Gregers Friisberg

Rationalet bag Austerity economics

Posted in Økonomi by Gregers Friisberg on 23/03/2012

Kilde: Nationalbanken. Kvartalsoversigten. (Figuren viser til venstre arbejdsløshed og løn i den tyske økonomi og til højre forskydning af Beveridgekurven ifølge målinger for tysk økonomi fra sluthalvfemsere og i 2000-tallet).

Nationalbanken viser ovenstående figur i den seneste kvartalsoversigt, nr 1 2012. Den viser, hvordan den såkaldte Beveridge kurve (diagrammet til højre) har flyttet sig i Tyskland efter Hartz 4 reformerne. Det var de reformer under forbundskansler Gerhard Schröder, hvor man øgede fleksibiliteten på det tyske arbejdsmarked, skar i dagpengeperiode og – sats og strammede rådighedsregler.

Beveridgekurven viser antal ledige stillinger i pct af arbejdsstyrken op ad y-aksen og arbejdsløshed i pct af arbejdsstyrken ud ad x-aksen. Når man bevæger sig fra højre mod venstre ad en given Beveridgekurve, udtrykker sammenhængen altså, at med faldende arbejdsløshed, vil der være flere ledige stillinger (the vacancy rate øges). Det behøvede der jo strengt taget ikke at være, hvis man kunne blive bedre til at få besat ledige stillinger hurtigt via hurtigere omskoling og bedre mobilitet på arbejdsmarkedet.  Kunsten for den økonomiske udbudssidepolitik er altså at flytte kurven mod venstre, så antal ledige jobs ved en given arbejdsløshed og friktionsledighed falder.

Det er udtryk for et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i højere grad matcher hinanden. Det kan være gavnligt at have et sådant arbejdsmarked, men der er også andre måder at opnå det på end ved at svinge pisken over de arbejdsløse.

Der har samtidig været en svag reallønsudvikling på det tyske arbejdsmarked (figuren til venstre). Når produktiviteten samtidig er steget, er der derved sket det, at den tyske konkurrenceevne er øget.

Bagsiden af medaljen, som udbudssideøkonomerne sjældent gør så meget ud af, er, at der samtidig som regel sker en øget marginalisering.  Vi får en øget andel af det, man kalder “the working poor”. Mennesker med så lav en løn, at de dårligt kan leve af den. Og der vil være en større gruppe med løs tilknytning til arbejdsmarkedet.  Hertil kommer, at hvad der er godt for Tyskland, er ikke nødvendigvis godt for det øvrige EU, eller den øvrige eurozone, herunder Danmark. Ganske vist kan den tyske økonomi via en eksportoffensiv til de andre hovedøkonomier i Verden som Nordamerika og Kina/Østasien, i et vist omfang trække andre euroøkonomier med op, men denne effekt ser ikke ud til, i hvert fald pt, at have tilstrækkelig virkning. Tendensen i en række naboøkonomier er recession, vedvarende perioder med nulvækst eller negativ vækst. Og det tyske forspring i konkurrenceevne er pt ved at ødelægge selve eurosamarbejdet p.g.a. de store ubalancer, som konkurrenceevneforskellene skaber i den europæiske økonomi.

Hvad der er sandt for de mest katolske austerity-dukse, så som Tyskland (og Danmark?), er altså ikke nødvendigvis sandt for hele den regionale økonomiske blok. Hele blokken kan ikke trække sig selv op ved hårene, eller ved nådig hjælp fra amerikansk-kinesisk efterspørgsel. Der er vel heller ikke nogen, der i fuldt alvor tror på, at austerity economics ville have kunnet trække de vestlige økonomier fri af f.eks. finanskrisen fra 2008? En sådan krise er udtryk for en konjunkturel nedgang, der ikke løses selv ved nok så mange udbudssideforanstaltninger.  Her skulle økonomiske stimulanser (keynesiansk krisestyring) til, som nogle lande (USA og Kina) da også foretog. Det er ikke nok at tvinge Beveridge kurven mod venstre og via øget ulighed og økonomisk marginalisering få gang i økonomien.

Advertisements

Comments Off on Rationalet bag Austerity economics

%d bloggers like this: