Gregers Friisberg

Al den snak om vækst

Posted in EU, Global økonomi, Klimapolitik by Gregers Friisberg on 16/05/2012

– er jo et eller andet sted lidt for tilbageskuende! Hvad man har behov for, er snarere et opgør med væksten, eller i hvert fald den blinde og materielle af slagsen. – Hvorfor?

Se f.eks. denne figur fra det britiske meteorologiske institut. The Heat is on.  Den atmosfæriske koncentration af partikler fra CO2 – udledning stiger, og dermed stiger overflade- og vandtemperaturer i Verden – med på sigt uoverskuelige konsekvenser. Vækstøkonomien bør omtænkes.

Men det er ikke sådan, man tænker i et EU, der primært er optaget af at løse euro-krisen, der potentielt truer EU-integrationen og hele EU-projektet. Mange taler om vækst, men grundlæggende set er der to modeller for, hvordan det skal gennemføres. Enten taler man om øget fleksibilitet, strukturelle reformer af arbejdsmarkedet og den offentlige sektor. Man forestiller sig, at væksten kommer af sig selv, bare man omtænker den måde, økonomien og den offentlige sektor fungerer på. Færre reguleringer, et boost for Det indre Marked igennem flere liberaliseringer. Væksten kommer imidlertid ikke nødvendigvis af sig selv i det forretningsklima, der pt råder i EU-området – og i øvrigt i store dele af den omgivende verden.

Den anden vækstforestilling er leveret af de franske socialister og andre dele af den reformistiske europæiske venstrefløj. Deres store håb pt er Francois Hollande, den nyvalgte franske præsident. Hans erklærede projekt er at gøre noget ved væksten  – og formentlig som en biomstændighed herved opnå at redde Verdens pt mest generøse velfærdsstat, der trues af den tyske nedskærings- og sparefilosofi. Opskriften er den traditionelt keynesianske: Det kapitalistiske marked kan ikke af sig selv generere en situation med tilstrækkelig efterspørgsel til at sikre afsætning af varer og tjenester. Det kan det måske i højkonjunkturperioder, men ikke i en lavkonjunktur som den, vi er inde i nu. Derfor skal markedet styres. Den samlede efterspørgsel skal styres via indgreb fra det politiske systems side. Ellers kan man komme ind i en nedadgående spiral, der først slutter, når den private kapital har nedskrevet kapitalværdier så meget, at en ny opadgående spiral kan gå i gang. Og det kan være fatalt at vente, indtil det sker.  Derfor foreslår Hollande fælles europæsie projektobligationer til finansiering af infrastrukturinvesteringer og en genoprustning af EU’s regionalfonde, så de indstilles på udligning af regionale forskelle og skabelse af jobs.
Det kan altsammen være meget godt, men gør ikke meget ved de grundlæggende udviklingsproblemer, der gør det nødvendigt med en model, der bevæger Europa henimod en mere grøn økonomi.

Hvor stort et økologisk fodaftryk afsætter borgerne i de forskellige lande. Det måles af bl.a. Global Footprint Network, jvf figuren ovenover (her efter Economist). Det defineres som det antal hektarer af opdyrkelig land, hver person skal råde over. Ifølge Global Footprint Networks beregninger skulle der være 1,8 hektarer land til rådighed til hver Verdensborger i 2008. Danmark kommer ind som en flot nr 1 i EU med 8,3 hektarers brug af klodens ressourcer pr borger. Lavest ligger Portugal. Økofodaftrykket følger i det store hele (mærkværdigvis) BNP pr indbygger. – Altså et resultat af den materielle økonomiske vækst.

Advertisements

Comments Off on Al den snak om vækst

%d bloggers like this: