Gregers Friisberg

Svære beslutninger for genvalgt Obama

Posted in USA by Gregers Friisberg on 08/11/2012

Det blev en overbevisende valgsejr til Barack Obama ved det amerikanske valg den 6. november. Og så er resultatet Florida (hvor Obama også vandt) et par dage efter valget stadig ikke officielt udredt. Det kom til at tage 4 dage at finde stemmesedler i papirkurve og andre steder, hvor erfarne valgtilforornede kan finde på at kigge i solskinsstaten.

Regnbuekoalitionen af minoriteter, unge, kvinder, veluddannede og organiserede arbejdere holdt for Barack Obama. Og Republikanerne står med problemet med at få fornyet et parti, der er blevet taget som gidsel af den amerikanske højrefløj. Demokraterne havde nok en bedre forståelse af de store ændringer, der er i gang i det amerikanske vælgerkorps. Det er først og fremmest demografiske ændringer. De hvide er på vej til at blive en minoritet. Dernæst er det kvindernes position. Der er langt flere kvinder med uddannelse, og langt flere kvinder lever alene i bysamfund. De vil ikke finde sig i Republikanernes sexisme og reaktionære familieværdier. Der ser også ud til at være ændringer i værdipolitikken. Det var iøjnefaldende, at der samtidig med præsidentvalget blev gennemført lovgivning i tre stater, der autoriserer homoseksuelles indgåelse af giftermål på lige fod med heteroseksuelle. Stemt igennem af vælgerne. Det er disse ting tilsammen, der forklarer, at præsidenten blev genvalgt på trods af alarmerende høje arbejdsløshedstal. Det er næppe p.g.a. det påståede “karaktermord” på milliardæren Romney, begået af Obamakampagnen, som det blev påstået i en del amerikanske medier – og i DR.

The Republicans are in the reverse position. They lost because they relied on a white vote that is shrinking.

Barack Obamas løfte om i løbet af sin valgperiode at ville skære det underskud på statsbudgettet, der ved hans tiltræden var på 1.300 mia $ årligt til det halve, har vist sig at blive svært at holde. Underskuddet ligger for øjeblikket på omkring 1000 mia. Løftet er altså ikke gået i opfyldelse. Og dette underskud udgjorde et af Republikanernes væsentligste valgslogans: Cut the deficit – bring underskuddet ned!.

Flere års underskud på statens udgifter fører logisk til en stigende offentlig gæld. For USA’s vedkommende er den gået fra 10.000 mia$ til 16.000 mia i Obamas første præsidentperiode. Det er da nu ved at runde 100 pct af USAs BNP. USA har samtidig et stort underskud på betalingsbalancen. Hvis landet havde været en del af euro-zonen, ville det forlængst være blevet sat under nådesløs administration af Frau Merkel og trojkaen. Men nu ligger det derude imellem Atlanten og Pacific som Verdens indtil videre eneste supermagt, og Frau Merkel kan ikke gøre noget ved den ryggesløse ødselhed, som denne forbenede keynesianer udviser.

Børsen og Wall Street og børserne mange steder i Verden reagerede med kraftige kursfald efter valgresultatet. Det er jo nu engang sådan, børser skal reagere. Det er investorernes soleklare ret – the right of property – at vise deres hysteriske bekymring for, hvad det uansvarlige politiske system dog kan finde på. Samtidig med, at de voldsomme svingninger i børskurserne giver mulighed for spekulativ indtjening for de, der kan profitere af sindrige finansielle instrumenter.

Republikanerne havde ikke alene et moralsk krav på retfærdiggørelse og satisfaktion i forhold til den “socialistiske” præsident. De havde også et økonomisk argument: Afdrag og renter på gælden vil være en belastning for kommende generationer. Der skal holdes balance i det nationale husholdningsbudget.

Men er det nu også så enkelt?

Nej, det er det ikke. Og specielt ikke for en supermagt som USA. Den amerikanske unions gæld, statens gæld, er primært til indenlandske kreditorer: individer, virksomheder, finansinstitutioner m.m. Men det er også udenlandske kreditorer, der har lånt penge til USA. Og her spiller det en ikke ubetydelig rolle, at den amerikanske valuta stadig fungerer som “internationale penge”. USA kan forsyne den internationale økonomi med betalingsmidler. Og gør det i stort omfang.  Den økonomiske nedgangskonjunktur kunne være langt værre, hvis den ikke havde gjort det.

Det, der møder den genvalgte præsident, er en fuldstændig dead-lock situation. Hans parti har flertal i Senatet, men er i mindretal i Repræsentanternes Hus. Han er altså afhængig af Republikanernes samarbejdsvilje, et parti, der har deponeret sin handlefrihed hos rabiate elementer på den amerikanske højrefløj, så som tea party-et og andre ultraliberalister.  Det er det spøgelse, Wall Street i sin væmmelse og forfærdelse over et politisk system, der ikke formår at leve op til finansvirksomhedernes forventninger, har døbt the fiscal cliff, den budgetmæssige afgrund, der forhindrer USA i at komme videre, og som bliver noget nær umulig at løse p.g.a. den fastlåste situation i Kongressen.

Figur 2: Udviklingen i føderal gæld og det af Kongressen fastlagte gældsloft. 1000 mia (trn)$

Kilde: Washington Post.

Amerikanere har underholdt hinanden umådelig meget med udviklingen i gælden, og hvornår den har været udtryk for størst inkompetence hos den siddende præsident. Og det er naturligivs svært at sige noget sikkert om ud fra selve tallene i figuren ovenover. Indtægter og udgifter på statens budget afhænger jo i høj grad af konjunkturen. Den var god under Clinton. Dårlig i slutningen af Bush’ periode, og katastrofal i Obamas. Derfor kan man ikke bare sige, at underskudstallene afslører denne som en “ødelandspræsident”, selv om det er en yndet sport blandt republikanere.

Spørgsmålet er, om man vil bøje sig og lade Bush-æraens skattelettelser løbe ud, eller om man faktisk vil gøre det, der skal til, nemlig øge skatterne. Samtidig vil “automatiske” beskæringer af de offentlige udgifter blive gennemført, hvis der ikke indgås en aftale med Republikanerne. Det var i sommeren 2012 prisen for, at Republikanerne gik med til at hæve den amerikanske stats gældsloft (debt ceiling, jf ovenfor), så den føderale stat overhovedet kunne køre videre og udbetale lønninger og penge til sociale programmer.

Figur 3: Samlede skatteindtægter i pct af BNP i udvalgte dele af OECD-området (kilde: OECD)

Når man ser figuren ovenover, må man stille spørgsmålet: Behøver det være så svært? En forhøjelse af skatterne i USA til et stykke under gennemsnitligt OECD-niveau, ville give indtægter, der er store nok til at dække budgetunderskuddet. Det vil sige, man skulle hæve det gennemsnitlige skattetryk fra omkring 25 pct af BNP til omkring 32-33 pct. Det ville alt andet lige give de ca 7 pct af BNP, der mangler i statshusholdningens budget. Men alt andet er måske ikke lige? Ville økonomien kunne tåle en sådan behandling uden at gå kold? Det kan man kun gisne om, men at der er rum for betydelige skatteforhøjelser, er der næppe nogen tvivl om. Men hvor der er en vej, er der ikke nogen vilje, i dette tilfælde.

Det er dog snarere nedskæringsvejen, f.eks. Republikanerne ønsker. Der skal spares på de offentlige udgifter. For de mere keynesiansk orienterede økonomer vil det være en opskrift på økonomisk ruin. Fra den venstrekeynesianske lejrs synsvinkel vil en reduktion af underskuddet være en forkert politik, fordi låneomkostningerne er så lave pt. USA kan  – på trods af de økonomiske balanceproblemer – låne penge til en ekstremt lav rente. Derfor kan der i den dybe lavkonjunktur være meget fornuft i at fortsætte underbudgetteringer, så længe krisen er dyb.  Disse økonomer mener, at the “fiscal cliff” er en højreorienteret diskurs, der har til hensigt at kaste et ideologisk slør ud over det nedskæringer af de sociale programmer og velfærden, som Republikanerne ønsker.

Og hvad så med Barack Obama? Hvad vil han? Kompromis og forsoning? Eller vil han føre sig frem som forsvareren af Social Security, Medicaid, Obamacare, skattestigninger i form af at lade de midlertidige Bush-skattereduktioner køre ud, samt ekspansiv økonomisk politik? I så fald lægges der op til “krig” i Kongressen. Obama kan også  bare vælge at “play it cool” og køre forhandlinger, hvor han stiller betydelige krav til det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus. Han sidder jo med nøglen til en løsning. Uden en løsning vil USA køre ud over the cliff med alt, hvad det indebærer af ubehageligheder for Republikanerne: Skattestigninger over en bred kam, der af amerikanernes vil blive set som store. Nedskæringer i forsvarsbudgettet og social velfærd, som, hvis præsidenten formår at spille sine kort snedigt, Republikanerne vil sidde med skylden for.

Links til balanceproblemer i US-økonomien:

http://data.bls.gov/timeseries/LNS14000000 – Hvordan ser et vigtigt balanceproblem ud på vedlagte link?
http://data.bls.gov/timeseries/CUSR0000SA0?output_view=pct_1mth – Hvordan ser et vigtigt balanceproblem ud på dette link?
http://www.economist.com/news/economic-and-financial-indicators/21566692-trade-exchange-rates-bud… – Hvordan ser vigtige balanceproblemer ud på dette link?
http://ddp-ext.worldbank.org/ext/ddpreports/ViewSharedReport?REPORT_ID=9147&REQUEST_TYPE=VIEW… – Hvad kan dette link sige om amerikansk økonomis balancer?
http://elsa.berkeley.edu/~saez/#income – Check tabel A1 på dette link. Hvad siger det om udviklingen i fordelingen i amerikansk økonomi?

Advertisements

Comments Off on Svære beslutninger for genvalgt Obama

%d bloggers like this: