Gregers Friisberg

Arbejdsløshedsspøgelset, der hærger Europa, er efter hjemmelavet opskrift

Posted in Uncategorized by Gregers Friisberg on 05/03/2012

De senest offentliggjorte arbejdsløshedstal fra EU’s statistiske kontor Eurostat er mildt sagt ikke særlig opløftende læsning.

Figur 1: Udviklingen i kvartals-/månedstal for arbejdsløsheden i eurozonen, EU, Japan og USA.

Kilde: Eurostat

Arbejdsløsheden i eurozonen er nu oppe på over 10,7 pct og i EU samlet har den rundet de 10 pct. Det er over 24 mio arbejdsløse. Alene i Spanien har arbejdsløsheden rundet det 5,3 mio.
Det er en alvorlig påmindelse om, at austerity economics (stramningspolitik) nok ikke er så god en ide. De må sidde og få røde ører ved de mange topmøder i EU, hvor den traditionelle sparemedicin praktiseres efter velkendt tysk opskrift.

“Look after unemployment and the Budget will look after itself,” var John Maynard Keynes’ råd til politikerne i en sådan situation . Når man kigger på diagrammet ovenover, er der noget, der kunne tyde på, at de har lyttet mere til Keynes i Washington end i Bruxelles.

Keynes-citatet er selvfølgelig ikke korrekt i enhver sammenhæng. Man kan sagtens forestille sig et land, der køres økonomisk i sænk ved for kraftige stimulanspolitikker. Men i et stort område som EU og afpasset efter omstændighederne ville det være den rigtige medicin.

Da Barack Obama trådte til som præsident i 2009 fik han en stor finanspolitisk stimulanspakke på 787 mia $  igennem Kongressen. Det er muligvis den, man kan se virkninger af i de amerikanske beskæftigelsestal nu. I Europa ville man kunne få en lignende effekt, hvis økonomierne i Nordeuropa turde stimulere konjunkturen frem for at skære ned, som de tvinges til nu for at leve op til kravene i finanspagten, der lige er vedtaget med pomp og pragt. Statslederne burde erkende, at arbejdsløshedsproblemet ikke alene er det væsentligste økonomiske problem ud fra menneskelige betragtninger, men også et problem, der via løsningstiltag vil føre til løsninger af andre problemer i de europæiske samfund.
I stedet hører man politikere forfægte det synspunkt, at “enhver må svare sit”. Man må “sætte tæring efter næring”. “Man kan heller ikke i sin privatøkonomi køre med underskud”. En “virksomhed, der kører med underskud, går fallit. Sådan er det også med en stat”. Det er naturligvis isoleret set korrekt. Men Keynes’ pointe var jo netop, at man ikke kan sammenligne en stats økonomi med en persons eller en virksomheds. En stat kan køre med underskud flere år i træk uden nødvendigvis at få fallit. Der kan ske lånoptagelse i statsgældsbeviser. Staten har et arsenal af virkemidler til rådighed. Det samme kunne den europæiske stat have haft, hvis den ikke har underlagt sig den tyske fiskalkonservatisme eller ratigbureauernes perverse logik, der tillader den amerikanske, britiske eller japanske stat at køre med langt højere underskud, end Europa “får lov til”.

Tabel 1: Handelsbalance, betalingsbalancens løbende poster, balance på statens budget, 3-måneders rente og rente på 10-årige statsobligationer

Kilde: The Economist, 3.3.12. Værdier i mia $ og pct af BNP

Tabellen ovenover viser med al ønskelig tydelighed disse sammenhænge. Eurozonen har næsten balance i sin udenrigsøkonomi, specielt når man sammenligner med f.eks. USA og Storbritannien, og zonen har også lavere budgetunderskud.  De svage euro-økonomier, der paradoksalt nok – bortset fra Grækenland –  har bedre budgetbalancer end USA og England, er tvunget til at betale høje renter på statsgælden, hvad der i sammenhæng med austerityøkonomien gør det umuligt for dem at servicere gælden og leve op til de strenge krav i den nye finanspagt.

Advertisements

Comments Off on Arbejdsløshedsspøgelset, der hærger Europa, er efter hjemmelavet opskrift

%d bloggers like this: