde. Den amerikanske avis The New York Times har en interessant analyse af EU forud for topmødet søndag 23. oktober. Med almindelig sund fornuft iagttager bladets parisiske bureauchef det europæiske drama, som det udfolder sig.  Hvad er det, han ser?

Han ser for det første euroen som et politisk projekt, der havde som sit oprindelige formål at forene Europa, men nu i stedet er ved at sønderrive unionen.

Han ser et Europa/EU, der pt er Verdens tungeste økonomiske blok. Et BNP på 17000 mia $, større end USA og flere gange større end Kina. 500 mio mennesker. Men som han også siger, det er en økonomi økonomisk og demografisk fald. Befolkningen stagnerer, og det samme gør den økonomiske vækst. Unionen har en faldende andel af Verdens eksport og produktion.

Euroens problemer ser han især som et udtryk for de store forskelle på unionens sydlige og nordlige område.  Og ikke mindst i det forhold, at Tyskland klart er skudt frem som den absolut stærkeste økonomi, men uden at have det lederskab og den politiske vilje, der skal til for at redde foretagendet. Han ser Merkel som en indadskuende politiker, der er for optaget af Tysklands interne problemer (sammenholdet i Tysklands egen union og de tyske vælgere, der ikke vil betale gildet). Tyskland er en unionsstat med store regionale forskelle internt. Frankrig er en næsten monarkisk, centraliseret enhedsstat. Frankrig er samtidig faldet tilbage økonomisk og kan ikke spille den samme rolle i den franco-germanske tandem, som landet spillede tidligere.  Hertil kommer en grim cocktail af økonomisk-politiske problemer i Frankrig: De franske storbanker som de mest udsatte med “giftige” sydeuropæiske obligationer, et forestående præsidentvalg og tiltagende økonomiske balanceproblemer (statsunderskud og betalingsbalanceunderskud).

Ifølge den amerikanske journalist har ØMU’en mistet sin legitimitetskraft, fordi man har ladet hånt om regler i flere omgange.
     Konvergenskriterierne, der skulle forhindre gældskriser, som dem, man ser nu,  er blevet overtrådt gang på gang, ikke alene af økonomisk svage stater, men også af Frankrig og Tyskland.
    Man kunne tilføje, at der også bringes tvivl om legalitetsgrundlaget, når man ser, hvordan EU med Lissabontraktaten skaber en præsident- og udenrigsministerpost, men uden at indehaverne af disse poster får lov til at træde i karakter som ledere (det var nok heller aldring meningen, at de skulle det!). I stedet kan man se Kommissionsformand Barroso de facto i denne rolle, men formentlig kun så længe, den stærke duo tillader ham at gøre det. Det øger forvirringen og befæster befolkningerne i deres forestillinger om fjernhed, manglende demokratisk legitimitet og fortsat demokratisk underskud.

Der er ingen hjælp at hente i den tredje europæiske stormagt: Storbritannien. Den nuværende konservative regering er, som det bemærkes, om muligt endnu mere EU-skeptisk end Thatcherregeringerne i 80’erne.  Det er paradoksalt, når der i regeringskoalitionen indgår et EU-begejstret liberaldemokratiske parti. Men Storbritannien kan køre med et langt større budgetunderskud end de sydeuropæiske euro-medlemmer, fordi landet har egen valuta og egen økonomisk politik.

Det, der skal til før at løse krisen, f.eks. skabelsen af en fælles  forpligtende skatte- og finanspolitik , vil kræve traktatændringer, som ikke kan lade sig gøre, fordi de europæiske vælgere ikke er med på den. Europa ses i for høj grad som en metafor for dårlig globalisering, et fjernt og anonymt projekt, som få vil identificere sig med.

ØMU-projektet hviler på en for snæversynet økonomiforståelse. Det er f.eks. den amerikanske økonom Robert Mundells teori om optimale valutaområder. Det er bl.a. i den ånd, man har lavet konvergenskriterierne (3 pct budgetunderskud, 60 pct gæld/BNP, m.v.). Der er imidlertid meget andet, der spiller en rolle for konkurrenceevne. Bag Nord-Syddelingen ligger en række kulturelle og sociologiske faktorer, der spiller en mindst lige så væsentlig rolle som de økonomiske for, at man kan få et projekt af den karakter til at fungere.

 

Advertisements

Comments Off on Med “fremmede” øjne

%d bloggers like this: