Gregers Friisberg

Vingeskudt supermagt

Posted in Global økonomi, USA by Gregers Friisberg on 17/10/2013

Det er en noget forpjusket vingeskudt supermagt, der står tilbage efter det forbitrede opgør imellem Demokrater og Republikanere i Kongressen om forlængelse af gældsloftet og vedtagelsen af budgettet for næste finansår. En yderliggående gren af Republikanerne, anført af den såkaldte Tea Party bevægelse, forsøgte at skyde USA tilbage til det agrar-romantiske udgangspunkt før uafhængighedserklæringen i 1776, hvor en mand dyrkede sin jord og brugte sin gun til at beskytte jord og ejendom. Og engang imellem rejste han til Washington for at delibrere lidt om forholdet mellem centralmagt og staters magt. – Hvis man nu sådan skal sige det lidt firkantet. Nu er dette skønne billede truet af den fremadskridende modernisering af samfundet, som bl.a. vil give de mindrebemidlede sundhedsforsikring.

Figur 1: Udviklingen i føderal gæld (brutto og netto) og balance på budgettet i pct af BNP
usgaeldBNP

Kilde: Office of Management and Budget. The White House.  Anm: Forskellen på de to gældsbegreber udgøres af gæld, som føderale agencies og institutioner har som finansielle mellemværender med hinanden.

Der har været en del diskussion om, hvorvidt den amerikanske økonomiske politik er groft uansvarlig m.h.t. at underskud blot fortsætter uden, at den langsigtede  finansielle dækning af statens udgifter tages virkelig seriøst.  Man kan se problemet i figuren. Der er få år, hvor der har været et egentligt overskud. Samtidig har der også været betydelige underskud på betalingsbalancen.  Er det dermed troværdigt, at USA fungerer som “Verdens central banker”, der forsyner Verdensøkonomien med dollarbetalingsmidler ved at lade seddelpressen løbe og dække underskud gennem salg af statsobligationer?.

Hertil må man sige, at det har været rimelig troværdigt indtil nu. Det, der bringer Uncle Sam – globaliseringen i fare er Tea Party fantasternes ageren. Hvis der opstår usikkerhed om, hvorvidt der er dækning for amerikanske statspapirer (statsobligationerne, de såkaldte “Treasuries”), så er den først gal.  Man har da også set den amerikanske dollar falde i værdi de seneste uger.  Det er problematisk for verdensøkonomien, fordi der er ikke for øjeblikket nogen anden reservevaluta, der kan tage over.

Hvor længe endnu kan USA blive ved med at “kick the can Down the road”? Ja, nu kan Tea party aktivisternes ageren nok rejse tvivl om, hvor længe endnu, men hvis man ellers ser på de grundlæggende økonomiske facts, er det måske temmelig længe endnu. Den amerikanske stat kunne 15. oktober låne 3-årigt til en rente på kun 0,68. Den tiårige statsgældsrente er noget højere, 2,75 pct, og den er steget. Men når man ser på nettogældens udvikling i figuren ovenover – og dens størrelse – ser det ikke umiddelbart ud som om, en bankerot lurer lige om hjørnet. Og det er der flere grunde til. Økonomien er – i hvert fald indtil for nylig – i en vis opadgående fremgangslinje. Det amerikanske BNP stiger betydelig mere end det europæiske. Set i forhold til BNP er budgetunderskud og underskud på betalingsbalancen faldende.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: