Gregers Friisberg

Udenrigspolitik på de sociale medier

Posted in Amerikansk udenrigspolitik, Uncategorized by Gregers Friisberg on 07/12/2016

Det vakte en vis opsigt i Europa, da Barack Obama i starten af sin første præsidentperiode lancerede “Pivot to Asia”, den nye primære grundpille i amerikansk udenrigspolitik. Nu skulle Asiden komme før Europa i amerikanernes prioritering. Udenrigspolitikken følger som bekendt ofte pengene! Det blev dog ikke til meget mere end det stille diplomati og traditionel pleje af traditionel amerikansk udenrigspolitik i forhold til regionen.

Med Trump ser det hele ud til at komme i spil på nye måder. Det kan være forfriskende. Men det kan også gå hen og blive farligt for fred og sikkerhed i Verden. Han har – måske uden at vide det? – formået at udfordre et-Kina politikken med sin telefonsamtale med Taiwans præsident Tsai Ing-wen. En spontan handling? Eller en bevidst provokation, der skal nystarte USA’s politik over for Kina. Det står hen i det uvisse.

trumptweetup

Det er ikke den eneste provokation over for kineserne. Den næste var de to tweets ovenfor, der gentager nogle af Trumps valgkampstemaer (Læs fra neden. Trump ordner Twitter-konventioner med de 140 karakterer ved at skrive flere tweets).

Beskederne hænger sammen med den famøse telefonsamtale. Behøvede han spørge kineserne om lov til at tale med Taiwans præsident, når kineserne ikke spurgte om lov til at manipulere med deres valuta? Tonen er nærmest det forurettede barns! Det kan ligne en fortalelse – eller ren og skær stupiditet? Ifølge nogle analytikere er det et bevidst led i en snigende iværksættelse af en stærkt højreorienteret politik.

Og kineserne bad heller ikke om lov til at bygge et militært kompleks i det sydkinesiske hav. Nu kunne man retorisk spørge, om Trump har bedt om lov til at bygge en mur – eller et forstærket hegn – til Mexico? Men det er nok at drive gækken for vidt.

Nu er det jo sådan, at sandheden sommetider kommer fra “børn og ……”, og måske er det på tide at tage ét-Kina politikken op til revision? Når briterne kan lade skotterne stemme om suverænitet, hvorfor skulle fastlandskineserne ikke lade taiwaneserne bestemme deres nationale identitet og tilhørsforhold? Trump kan have ret i, at kinesernes touchiness er overdreven. Måske skulle de gøre et-Kina politikken mere tillokkende ved at tillade en større demokratisering af Fastlands-Kina, så Taiwan-kineserne kan genkende sig selv i det politiske system?

Hvad angår spørgsmålet om valutaspekulation, er det mere komplekst. Kina har faktisk revalueret valutaen over det længere tidsforløb. Men den er kommet under pres på det seneste – i lighed med andre “emerging economies” – hvis man stadig kan kalde Kina det? Og landet har det sidste års tid brugt kæmpemæssige mia-beløb på at modvirke den faldende yuan.

Hvad angår påstanden om, at “USA ikke beskatter kinesiske varer”, skal man til at fortolke, hvad Trump egentlig mener. Hvis han mener told, er han ikke informeret om, at USA faktisk bruger toldsatser ifølge WTO-aftaler, bl.a. også på nogle Kina-varer. Hvis han bruger det som argument for 45-pct told, lægger han op til handelskrig. Det vil næppe være i USA’s egen interesse.

Det mest originale – og fornyende – i Trumps tweets, er dog den måde, udenrigspolitikken, eller kommunikationen af den, rykker over på de sociale medier, hvor Trump kan iscenesætte sig med sin vante showman-optræden. Det er usædvanligt i forhold til, hvordan diplomatisk stil plejer at være! Men også på dette punkt kan det måske forfriske med lidt fornyelse?!

I et interview på Fox News lægger Trump op til, at fortsættelse af et-Kina politikken kan gøres afhængig af mere gunstige handelsbetingelser fra Kinas side. Det er et nyt lavpunkt i de trumpske udmeldinger. Derved gør han over 20 mio Taiwan-kinesere til brikker i et kommercielt forhandlingsspil. Meget usympatisk!

 

 

Advertisements

Comments Off on Udenrigspolitik på de sociale medier

%d bloggers like this: