Gregers Friisberg

Vismænd: Lemp den økonomiske politik

Posted in Økonomi by Gregers Friisberg on 29/05/2013

Overvismand, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen siger: Konjunktursituationen tilsiger en mere lempelig finanspolitik i 2014 end den, der  er planlagt. Den planlagte økonomiske politik vil trods Vækstplan og andre initiativer påvirke væksten negativt i både 2014 og 2015. Vores vurdering er, at de offentlige finanser grundlæggende er så sunde, at der burde være plads til en mere lempelig finanspolitik.”

“Råderummet for at lempe finanspolitikken er som følge af EU-regler og budgetlov umiddelbart begrænset. Danmark bør derfor arbejde for, at EU giver mulighed for, at lande med sunde offentlige finanser midlertidigt får lov til at køre med større underskud, så de kan stimulere aktiviteten.  (Det økonomiske Råd i pressemeddelelse ved offentliggørelse af forårsrapport 2013)

Det økonomiske Råd anbefaler en lempelse af finanspolitikken i en situation med udsigt til stagnation i økonomien. Det falder sammen med nye toner om økonomien fra IMF, Den internationale Valutafond. Hvor man før forlangte sttrukturtilpasning og besparelser, når lande var i krise, og den offentlige gældsætning øgedes, kritiserer man nu overdreven nedskæringspolitik.

Økonomi- og Indenrigsministeriet har netop lanceret Økonomisk Redegørelse, maj 2013, hvor man vil fastholde den økonomiske politik, og det samme har Helle Thorning givet udtryk for ved pressemøde den 28.5.

Dermed lægger den danske regering sig klart op ad strammerlinjen i EU. Den franske præsident og regeringslederen i Spanien har samtidig opfordret til, at der nu må gøres noget ved den alt for høje ungdomsarbejdsløshed i EU, og herunder især i den sydlige del af området.

Den danske regering har flere gange måttet nedjustere skønnet for den fremtidige økonomiske vækst. Det sker endnu engang i Økonomisk redegørelse maj 2013, i hvert fald hvis man skal have tiltro til Det økonomiske Råd, der kun forventer en vækst på 0,25 i 2013, mod Økonomisk Redegørelses forventning om 0,6.
    Det kan forekomme pjattet at måle nede på disse små marginaler. Der er imidlertid en del psykologi i det. Så længe man kan fastholde de positive forventninger, ser det ikke helt så sort ud. Det gør det derimod i Sydeuropa, hvor vækstforventningerne er negative. – Og hvor ungdomsarbejdsløsheden har nået astronomiske højder.

Det stiller igen spørgsmålstegn ved den stramme økonomiske politik i EU.  Hvorfor kan den “hårde kerne” i det nordlige EU ikke indstille sig på, at det er nødvendigt at stimulere økonomien lidt mere for at give en skærv til den bløde periferis problemer? – Men også for egen skyld. Den årelange stagnation ødelægger økonomiske muligheder og sætter området tilbage i forhold til andre regioner.
     Krisepolitikken er anderledes denne gang end ved tidligere recessioner, jvf figuren herunder.

Figur 1: Statsudgifter under den store recession (2007 – ) og gennemsnit af tre tidligere recessioner.

Recover1

recover2
Kilde IMF: World Economic Outlook. (Klik for større udg.). Figuren viser, hvordan de offentlige sektorer har reageret udgiftsmæssigt (real primary expenditures) i denne (rød kurve) og tidligere recessioner (blå kurve). Den voldsomme nedskæringspolitik i eurozonens periferi ses tydeligt. Austerity-politikken har ikke været nær så kraftig i kernen (Tyskland og Frankrig).

Man fører tilbageholdende økonomisk politik og venter tilsyneladende på en konkurrenceevneforbedring, der vil sikre én selv – og ens egne borgere. Derfor siger man: Stram finanspolitik og flere såkaldte reformer (mindre “stift” arbejdsmarked og færre offentlige monopoler/effektivisering af offentlig sektor).

Problemet er bare, at dansk konkurrenceevne ikke er dårlig. Det kan man forvisse sig om bl.a. ved at se på betalingsbalancen, der viser god evne til at konkurrere med udlandet.
Endvidere har konkurrenceevnepolitik ikke nogen reel effekt, når problemet er utilstrækkelig efterspørgsel. Hvis krisen er en konjunkturkrise hjælper det ikke meget at føre udbudssideorienteret økonomisk politik (“fleksibelt” arbejdsmarked, incitamenter i form af lavere skatter og styrkelse af konkurrenceelementer via markedet).

Konkurrenceevneforbedring kan opnås på mere end én måde. Den britiske økonomi har eksempelvis forsøgt sig med sin selvstændige valuta og altså mulighed for nedskrivning af valutaens værdi (devaluering).  Man har ladet markedet drive kursen på engelske pund ned.
    Økonomiprofessoren ved Cambridge universitetet Ha-Joon Chang har skrevet en kommentarartikel i The Guardian om Britisk økonomi “i forfald”. Den konservativ-liberale koalitionsregerings økonomiske politik er en fiasko, siger han. Regeringen har foretaget mange nedskæringer i velfærd og beskåret marginalskatten for de mere velaflagte fra 50 til 45 procent uden, at det har fået nogen virkning på økonomien. Underskuddet på statsfinanserne forringes blot fortsat, fordi nedskæringspolitikken (austerity) kvæler økonomien i stedet for at føre til øget konkurrenceevne, som den formodedes at gøre.

Figur 1 fortsat….

recover3

Anm.: Japan: “Abenomics”: Efter næsten to årtiers stagnation skiftede man spor. En ny regering kom til magten under ledelse af Shinzō Abe . “Abenomics” går ud på at stimulere økonomien via 1. en ekspansiv finanspolitik, 2. vækstpolitik over for den private sektor og 3. den såkaldte quantitative easing (pengemæssig lempelse): Nationalbanken køber obligationer i stor stil og pumper derved masser af penge ud. Det fører til fald i obligationsrenterne. Rentefaldet gør det mindre attraktivt at placere penge i yen. Derved svækkes den japanske valuta, og man opnår devalueringsgevinster på udlandsmarkederne.
England: Skrap version af austerity under finansminister John Osborne.

Den mest spektakulære fiasko er imidlertid, at den faktiske devaluering af pundet ikke har haft nogen særlig synlig effekt på produktionsniveau og betalingsbalance.
    Pundet er devalueret med op imod 30 pct over for dollaren siden 2007, og 20 pct over for euroen. Og “den kæmpende produktionssektor” kæmper stadig, og der er stadig et alt for højt underskud på betalingsbalancen.  På trods af devalueringen faldt eksporten  7 – 8 procent, skriver Ha-Joon Chang. Chang sammenligner det med, hvad der skete med den sydkoreanske økonomi efter den asiatiske krise i 1997-98. Devalueringen her fulgtes af en betydelig stigning i industrieksporten. Nyere tal tyder dog også på en vis stigning i den britiske eksport, men langt fra i samme omfang. Der er nogle institutionelle faktorer – samt krisen nu – til forskel. 
    Chang noterer sig, at de eneste dele af den britiske eksport, der har klaret sig rimelig godt, er eksporten af varer fra den primære sektor (olie, mineraler og fødevarer). Og han ser det som udtryk for, at Storbritannien er ved at bevæge sig ned ad ranglisten af avancerede økonomier med høj værditilvækst i varer og tjenester. 

Den førte krisepolitik kan medvirke til, at flere lande dumper ned ad rangstigen på den globale skala, fordi en stagnerende økonomi ikke får fornyet sig. Det er bl.a. derfor, man må håbe og bede til, at de europæiske økonomier får sat austerity-politikken til vægs. Det kan ikke ske hurtigt nok.

Advertisements

Comments Off on Vismænd: Lemp den økonomiske politik

%d bloggers like this: