Gregers Friisberg

Betydningen af en faldende lønkvote i USA

Posted in Økonomi, USA by Gregers Friisberg on 26/10/2013

Den amerikanske centralbanks (Federal Reserve) lokale afdeling i St. Louis har offentliggjort meget interessante tal for lønkvotens udvikling i USA fra 1947 – 2012:

USAloenkvote

Kilde: St. Louis Fed.  Link her til regnearket med dataene.

Grafen viser de lønindkomsters andel af BNP, også kaldet lønkvoten i økonomien.  Det ser ud som om, der sker noget ganske afgørende omkring 1970. Fra begyndelsen af 70’erne begynder lønkvoten at gå ubønhørligt mod sydøst i diagrammet. Der er ups and Downs undervejs, men den langsigtede tendens er et fald. Der kan opstilles mange hypoteser om, hvad årsagerne – eller hovedårsagen – til det er.

USA’s øgede deltagelse i konkurrencen på de globale markeder spiller sandsynligvis ind. Men der skete også en svækkelse af lønmodtagerorganisationerne fra begyndelsen af 70’erne. Organisationsprocenten, andelen af lønmodtagere, der er medlemmer af fagforeninger, faldt. Udover den intensiverede konkurrence på markederne er den faldende lønkvote også udtryk for styrkeforholdet mellem lønarbejde og kapital (det omvendte af lønkvoten er profitkvoten, overskuds, selvstændiges indkomster, og renter og udbytters andele af BNP).  Man kan se, at i perioder med konjunkturopgang, f.eks. 60’ernes sidste halvdel og 90’erne (dot.com bølgen) bedres lønandelen, delvist fordi der bliver en relativ mangel på arbejdskraft, og lønmodtagernes “bargaining power” dermed forbedres.

Men det må vel være herligt for den amerikanske økonomi? Det må vel føre til mere opsparing og dermed flere investeringer og økonomisk vækst – for de rige kan vel ikke spise så meget, at overskuddet forsvinder?
Det har sikkert og vist givet rum for en udvidelse af finanssektoren fra omkring 4 pct til omkring 8 pct af BNP, og det har ført til voldsomme ændringer i indkomstfordelingen, så den er blevet mere ulige. Men det er just her, at amerikansk økonomis problemer på længere sigt kan forklares. Der er med den skæve fordeling ikke tilstrækkeligt med købekraft til at holde efterspørgselen oppe. Det forklarer krisetendenserne i forbindelse med finanskrisen. Da der blev prikket hul på de spekulative bobler i ejendoms- og børssektorerne, som havde holdt efterspørgselen kunstigt oppe, faldt økonomien sammen, og den har haft svært ved rigtigt at komme på fode igen. Der ligger nok her en af de væsentligste langsigtede  forklaringer på den økonomiske krise.

Der er lige blevet offentliggjort statistik i amerikanske blade, der viser, at en gruppe amerikanske CEO’s sidste år havde lønninger på over 100 mio$ hver. Antallet af milliardærer vokser. Samtidig stagnerer den almindelige lønmodtagers realløn og har gjort det siden 1980’erne. Den amerikanske mindsteløn på omkring 7,5 $ pr time stagnerer også. Den øverste rige pct bliver altså rigere og rigere, og indkomsterne for resten stagnerer. Neoklassiske økonomer har svært ved at forklare denne udvikling. Ifølge deres glansbillede af den kapitalistiske markedsøkonomi aflønnes en produktionsfaktor efter dens bidrag til produktionen. Arbejde og kapital er produktionsfaktorer og de aflønnes altså i overensstemmelse med, hvad den sidst indsatte enhed af faktoren (marginal) tilfører af produktionsværdi. Økonomien  og indkomstfordelingen er altså dermed ud fra dette glansbillede “retfærdig”. Man ser bort fra, at der i virkelighedens verden er tale om et styrkeforhold imellem sociale parter, og altså et styrkeforhold, der bliver mere og mere ulige.

Advertisements

Comments Off on Betydningen af en faldende lønkvote i USA

%d bloggers like this: