Gregers Friisberg

Governance og vækstskøn?

Posted in EU, Finanskrise by Gregers Friisberg on 28/11/2012

OECD har lige offentliggjort sin Economic Outlook, der udsendes to gange om året. Her gøres status over OECD-økonomierne, og der laves projektioner for den økonomiske udvikling fremover. Det er ikke lyse toner, der manes frem. OECD mener, at situationen i Europa/eurozonen udgør en større risiko for Verdensøkonomien end the fiscal cliff (den økonomiske afgrund) i USA. Gældskrisen i Europa kan påvirke verdensøkonomien negativt p.g.a. det ødelæggende potentiale i det, man beskriver som den negative spiral i forholdet mellem banker og statsgæld. Det er det forhold, at bankernes aktiver er præget af f.eks. store beholdninger af sydeuropæiske statsobligationer. Jo mere disse har “zombiestatus”, jo højere er risikoen for både bankfallitter og statsbankerot (højere rente på statsgæld).

Der er ellers visse gennembrud i forhandlingerne om hjælp til både Grækenland og Spanien. Men det sker på baggrund af en erkendelse af, at besparelser på statsbudgetterne ikke er nok, men at de tværtimod kan forværre problemerne, fordi de sætter væksten i stå.

Paradoksalt er det også, at eurozonens samlede økonomiske balanceproblemer ser meget bedre ud end de amerikanske og britiske. Både USA og Storbritannien har kæmpe underskud på både betalingsbalancer og statsbudgetter. I eurozonen er der efterhånden et pænt stort betalingsbalanceoverskud og det samlede budgetunderskud er ikke alarmerende højt.

Generelt må man ellers sige, at OECD er præget af tro på fremtiden. Se f.eks. deres fremstilling af mulighederne i en lille tegneserie på organisationens hjemmeside:

1 De offentlige finanser skal genoprettes.
2 Jobs og kvalifikationer skal have et boost,
3 tilliden til bankerne genoprettes, og
4  der skal findes nye kilder til vækst, og dem ser det ud til, man især finder i den spirende grønne økonomiomstilling.

Problemet er imidlertid, at faktorerne så at sige “bider sig selv i halen”. Årsagen til dårlige offentlige finanser er jo en dårlig økonomi, en dårlig konjunktur, der øger offentlige udgifter og reducerer skatteindtægterne. Der mangler en ekstern stimulus, f.eks. at et større antal virksomheder får lyst til at øge de erhvervsmæssige investeringer. Her er mantraet om reformer på arbejdsmarkedet næppe nok. En anden slags løsning af euro-krisen havde måske også kunnet hjælpe. Løsningsforslagene har indtil videre mest medvirket til at uddybe kløften mellem de rige velfungerende økonomier i nord og de fattige, “ufleksible” økonomier i syd.

OECD har endvidere lige fremlagt en rapport, hvor man fremskriver de 50 års ændringer i den økonomiske balance i Verden. Den er også præget af (formentlig overdreven) optimisme.

Det forudsættes i rapporten, at væksten i Verden i gennemsnit vil være 3 pct årligt de næste 50 år, med meget højere vækst i de nye økonomier og noget lavere i de udviklede, modne økonomier.

Man må næsten ikke håbe for Verden, at OECD får ret!  –  Med mindre, der sker en uventet voldsom udvikling i den grønne energiomstilling (rude 4 ovenover i første figur).  Ellers vil det kunne øge de globale miljømæssige balanceproblemer i uhyggelig grad.

Man har nok ret m.h.t. trenden i fordeling mellem de to landegrupper, men vækstskønnene er meget optimistiske. Men man må sige, at hvis de kommer til at holde stik, vil de i starten omtalte problemer med eurogæld og “fiscal cliff” kunne imødeses med noget større optimisme, end der ellers pt er linet op til. Efterspørgselen fra de nye økonomier vil da kunne løfte det meste af verdensøkonomien.

Advertisements

Comments Off on Governance og vækstskøn?

%d bloggers like this: