Gregers Friisberg

Austerity er ikke en sællert

Posted in Politik by Gregers Friisberg on 01/06/2012

Det kan man vist roligt konstatere efter den seneste Megafonmåling af vælgeropinionen. Der er givet mange forklaringer på de to regeringspartiers, SF og Socialdemokratiet, tilbagegang, hvis man ellers kan fæste lid til resultatet. Men selv med en statistisk usikkerhed på 3 pct, som er givet i og med stikprøvens størrelse, er der nok en tendens.

Der peges på, at regeringen, bortset fra De Radikale, har været dårlige til at kommunikere deres politik. Det er der nok noget om. Men den mest nærliggende forklaringer ligger nok i austerity-politikken. Det forklarer også, hvorfor De Radikale ikke rammes af nedsmeltning. Deres vælgere har lettere ved at genkende sig selv i politikken.

Dansk politik er ramt af græsk syge. Omend i noget mildere grad. Det er dybt ironisk, når man tænker på, at dansk økonomi er en relativ succeshistorie. Dansk økonomi ses som så sund i udlandet, at de mange bange penge pt vælter ind i landet og presser den danske rente ned.

Austerity (“strenghed”) betyder jo nedskærings- og sparepolitik. Ultimativt står politikken for en bestræbelse på at balancere det offentlige budget, så offentlige indtægter og udgifter går lige op, hvad der ikke altid er anbefalelsesværdigt, når man er i økonomisk krise. Og det er en politik, der er udbudssideorienteret i forhold til arbejdsmarkedet.
Bortset fra kickstarten med fremskudte offentlige investeringer, har regeringen bundet sig op på denne politik i en grad, der nok gør store vælgergrupper vrede, dels i  forbindelse med trepartsforhandlinger (helligdage, der kommer i spil), dels svigtet over for de svagest stillede, når man vil indeksere ydelser som førtidspension og arbejdsløshedsunderstøttelse via priserne i stedet for lønudviklingen.
Den økonomiske udbudssidepolitik lægger problemet hos den arbejdsløse. Det er den arbejdsløse, der skal gøre sig mere fleksibel og gå ned i understøttelse for at konkurrere om de jobs, der ikke findes. Det føles uretfærdigt hos store dele af de vælgergrupper, der traditionelt stemmer SF/SD. Og det er dumt, når anstændige velfærdsydelser kan medvirke til at opretholde den samlede efterspørgsel efter varer og tjenester i samfundet midt i recessionen.
Nogle vælger at få den virkelig blå vare, andre at gå til Enhedslisten.

Hvis Helle Thorning og Villy Søvndal havde holdt med Francois Hollande i stedet for Angela Merkel i den store euro-ideologistrid om EU-pengene, ville meget nok have set anderledes ud på vælgerfronten. Det franske præsidentvalg har jo givet kortene på ny i europolitikken. Det gør anti-austerity politik mere realistisk, når mange er med, og det koordineres i europæisk sammenhæng.

Det svigt, vælgere oplever m.h.t. til den økonomisk-sociale politik, er dog ikke nok til at forklare det kraftige udslag i meningsmålingen. Den slår selv de dårlige målinger, socialdemokraterne havde efter Poul Nyrup Rasmussens efterlønsaftale med Venstre i 1998/99. Der er sket noget med vælgerne. De er blevet mere volatile. Trofastheden over for de gamle, velprøvede partier er ikke længere så stor. Igen byder sammenligningen med græsk politik sig til, selv om de to lande befinder sig i meget forskellige situationer i the North-South Divide.

Advertisements

Comments Off on Austerity er ikke en sællert

%d bloggers like this: