Gregers Friisberg

Italesættelse af et opsving?

Posted in Økonomi by Gregers Friisberg on 03/06/2014

Kan en  økonomisk opgangskonjunktur igangsættes v.h.a. den “rigtige” diskurs?  Både vismændene og økonomi- og indenrigsminister Margrete Vestager udtaler sig positivt om økonomien og fremtidsudsigterne:

Der er bestemt grund til at være optimistisk på dansk økonomis vegne. Der er sket en tydelig bedring på arbejdsmarkedet, og vi ser tegn på, at det private forbrug er på vej op. Krisen er ved at slippe sit tag. Både i Europa og herhjemme er der mange tegn på, at væksten er vendt tilbage”
(Kilde: Vestager på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside, ultimo maj 2014)

Og vismændene kan dokumentere det med tal:

dors14
Kilde: Det økonomiske Råds forårsrapport 2014.

Det er tankevækkende, at når man ser på prognosen i figuren ovenover, at der så godt som ingen vækst er inden den lodrette linje, der angiver overgangen til prognoseperioden. Man har meget få hårde data til at verificere, at et opsving er på vej. Så meget desto større grund til at italesætte det, kan man selvfølgelig sige! Vi ved alle, hvor stor en rolle psykologien spiller i økonomien. For at få privatforbruget til at stige, er det nødvendigt med mere optimistiske forbrugere.

Dog kan en vis optimisme måske begrundes i de nylig offentliggjorte ledighedstal (dst.dk 2.6.14):

Figur 2: Udviklingen i ledigheden

Ledighed14
Kilde: Dst.dk. AKU-ledighed: Interviewbaserede ledighedstal. Bruttoledige: Heri er indregnet aktiverede m.v.  Nettoledige: Fraregnet aktiverede.

Man kan alligevel undre sig over, at vismændene fremlægger så optimistisk en prognose. Ikke alene er alle de under finanskrisen forsvundne 150.000 arbejdspladser genvundet i deres scenarie, men yderligere mange tusinde arbejdspladser forventes altså at komme til inden 2020. Hurra for dansk økonomis konkurrenceevne! Danmarks Statistik offentliggjorde ved udgangen af maj tal for BNP, der viste en vækst på 0,9 pct i første kvartal, men meget kunne tyde på, det var en enlig svale, lige som et fald i BNP i slutningen af 2013 også var det. Det er svært at se udviklingen i et enkelt kvartal som sikker indikator for en langtidstendens.

Som begrundelse for optimismen henholder man sig bl.a. til, at der er et stort opsparingsoverskud i mange danske husholdninger. Det er penge, der venter på at blive sluppet løs af hidtidige forsigtigpetere, der udvikler de indre powershopperdæmoner til glæde for vores allesammens fremtid.

Der er imidlertid mange ting, man glemmer i dette økonomiske billede. De danske husholdninger har verdensrekord i boliglånsgæld. Det er dokumenteret af både  Nationalbanken og udenlandske iagttagere af dansk økonomi. Mange udenlandske analytikere har endvidere udtrykt bekymring for, at en stor del af den danske boliggæld er i afdragsfrie lån. Der er stadig titusindevis af boligejere, der er teknisk insolvente, og mange boligejeres økonomi kan blive hårdt underdrejet, når fremtidige rentestigningern fører til langt større prioritetsudgifter på de variabelt forrentede lån, mange har.

Dansk økonomi er stadig underlagt finanspagtens begrænsninger i mulighederne for at stimulere økonomien gennem ekspansiv finanspolitik. Det er da også det, der er en af hovedforklaringerne på, hvorfor opsvinget skal italesættes. Der er ikke andre muligheder, med mindre et opsving skal være eksportdrevet. Det kan det måske i et vist omfang blive, men det afhænger jo af udviklingen i nærmarkederne, som en betydelig del af eksporten traditionelt er rettet imod. Og på disse nærmarkeder ser det ikke alt for positivt ud. Eurokrisen er nok lettet lidt, men at tale om et økonomisk opsving i dette område, er nok lidt tidligt, jvf figuren herunder:

Figur 3: Udviklingen i BNP i Danmark, USA og euroområdet

dors2
Kilde: Det økonomiske Råd, forårsrapport 2014. Der kan her linkes til de anvendte data.

Figur 3 er baseret på faktiske tal, og da må man nok sige, at ud fra disse ser det ikke for muntert ud i eurozonen, som aftager en meget stor del af dansk eksport.  Der er tegn på spæde opsving i eurozonen.  –  Påstås det da i hvert fald! Men måske er det også udtryk for en hel del ønsketænkning. Hvis der er spæde tegn på et opsving, så trues det samtidig af en tendens til revaluering af euroen over for andre hovedvalutaer. En stigning i euroens værdi vil kunne tage pippet fra de svage tegn på opsving i dele af eurozonen.

Hvorfor er det så svært at få gang i væksten i eurozonen?

En del af forklaringen ligger i den tysk-inspirerede austerity politik (sparepolitik). Euroen er kommet til at fungere som en veritabel guldmøntfod. For at kunne holde sin valutariske værdi  – og for lande at kunne holde sig inden for euroen  –   kræver det ikke alene finanspolitisk tilbageholdenhed, men også konstante skærpelser af konkurrenceevne og produktivitet. Det har udløst en sørlgelig race to the bottom af nedskæringslystne økonomier. Det var lidt den samme situation som lande, der var på guldmøntfod i 1930’erne, befandt sig i. Nogle løste problemet ved at devaluere. De, der ikke devaluerede, men opretholdt bindingen til guldet af nationale forfængelighedsgrunde, måtte se den økonomiske stagnation i øjnene.

Det åbner – ligesom i 30’erne – for et muligt, meget bekymrende scenarie, nemlig at økonomien udvikler sig til en deflationsøkonomi. Inflationen har i lang tid nærmet sig 0, og hvis den udvikling fortsætter, stiller den en række nye dilemmaer og problemer op for dansk økonomi. De private husholdningers og virksomhedernes gældsproblemer vil kunne forværres, og der vil kunne komme en trist psykologisk effekt af det, som vil presse efterspørgselen, både fra forbrug og investeringer. En gælds realværdi vokser, når priserne falder. Forbrugerne vil da udskyde beslutninger om nyerhvervelser.

I stedet for fromt at håbe på, at de husgældsprægede danske forbrugere vil redde situationen ved at udvikle deres indre powershopperdæmon, burde man gå i rette med de europæiske sparepolitikere. Danmark behøver ikke i enhver henseende give den som EU’s største duks ved topmøder i Bruxelles. Sig dog tingene, som de er!! Den europæiske økonomi trænger til en god gammeldags keynesiansk inspireret finanspolitisk stimulans. Pengepolitikken har udspillet sin rolle, når renten i lang tid har ligget tæt på 0.  Og det er naturligvis de rige og konkurrencedygtige økonomier i den nordlige del af EU, der må gå i spidsen.

Ja, men hvordan rimer det med, at økonomiske iagttagere siger, at den danske regering kører lige på kanten i finanspolitikken, når underskuddet på det offentlige budget i 2015 ser ud til at nærme sig konvergensgrænsen på 3 pct af BNP, som fastsat i traktaten om den økonomiske og monetære union? Hertil er at sige, at underskudsproblemerne jo netop hænger sammen med den af austeritypolitikken fremkaldte stagnation. Ved en koordineret finanspolitisk stimulans fra de stærke økonomiers side vil budgetterne bedres som følge af den økonomiske fremgang og de dermed øgede skatteindtægter, der vil komme af et større BNP.  Det økonomiske Råds fremskrivninger viser en forbedret saldo for de offentlige budgetter, men altså i dette tilfælde forårsaget af optimisme omkring udviklingen i privatforbruget i Danmark, en optimisme, der næppe har meget hold i virkeligheden på lidt længere sigt, ikke mindst hvis deflationsudsigterne vinder frem.

 

 

 

 

 

Advertisements

Comments Off on Italesættelse af et opsving?

%d bloggers like this: