Gregers Friisberg

Eurozone i stagnation

Posted in Økonomi by Gregers Friisberg on 02/10/2014

Spørgsmålet i forrige indlæg synes at måtte besvares med et “ja”. Det synes dog fortsat ikke at være regeringens holdning, at økonomien er i fare for at komme ud i et double – eller triple? – dip. Regeringen fortsætter sit skønmaleri af dansk økonomi, og det på trods af, at nylige BNP-tal viser et fald i produktionen i Danmark i 2. kvartal på 0,3 pct. Der er dog tilsyneladende mere afdæmpede toner på vej her på det sidste. Selv den mest inkarnerede struds kan ikke blive ved med at stikke hovedet i busken, konfronteret med den rå virkelighed.
Samlet må man revidere et tidligere udmeldt væksttal for økonomien på 1,4 pct til et tal ned under 1 pct for den årlige vækst. Det vil ikke engang være nok til at holde arbejdsløsheden på samme niveau.

Regeringen har sat sin lid til udbudssidereformer, f.eks. af arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløshedsunderstøttelsesordningen er blevet forringet. Det har ikke virket.

På den anden side står man dog i en situation, hvor den danske økonomi ser ud til at have betydelig konkurrenceevne. Det viser sig bl.a. i en stærk betalingsbalance og et relativt lille underskud på statens budget. Men den samlede efterspørgsel er ikke stor nok til at sikre et egentligt opsving. Og det har eksterne årsager.

Der er tydelige tegn i europæisk økonomi på, at stagnationen er kommet for at blive. Den franske økonomiminister Arnaud Montebourg kritiserede den tyske sparepolitik (austerity). Det førte til en fyreseddel fra præsident Hollande. Men det viser sig nu, at fyringen mere var en reaktion på illoyalitet imod den franske præsident end substansen i kritikken af sparepolitikken, idet Hollande selv har taget samme tema op i en tale til årsmødet af franske ambassadører i udlandet.

Hvor galt det står fat i euro-zonen, ser man, når man sammenligner væksten i USA og eurozonen, jvf figuren herunder, som viser vækst i BNP i faste priser med udgangspunkt i 2008=100.

vaekstUSEU
Kilde: Danmarks Statistik

Sparepolitikken har spillet fallit. Frankrig og de sydeuropæiske lande betaler prisen for den økonomiske politik med vægt på lavinflation og fiskal balance. Der er endda risiko for en egentlig deflation med faldende priser, hvor forbrugerne vil udskyde forbrug i afventning af lavere priser på varerne, og den reale gæld vil stige til helt uholdbare højder for de forgældede stater i Portugal, Italien og Grækenland. Euroen er for dyr for disse lande. En koordineret økonomisk stimulanspolitik vil kunne reducere arbejdsløsheden på længere sigt uden at enkelte lande betaler regningen for letsindig finanspolitik.  Koordinerede lempelser kan man imidlertid ikke blive enige i at gennemføre. Det samlede europæiske produktionstab som følge af finanskrisen er efterhånden opgjort til en stor del af den samlede økonomi. Lavvækst ville ikke være at foragte af hensyn til miljøet. Men det skulle i så fald være en bevidst politik, der ikke placerede aben for stagnationen hos bestemte befolkningsgrupper, men som gik ud på en omstilling af økonomien i grøn retning under bibeholdelse af en økonomisk balance.

Der er ydermere også et politisk fall-out af krisen. Modløse vælgerbefolkninger ser gang på gang, at det ikke nytter at stemme mere keynesiansk sindede regeringer til magten.  Det efterlader et demokratisk underskud, som højrebevægelser i Europa har været hurtige til at udnytte. Det gælder f.eks. Front National i Frankrig.
Hollande blev valgt til præsident i Frankrig med en antisparepolitik. SR-regeringen kom til magten i Danmark på en lignende politik.Men ansporet af EU’s magtcenter har de måttet sadle om, og desillusionerede vælgere sidder tilbage med en fornemmelse af, at det ikke nytter noget at gå hen og stemme.

 

 

 

Advertisements

Comments Off on Eurozone i stagnation

%d bloggers like this: