Gregers Friisberg

Britisk problemøkonomi

Posted in Storbritannien by Gregers Friisberg on 22/08/2012

Da den britiske regering af Konservative og Liberaldemokrater tiltrådte i maj 2010 lovede den at bringe det britiske underskud på de offentlige budgetter ud af verden inden næste valg i 2015. De senest offentliggjorte budgettal i landet viser, hvor sørgeligt langt fra at løse denne problemstilling, man er. George Osborne, den britiske finansminister, er i serious trouble m.h.t. at leve op til løfterne. Økonomer vurderer, at pr april 2013 vil man være over 40 mia £ væk fra regeringens sparemål.

Og det sker efter runder af besparelser og budget beskæringer, der har udløst betydelige sociale problemer i landet. I dag forsøger man i mange lokalsamfund at bruge David Camerons grandiose plan om et civilsamfundsbaseret Big Society til at oprette “madbanker“, folkekøkkener m.v. for de fattige, der ikke kan leve af de beskårne sociale ydelser.  De studerende skal betale op til 9000£ for undervisningen på landets højere læreanstalter, og tilgangen til uddannelserne er faldt kraftigt. Det videnssamfund, landet skulle leve af, har det svært.

Det viser, at man ikke kan spare sig ud af budgetproblemer, når økonomien er i recession – eller i hvert fald, at en økonomi som den britiske ikke kan det. Det var – og er – en økonomi, der for en stor del var baseret på forbrugerkredit (i husfriværdier) og en svulmende finanssektor. Man troede, at ved at spare ville eksportindustrien blomstre og sende eksportvarer ud på de globale markeder. Det er desværre ikke sket – eller i alt for utilstrækkeligt et omfang. Og pundet er endda devalueret betydeligt over for en række hovedvalutaer. Morale: Man skal åbenbart passe på med at afindustrialisere et land og håbe på, at industrien bare vender tilbage, når arbejdslønninger efter en international målestok er “lave nok”.

The Guardians økonomiredaktør Larry Elliott bringer Keynes på banen for at vise Cameron-Clegg-duoens mangelfulde økonomiforståelse: “Pas på økonomien, og underskuddet vil passe på sig selv”, som Keynes sagde i rådgivning til politikere i 30’erne. Med en vækst af en vis højde vil den offentlige balance komme af sig selv.

Og dog må man nok også sige, at disse vise ord fra den klassiske mester i efterspørgselsøkonomi ikke helt lever op til kravene i den globaliserede tidsalder, vi er kommet ind i. Der er jo faktisk lande med stærke eksportøkonomier, der kan spare sig til en slags økonomisk succes, i hvert fald under den hidtidige recession. De lader eksporten trække efterspørgselen i den indenlandske økonomi op. Men Storbritannien har ikke kunnet som følge af den letsindige økonomiske politik i årtier, hvor den industrielle basis gradvist er blevet delvist afmonteret og nedlagt.

Der synes at være en manglende forståelse hos David Cameron og George Osborne for, hvad det er for et kompliceret samspil mellem den offentlige sektor og den private sektor, der kan give udvikling i en stagnerende kapitalistisk økonomi. Man synes at tro, at det er nok blot at deregulere, spare og herefter lade markederne ordne resten. Men det sker ikke. Man havde kalkuleret med erhvervsinvesteringer, der ville stige 40 pct. De er tværtimod stagnerende. Med en mindsteløn under 6£ i timen kan det næppe være lønkonkurrenceevnen, den er gal med.

Hvad skal der til for, at virksomhederne igen investerer i nye jobs?  Det korte svar er nok: Bedre afsætningsmuligheder, højere profit og rentabilitet. Ja, men man kan også bruge samspillet mellem offentlig og privat på en mere gennemtænkt måde, end det pt sker i Storbritannien. De skandinaviske lande og Tyskland er bedre til at bruge uddannelses- og forskningsinvesteringer offensivt. USA bruger sit militær-industrielle kompleks. Og man behøver ikke gå meget i detalje om, hvad Kina gør. I Storbritannien hviler arven fra Thatcher for tungt i Det konservative Parti.
Der er samtidig også sket det, at landets finanssektor og centrumet for denne sektor i Londons finansdistrikt, pt har vist voksende problemer med at konkurrere med Wall Street. Mange af de store finansvirksomheder flytter jobs til deres afdeling i New York.

Advertisements

Comments Off on Britisk problemøkonomi

%d bloggers like this: