Gregers Friisberg

“With a Knife at my neck”

Posted in EU by Gregers Friisberg on 15/07/2015

Meget kan man sige om Tsipras, den græske premierminister, men at han er en ganske effektiv politiker, der forsøger at få det mest mulige ud af en fastlåst situation, er der næppe nogen tvivl om.

Det er forståeligt, at han spiller op til den hjemlige opinion, som det sker med ovenstående bemærkning, som han fyrede af på græsk TV i går. Men om det har været klogt i forhold til dem, der skal laves aftaler med, er en anden sag. Han er dog formentlig nødt til at forsøge at sælge en dårlig aftale over for den græske vælgeroffentlighed. Selv om det  bliver en hård kamp at få følgelovgivningen igennem det græske parlament, og det måske ender med en opløsning af hans eget parti, Syriza, så er spørgsmålet om, han ikke netop handler ud fra, hvad det græske folk inderst inde helst vil have? Opinionsmålinger har vist, at de med 85 pct flertal foretrækker at blive i euroen. Utrygheden ved alternativet er for stor. – selv om det nok er det, landet ville have bedst af på længere sigt. Og her tænker man ikke på det tyske paradeforslag om at gå ud af euroen i fem år.

De argentinske erfaringer fra 2002 og årene frem viser, at en kraftig devaluering kan få store virkninger på en fastlåst stagnationsøkonomi. Argentina havde bundet sin valuta til den amerikanske dollar v.h.a. et currency board, som sikrede en fast dollardækning i forhold til argentinske pesos. Men reallønsnedgangen for store befolkningsgrupper var smerteligt.

Det, der er galt med den græske aftale, der lige er indgået efter lange natteforhandlinger, er, at det er austerity oven på austerity. Og det har vist sig allerede én gang at være en dårlig ide. Statistiske data for BNP vækst bekræfter dette, jvf figuren herunder.

aarligrealvaekstEU

Kilde: Eurostat. Det er interessant at se, hvordan det er gået UK, som har kørt med egen valuta.

Figuren viser, hvor dybt det græske BNP-fald var. Resultatet blev en arbejdsløshed, der har slået rekorder i forhold til recessioner andre steder. Men man kan også se tendens til, at økonomien begynder at rejse sig lidt fra. Der er en opadgående trend. I den situation hælder man så ekstra austerity-kul på kedlen, så der formentlig kommer nye dyk i væksten. Det er en hovedrystende politik. Den tidligere finansminister Varoufakis har sammenlignet aftalen med Versaillestraktaten i 1919, der som bekendt førte til tysk gæld og tyske krigsskadeserstatninger i et omfang, der førte til en økonomisk stagnation, som indirekte kunne have banet vejen for Hitlers magtovertagelse. Historiens ironi er så, at man belært af disse erfaringer lod Tyskland nedskrive omkring halvdelen af sin krigsgæld fra II. Verdenskrig ved Londonkonference i 1953.

Nu står Tyskland så som det land, der er kommet bedst ud af euro-konstruktionen (valutaen er jo for øvrigt modelleret efter deuschemarken med lavinflation som topprioritet for den europæiske centralbanks ageren), jvf figuren. Tyskland har efterhånden euroområdets laveste arbejdsløshedssatser.

Det er dog ikke euroen i sig selv, der er problemet, men den tåbelige økonomiske politik, man har ført i et misforstået forsøg på at gøre den til en stærk valuta og en tro på strukturreformer som tilstrækkeligt kriseværktøj. Den tysk inspirerede sparepolitik viste sig at være en fejltagelse, når den kom som opfølgning på en finanskrise, der i forvejen tog pippet fra de økonomiske konjunkturbevægelser.

Advertisements

Comments Off on “With a Knife at my neck”

%d bloggers like this: