Gregers Friisberg

Supermagtskonfrontation?

Posted in Amerikansk udenrigspolitik, Global økonomi, Uncategorized by Gregers Friisberg on 07/02/2017

Det er muligt, man skal trække noget fra, når man ser på Trumps udtalelser om forholdet til Kina. Det kan også være, han mener det. Foreløbig har han skrinlagt TPP-aftalen om en storstilet handelsaftale mellem 12 lande omkring Stillehavet. Kina var ikke med i denne aftale.

Aftalen var faktisk ment som en måde at komme omkring Kinas voksende indflydelse i Stillehavsområdet på. Den ville have styrket USA’s forbindelser til en hel række af voksende økonomier i området.
Trump må have haft sit handelsskeptiske bind for øjnene, når han på denne måde sætter USA’s interesser i skyggen over for et stadig stærkere Kina. Man kan da også se, at Kina er hurtige til at tage bolden op. Xi Jinpings tale i Davos fornylig vidner om et Kina, der ser sig som USA’s arvtager m.h.t. fremme af en markedsbaseret globalisering – og så formodes vi måske at glemme det manglende demokrati og menneskerettighedskrænkelserne i Kina?

uschinagdpcompared
Kilde: Verdensbanken.

Tallenes tale er tydelig: Det ser ud til, at vi – når styrke måles på BNP –  er ved at gå fra et unipolært system under amerikansk dominans, over et bipolært system i disse år, til et system, hvor Kina kan komme i en dominerende position. Økonomisk styrke vil normalt føre til øget politisk styrke.

Kina er i disse år ved at passere USA m.h.t. størrelsen af produktion/nationalindkomst, i hvert fald når man opgør det i købekraftsparitet (PPP).
I en PPP-måling ser man på, hvordan de forskellige prisniveauer i landene spiller ind på opgørelsen i markedspriser (landenes BNP i sammenlignelige $-værdier).
I en mere realistisk PPP-baseret opgørelse er den kinesiske produktion nu større end den amerikanske, jvf tabellen ovenover.

kinausabnp
Kilde: The Economist. Den årlige vækst er ved at nærme sig 6 pct. (Klik på linket og stil på den interaktive model. Værdier er årlige ændringer i procent). Ord: Yuan appreciation: Yuanopskrivning. BNP måles i tusinder mia (trn.).

Når man laver projektioner ud fra eksisterende tal, ser det ud til, at paritet mellem de to lande nås i 2024 (figur ovenover), når der forudsættes en kinesisk vækst på 6 pct om året, en nogenlunde parallel inflation og en yuan-opskrivning årligt på 2 pct. Yuan-opskrivningen kan muligvis komme til at ske med større satser, så USA indhentes noget tidligere.
Forskellen på BNP til markedspriser og BNP målt ved købekraftsparitet kunne tyde på, at den kinesiske valuta er undervurderet, når man ser på  PPP-opgørelsen.

Det indtryk får man også, når man kigger på det såkaldte BigMac indeks, hvor man kan konstatere, at prisen på en burger er langt lavere i f.eks. Kina eller Vietnam end i Danmark, USA eller Norge/Schweiz. Det interessante ved dette amerikanske produkt er, at det laves over hele kloden. Derfor kan det bruges til sammenligninger af valutaer, økonomisk effektivitet og prisniveauer i landene. Det er lidt som en genvej til PPP-måling (hvor det er en kurv af varer for et gennemsnitsforbrug, der anvendes).
På det tidspunkt, hvor indekset blev samlet ind i starten af 2017, var den amerikanske dollar lige steget betydeligt i værdi. Det afspejler altså, at priskonkurrenceevnen for amerikanske produkter lavet i USA var faldet (til stor fortrydelse for Trum. Derfor har han også forsøgt at “tale den ned”).
Omvendt var konkurrenceevnen målt på denne måde steget i f.eks. Danmark, hvor man kunne lave en Big Mac billigere end i USA (hvad der var ret usædvanligt i forhold til tidligere år). Men i Kina kan man altså lave en BigMac superbilligt, hvad der både vidner om lave priser i landet og en effektiv og relativt lavtlønnet arbejdskraft.

I handelsrelationerne ser Kina ud til at være stærkest, især i varehandelen:
kinausahandelsbalance
Kilde: The Economist.

Læg mærke til, at det er målt i pct af BNP. Det forklarer en stor del af den faldende tendens i Kinas eksportoverskud efter 2005-6. BNP-stigningen i Kina betyder, at eksportoverskuddet sættes i forhold til et hastigt voksende BNP.

Det er disse tal, der har ført til den kraftige mistænkeliggørelse af Kina fra Trumps side. Vi har været her før. I 1980’erne var det Japan, det drejede sig om, og om nogle år formentlig Vietnam, Indonesien og Malaysia.

En stor del af mistænkeliggørelsen er overdreven. Det gælder f.eks. påstandene om valutamanipulation. Kina har faktisk på det seneste forsøgt at understøtte kursen på yuan, så den ikke blev devalueret så meget, som markederne ellers lagde op til. Kina har været udsat for lidt af det samme nedagående pres på valutakursen, andre emerging economies har oplevet, som følge af de faldende råvarepriser de seneste år.

Kina blev medlem af WTO i 2001, og det var med til at danne baggrund for en kraftig fremgang i kinesisk eksport, fordi der fra da af ikke længere var så gode begrundelser for at beskylde Kina for at dumpe varer billigt på eksportmarkederne og lægge hindringer i vejen for landets eksport. Det kan man forestille sig, der vil komme fremover – i hvert fald fra Trumpadministrationens side. Og der vil komme kraftige reaktioner fra kinesisk side, reaktioner, der kan ende i konfrontationer mellem de to stormagter.
Den siddende kinesiske ledelse virker ikke som én, der vil lade sig bosse rundt i manegen af en Trump. Og spørgsmålet er egentlig, hvor mange Trump cards, han kan spille ud med?
Kinesernes verdensbillede er i dag præget af et indtryk af globaliseringens muligheder og ikke mindst det vakuum, der står tilbage i Asien og Stillehavsområdet efter, at USA har kastet TPP (Transpacific Partnership) på møddingen. Men der kan stadig være rester af det postkoloniale verdensbillede med de uretfærdige handelstraktater, landet blev udsat for efter Opiumskrigene og den engelske kolonialisme i midten af det 19. århundrede, hvor de sidste kejserdømmer blev kørt over af Vestmagterne.
Nok er de to landes BNP ved at nærme sig hinanden i størrelse, men når vi antager, at der måske allerede nu er parallellitet, så indebærer det jo også et amerikansk BNP pr indbygger, der er over 4 gange det kinesiske. Den amerikanske velstand er altså betydelig større. Det kan hænge sammen med et større kapitalapparat og et højere teknologisk niveau, men det hænger måske også sammen med en evne til at tage højere priser for ens varer – og ikke mindst tjenesteydelser. Der er bygget globale forsynings- og værdikæder op, som gør Vesten overlegen i forhold til “Verdens fabrik”, som har fået overladt den mere forurenende og billigere industriproduktion. Fra kinesisk side ses dette som mere end bare udtryk for større dygtighed og mere avanceret teknologi. Der indgår også magtaspekter i ulige økonomiske relationer, magtaspekter kineserne gerne vil have gjort op med.
Man vil ikke én gang til underlægge sig Vestens fortolkning af situationen. Det er en måde at se virkeligheden på, der er totalt fremmed for en Trump med hans énsidige America First optik. Det kan derfor være ret uforudsigeligt, hvad en konfrontation mellem USA og Kina kan udvikle sig til.

Advertisements

Comments Off on Supermagtskonfrontation?

%d bloggers like this: