Gregers Friisberg

Stigende formueulighed

Posted in Global økonomi by Gregers Friisberg on 16/10/2014

Den schweiziske bank Credit Suisse har offentliggjort en rapport om fordelingen af private formuer i verden og i enkelte lande. Det er andet år, denne form for rapport sendes ud. den viser en voksende formueulighed. Den ene procent, der ejer mest, ejer omkring 48 pct af den samlede velstand.

creditsuisse1

Kilde: Credit Suisse.

De kommer derved frem til den globale velstandspyramide (ovenfor). De, der ejer under 10.000$, udgør 69,8 pct af samtlige individer, der indgår i statistikken. De, der ejer over 1 mio $, udgør 0,7 pct af samtlige, og de ejer 115 trn $ (115.000 milliarder), eller 44 pct af samtlige formuer.

Er det særlig interessant? Eller er det bare noget aggregeret statistik, der har en spinkel forbindelse til virkeligheden?

Både og.
Det er interessant, at uligheden øges, men samtidig er de statistiske kategorier så brede, at man bør gå længere ind og dele op i undergrupper, hvis der skal siges noget interessant om virkeligheden. Det er lidt den samme diskussion, man har om Pikettys undersøgelsesresultater.

Formuer dækker jo over utrolig meget. I en dynamisk økonomisk forstand er det interessante, hvem der ejer produktiv virksomhed (produktionsanlæg, maskiner, transportmidler, logisstik- og distributionssystemer, mediekoncerner, etc), altså den kapitalejende klasse i samfundet. Den indgår. Men når f.eks. Danmark og andre små rige økonomier indgår med mange individer i pyramidens toppunkt, hænger det bl.a. sammen med, at folk bor steder, hvor murstenene bliver mere og mere værd. En del mennesker i Nordsjælland vil f.eks. komme med i ejerskab over 1 mio $, når de har friværdi i velbeliggende huse. Det kan give betydelig velstandseffekt, men mange af dem er lønmodtagere.

Rapporten har også nogle fine longitudinale grafer, f.eks. denne over forholdet mellem formuer på den ene side og de disponible indkomster på den anden i den amerikanske økonomi (wealth relative to disposable income):

creditsuisse3

Den viser med al tydelighed opbygningen af spekulative formuer op til Wall Street krakket i 1929 og igen i 1990’erne (dot.com bølgen), de brølende 00’ere og det spekulative opsving efter finanskrisen, der bl.a. var forårsaget af centralbankernes udpumpning af likviditet via den såkaldte Quantitative Easing (opkøb af obligationer). En del af den øgede likviditet flød ud i banksystemet. Da det var så som så med lån til investeringer i produktiv virksomhed p.g.a de relativt dårlige afkastmuligheder for sådanne investeringer, blev betydelige midler kanaliseret ud i aktie- og obligationskøb.

I figuren herunder ser man de relative indkomst- og formueandele for den øverste tiendedel og den øverste hundrededel af indkomster og formuer i USA 1910 – 2013.

creditsuisse4

M.h.t. indkomstfordelingen er man i 2013 stort set tilbage i Gatsby-æraen i slutningen af 1920’erne: Den bedststillede 1 pct af indkomstmodtagerne tager omkring 20 pct af de samlede indkomster.

 

Advertisements

Comments Off on Stigende formueulighed

%d bloggers like this: