Gregers Friisberg

Gatsbykurven og IT-økonomien i Californien

Posted in Økonomi, USA by Gregers Friisberg on 26/05/2013

Det er sjældent, at en roman når en så stor berømmelse, at den kommer til at give navn til en samfundsvidenskabelig teori eller påstand. Det er sket med den amerikanske forfatter F. Scott Fitzgeralds roman The Great Gatsby. Den beskriver livsstilen hos de ekstremt rige mennesker i 1920’ernes fineste forstæder på Long Island uden for New York. Romanen har fået en betydelig renæssance de senere år, hvad der måske hænger sammen med, at den ulighed, man havde i det amerikanske samfund i 1920’erne, er kommet tilbage på omtrent samme niveau i starten af det 21. århundrede.

Påstanden går under navnet “The Great Gatsby Curve” og er udformet af den canadiske økonom Miles Corak:

gatsbykurve

Kilde: Miles Corak. (Klik for større udgave af figuren). Figuren viser landes ulighed ud ad x-aksen. Uligheden er målt ved ginikoefficienten, der viser den økonomiske indkomstulighed på en skala fra 0 (lavest mulig ulighed) til 100 (total ulighed, hvor en person har alle indkomster).  Op ad y-aksen måles, hvor let eller svært det er at få samme eller bedre økonomiske vilkår som forældregenerationen (generational mobility). Et lavt tal her udtrykker stor evne/tendens  til generationsmobilitet, et højt tal lav generationsmobilitet.  (R2, R squared, er 0,76, som på en skala fra 0 – 1 siger, hvor tæt dataene er på den lineære sammenhæng. 1=100 pct sammenhæng (siger dog ikke nødvendigvis, at der er årsagssammenhæng)).

Figuren er blevet brugt til påstanden: Hvis uligheden bliver meget høj, så bliver den sociale mobilitet i samfundet lav. Det forklares f.eks. i virkelighedens verden ved, at der er ret lukket adgang til uddannelser. De forbeholdes eliten, som man f.eks. ser det i USA “ivy league” skoler (Harvard, Princeton, Yale, Stanford, etc), eller tilsvarende i England (“Oxbridge” universiteterne).

Det har været en i almindelighed udokumenteret påstand, at IT-økonomien skulle åbne op for større social mobilitet. Alle skulle teoretisk set kunne blive deres egen lille IT-direktør ved at starte et IT-selskab, der producerer Apps til smartphones. Man kan formodentlig lave et nyt Twitter, Facebook, eller Just Eat for den sags skyld, og på den måde skyde genvej til eliten, realisere den amerikanske drøm.

Det er der nok nogle, der kan, men det er generelt en naiv forestilling, i hvert fald hvis man skal dømme efter situationen i IT-industriens vækstcentre, hvor industrien har nået sit “modenhedsstade”. The Guardian beskriver det ret så levende i en artikel, der samtidig knytter an til ekstremt lempelige skatteforhold for IT-virksomhederne:

Hver morgen ruller ifølge artiklen  i hundredevis af hvide busser med tonede ruder ud igennem San Franciscos traffic jams og videre via 1 times transport ned til Silicon Valleys solbeskinnede IT-virksomheder, hvor de ansatte kan nyde deres priviligerede liv i virksomhedernes kantiner, lounges, idrætsfaciliteter og massage parlours,  fjernt fra fattigdom og sociale problemer i storbyen. Virksomhederne lukker sig socialt og skærmer sig imod omgivelserne, både direkte og i mere overført betydning.

Samtidig med, at de stort set ingen skat betaler af deres betydelige indtægter, går IT-iværksætterne rundt og beklager sig over den ringe offentlige service, der gør det så sørgeligt svært at være iværksætter.  Det er udtryk for en økonomi og et samfund, der er i færd med at miste sin sociale sammenhængskraft. IT-sektoren og finanssektoren har sammen med andre priviligerede erhvervssektorer løsrevet sig fra den øvrige økonomi. Sociale problemer, der udvikler sig i og med den økonomiske krise, bider sig for fast som følge af den lukkede enklaveøkonomi. USA ser dog ud til at have fået større hold på krisen end f.eks. det statsgældsplagede Europa.

Advertisements

Comments Off on Gatsbykurven og IT-økonomien i Californien

%d bloggers like this: