Gregers Friisberg

Voksende indkomstulighed i OECD-lande

Posted in Økonomi by Gregers Friisberg on 05/12/2011

OECD har lige offentliggjort en undersøgelse af udviklingen i indkomstfordelingen i OECD-landene. Den viser voksende ulighed i alle medlemslande, bortset fra Tyrkiet og Grækenland, hvor uligheden er blevet mindre, og Frankrig og Belgien, hvor den ikke har flyttet sig nævneværdigt.

Figur 1: Udvikling i Gini-indkomst-ulighed fra midtfirserne

Kilde: OECD. Note: Pilenes bund viser udgangspunktet i midten af firserne og pilenes højde, hvad niveauet er i slut-00’erne.

Gini er et mål for ulighed, som går fra 0 (fuldstændig lighed) til 1  (ekstrem ulighed). Statistisk måles det ved at dele befolkningen ind i tiendedele og beregne på deres relative andele i forhold til en situation, hvor de ti tiendedele får ti lige andele.
     I en omtale af udviklingen finder den spanske avis El Pais det interessant, at lande som Danmark og Tyskland, der tidligere har været prægat af betydelig lighed og velfærdsudvikling, nu er ved at gå en tid med voksende ulighed i møde.
Det forklares ved den mere intensive globalisering og senest ved krisen. Globaliseringen bevirker, at der er størst efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, og at markedskræfterne i stigende grad sætter sig igennem på arbejdsmarkederne.
     Det er også de forklaringer, OECD henviser til. På side 27 i rapporten har man sat det ind i en analytisk model, hvor globaliseringen og teknologiske ændringer er to væsentlige faktorer.

Figur 2: Udviklingen i handelsintegration (trade integration), finansiel åbenhed og teknologiske ændringer

Figur 2 viser, hvordan der faktisk er sket en ganske kraftig integrationsøgning m.h.t. handel, finansiel åbenhed og teknologiske ændringer. Det favoriserer den bedst uddannede arbejdskraft, som der bliver øget efterspørgsel efter. Det giver øget løngab mellem uddannede og ikke-uddannede.

Figur 3: Effekter af deregulering, mindsket arbejdsmarkedsbeskyttelse, skattestrukturændringer og faglig organiseringsgrad

  

Figur 3 udtrykker nogle sammensatte mål for udbudssideregulering.  Det er altså udtryk for, hvordan markedet er blevet gjort mindre reguleret (“mere frit”).  Union density (“fagforeningstæthed”) viser, at fagforeningernes gennemtrængningsgrad og magt er formindsket.  Tax wedge (“skattekile”) er summen af indkomstskat og obligatoriske arbejdsgiverforsikringer i procent af arbejdskraftomkostningerne/bruttolønnen. Hvis denne procent falder, antages det i neoliberal teori, at så vil arbejdskraftudbuddet blive øget. Modsat de andre sammensatte mål, er denne faktor dog ikke faldet særlig meget.

Det globale, grænseoverskridende kapitalistiske markeds større frihed kan have øget den økonomiske dynamik, men har også, som rapporten viser, øget uligheden.

Det er også tankevækkende, som rapporten viser, at de mest dynamiske økonomier, fortsat er de, der er mest lige. Selv om uligheden, målt ved gini-koefficient, er øget i de nordiske lande, er de stadig både blandt de mest lige, og blandt de mest økonomisk effektive.

Advertisements

Comments Off on Voksende indkomstulighed i OECD-lande

%d bloggers like this: