Gregers Friisberg

De “virkelige spørgsmål” i den amerikanske valgkamp?

Posted in USA by Gregers Friisberg on 24/10/2012

Ifølge The New York Times har den amerikanske valgkamp været præget af, at de virkelige spørgsmål har levet en skyggetilværelse. Man har talt om skatter, statens forbrug, gælden, sundhedssystemet, indvandring og financiel regulering.  Det, der optager vælgerne mest, er der imidlertid ifølge avisen ikke blevet snakket så meget om. Det er den såkaldte middelklasses faldende levestandard det seneste årti.

Men det skyldes også nogle ret komplekse faktorer, som det ifølge avisen er ret vanskeligt at gøre noget ved.

Figur 1: Ændringer i de amerikanske husholdningers medianindkomst, over 11-årige forløb, i faste priser. Nederst: opdelt på indkomstklasser

Kilde: Census Bureau, Emanuel Saez m.fl. Her efter N.Y. Times

Det er de grundliggende amerikanske værdier, der rystes, dvs troen på, at hårdt arbejde bringer fremgang, troen på, at fremskridtet kun går én vej, og det fremad. Eller med andre ord: Det er noget af grundlaget for den amerikanske drøm, der er på spil, når de nye generationer skal bekymre sig om, hvorvidt de kommer til at få det tilnærmelsesvist så godt som den foregående generation.

Årsagerne til den faldende levestandard, mener avisen, er den digitale revolution, der har ført til automatisering af jobs.  Herudover mener man, den skal findes i globaliseringen og det i global sammenhæng relativt faldende amerikanske uddannelsesniveau.

Det er meget, at en ellers progressiv avis som N.Y. Times fører sig frem med noget, der ligner maskinstormerargumenter. Det, der imidlertid er avisens pointe er, at der er faktorer, der ikke bliver gjort noget ved igennem kandidaternes pukken på hinanden omkring skattetryk, den stigende offentlige gæld og modpartens skattedeklarationer og “ærlighed”. Man har ikke taget fat på disse “virkelige problemer”.

Det store flertal kan dog næppe falde så meget i levestandard uden, at det rejser spørgsmålet: Hvor forsvinder pengene hen? Ydermere stiger økonomiens produktionsevne med stigende produktivitet. Det er den berømte trickle-down effekt, der udebliver, og i stedet bliver indkomstfordelingen mere og mere ulige, til ugunst for de stadig flere fattige og til ugunst for muligheden for at få øget den effektive efterspørgsel i økonomien.

Det lægger op til en mere intensiveret fordelingskamp – “middelklassen” mod overklassen. Det kan imidlertid blive et farligt tema for en præsidentkandidat, da den i medieoffentligheden kan blive drejet hen til, at man er splittelsesmager og dermed uegnet til at optræde i rollen som hele nationens præsident, hvis man skulle blive valgt.
Så kan det være mere trygt at tage fat på de værdipolitiske emner, f.eks. holdninger til same sex marriage og fri abort.

Figuren ovenover er stærkt forenklende, især hvad angår generaliseringen om kernevælgergrupper. Det er meget labilt og afhængig af situationen. Obamas holdninger m.h.t. gay marriage og andre værdipolitiske spørgsmål giver ham problemer blandt kulturelt konservative hvide arbejdervælgere. Til gengæld får han støtte fra fagforeningsbevidste arbejdere. Og støtten fra fagforeningerne er en betydelig del af det økonomiske grundlag for Demokraternes valgkamp. Men hvor længe endnu? Fagforeninger er ved at blive en truet art i USA. En del amerikanske stater, især i det sydlige USA, har vedtaget “right-to-work” lovgivning, der begrænser fagforeningernes virke.

Det er i dag kun omkring 11 pct af amerikanske lønmodtagere, der er organiseret i fagforeninger. Fagforeningsmedlemsskabet kulminerede i 1950’erne med godt 30 pct af lønmodtagerne organiseret.

Advertisements

Comments Off on De “virkelige spørgsmål” i den amerikanske valgkamp?

%d bloggers like this: