Gregers Friisberg

(A)Sociale medier

Posted in EU by Gregers Friisberg on 11/10/2012

Det er ikke kun i Danmark, de multinationale selskaber ikke betaler skat, eller kun betaler meget lidt i skat. Engelske onlineaviser kører her til morgen historien om Facebook, der angiveligt kun skulle betale 238.000£ i skat af en omsætning på omkring 175 mio£. Det sker ved at kanalisere virksomhedens indtægter via Irland, der har meget lave selskabsskatter.

Det er ikke kun Facebook, der gør det. Hvis oplysningerne ellers er korrekte, så er det en udbredt trafik blandt Internetvirksomheder. The Independent citerer oplysninger om Apple, Amazon, Google, eBay ogFacebook – der sidste år kunne spare 650 mio£ i skat via en udnyttelse af mulighederne for at skubbe aktiviteterne rundt i EU-området, hvor det skattemæssigt er mest lukrativt, f.eks. Irland og Luxembourg.

Det er yderligere ironisk, at en virksomhed som Facebook ikke engang oprindeligt var en virksomhed, men et internetsite med en “social mission”. Som Zuckerberg, virksomhedens hovedejer og grundlægger formulerede det, da virksomheden tidligere på året gik på Børsen:

“Facebook was not originally created to be a company,” …..”It was built to accomplish a social mission — to make the world more open and connected.”

Det kan være endnu sværere at beskatte sådanne virksomheder, da de dårlig nok har fysiske aktiver i mange af de lande, de opererer i. Det øger manøvrerummet for let og luftig økonomi. Skat bliver noget, de ansatte skal betale, for at man kan holdes fælles funktoner kørende de steder, hvor disse er nødt til at opholde sig.

Advertisements

Comments Off on (A)Sociale medier

%d bloggers like this: