Gregers Friisberg

G8 – en mere vækstorienteret dagsorden

Posted in EU, Finanskrise by Gregers Friisberg on 21/05/2012

EU kom ikke ved det nylig afholdte G8-møde i Camp David ret meget videre i retning ad en løsning på problemerne med eurozonen og de sydeuropæiske økonomiers statsgældsproblemer.

Mødet havde sine mere komiske indslag, som f.eks. når den britiske premierminister David Cameron belærte de ikke-tilstedeværende grækere om, at det kommende parlamentsvalg bliver en folkeafstemning om at forlade eller forblive i euroen, og at det nu i øvrigt er på tide, at man laver nødplaner for en græsk exit. Det er komisk, når man tænker på, at det land, han repræsenterer, ikke er med i fællesvalutaen. Når man kender finansmarkedernes nervøsitet, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan sådanne ord kan medvirke til at udløse det kaos, der advares imod.

Ellers var mødet præget af den nye franske præsident, der faktisk sammen med præsident Obama var i stand til at dreje euro-diskussionen væk fra den meget udsigtsløse austerity-besparelsespolitik over imod en mere vækstorienteret linje, som måske kan bidrage til at mildne arbejdsløshedsproblemer.

Som helhed er der ingen grund til at være særlig imponeret over statsledernes visioner og handlekraft. Det udstiller endnu engang G8 som den uforpligtende diskussionsklub, det er.

Et af de mere perspektivrige forsøg på at formulere løsninger på Euroens problemer kommer Robert Kuttner med i et indlæg på Huffington Post:  Der indgår følgende i hans forslag til en vej ud af Europas krise:

En vidtgående gældseftergivelse til Grækenland.
Det vil være en forudsætning for, at den græske økonomi kan begynde at vokse igen. Men det skal kombineres med en skattereform i landet, så de velstående grækere ikke kan slippe for at  betale til fællesskabet.
Det er imidlertid svært at forestille sig en stor gældseftergivelse. Selv om Grækenlands situation kan minde om Østtysklands situation efter indførelsen af den tyske valutaunion i 1990-92, så var østtyskerne jo netop tyskere. Og det betød, at vesttyskerne pungede ud med over 1000 mia $ til den tidligere Østzone. Sådan er der ingen, der vil betale til grækerne. Den højtbesungne europæiske identitet  – og hermed sammenhængende solidaritet –  er foreløbig et håbløst fremtidsprojekt.

En ændring af den europæiske centralbank (ECB), så den kan låne direkte til europæiske lande.
Indtil videre er det foregået i form af en håbløs genvej, hvor ECB giver billige lån til de private banker, som så køber højtforrentede statsgældsbeviser for pengene. Det fører til en udsat position for bankerne, når deres aktiver består af pyramidalske korthuse af sådanne statslån, og det fører til uheldig spekulation, i stedet for, at der burde lånes penge til investeringer i de europæiske erhverv.

Vidtgående begrænsninger i mulighederne for finansiel spekulation.
Kapitalfonde og banker skal ikke have mulighed for at spekulere imod (f.eks. igennem shorting) statsgældsbeviser fra svage økonomier. I stedet skal deres investeringskapital kanaliseres ind i produktive erhvervsinvesteringer. Det kan opnås igennem en blanding af en styrket reguleringspolitik over for finanssektoren og en Tobinskat på finansielle transaktioner. Det sidste kom Hollande med forslag om på mødet, men det vandt ikke gehør hos fortalerne for den angelsaksiske model, hvor finanskapitalens smartness er blevet en way of life, der giver smør på brødet.

Statsgæld skal mutualiseres igennem fælles udstedelse af euroobligationer.
De stærke økonomier skal altså stå inde for obligationer i statsgæld hos alle lande. Dermed vil de svage lande undgå at skulle betale enorme renter, der forkrøbler deres økonomi og gør det umuligt at betale gælden tilbage. Det ville desuden fjerne grundlaget for spekulationen i de svage landes gæld. Pengemarkedernes adfærd virker i den nuværende europæiske nedgangskonjunktur procyklisk. De forstærker de svage landes krise.

Muligheden for at køre med underskud ifølge den oprindelige stabilitets- og vækstpagt skal genindføres.
Stabilitets- og vækstpagten, der blev lavet samtidig med Maastrichttraktaten indeholdt faktisk en undtagelse fra reglen om, at statsbudgetunderskud skal nedbringes. Der kan undtages herfra, når et land er i en økonomisk nødsituation. Kansler Merkel og ECB har konsekvent opført sig som om, denne mulighed ikke findes. Tværtimod har de lagt voldsomt pres på de sydeuropæiske lande, selv om disse befinder sig i en dyb depression, der netop kan karakteriseres som en økonomisk nødsituation.

Selv om tiltagene virker logisk rimelige og yderst fornuftige, er det vel nærmest utopi at forestille sig, at de kan gennemføres. Så den europæiske krise ruller nok videre med noget af den samme ubønhørlige logik som i et græsk drama. Så er det til gengæld en trøst, at man i mellemtiden kan blive underholdt af et (græsk kor) med en forsanger af David Camerons format.

Advertisements

Comments Off on G8 – en mere vækstorienteret dagsorden

%d bloggers like this: