Gregers Friisberg

Et kapitel i US – tyske relationer

Posted in Amerikansk udenrigspolitik by Gregers Friisberg on 21/03/2017

merkeltweet

Man kan sige meget om Trump, men at han forstår at få fuld valuta for pengene, når han tweeter, kan der ikke herske nogen tvivl om. I en sag som det vigtige forhold til den ledende europæiske magt, Tyskland, skal man ikke lade sig begrænse af Twitter-grænsen på 140 karakterer. Har man et vigtigt budskab, spreder man sig naturligvis over to tweets, som altså skal læses bagfra.

Der behøver vel næppe længere at være nogen tvivl om, hvad retningen for USA’s udenrigspolitik under Trump vil blive: The Business man’s udenrigspolitik. Tyskland skylder angiveligt penge for i så lang tid at have betalt for beskyttelse under USA’s atomparaply. Det er ikke kun et spørgsmål om at leve op til 2 pct målet for forsvarsudgifterne, men om også at betale for det omfattende amerikanske militær, der har  været udstationeret i Tyskland.

Det er et absurd krav, og det illustrerer et gammelt ordsprog om, at ikke alt kan opgøres i penge. Det indgår åbenbart ikke i Trumps regnestykke, at USA selv har haft en interesse i at sikre sin indflydelse i Europa og sikre sig en position som leder af “den frie Verden”, noget, tidligere amerikanske præsidenter har påpeget gang på gang. Hvad denne interessevaretagelse for USA er værd, kan vanskeligt opgøres i penge.

Mødet var åbenbart – set fra Trumps side – “GREAT”, trods den pinagtige handshake-scene, der må få smilet frem hos enhver diplomat, der bare er nogenlunde trænet på de bonede gulve. Det kan minde om onkel Alberts uheldige opførsel ved familiefesten, når han har fået for meget at drikke og falder i søvn under talen til konfirmanden. Men er det det, det drejer sig om her?

Måske handles der fuldt bevidst og med køligt overlæg fra Trumps side – og ikke impulsivt og ud fra mavefornemmelser, som mange synes at mene. Bemærkningen “Send nu nogle gode billeder tilbage til Tyskland” siger det hele.

Det hensynsløse snub af kansler Merkel kan forklares ved enten præsidentens kvindeforagt eller hans frygt for sit populistiske vælgerbagland. Efter strongman-retorikken i valgkampen er det svært hurtigt at blive alfavnende statsmand.
Han viser, at han billedligt talt “ikke sælger ud” til hverken en kvinde eller til de tyske interesser, som han er optaget af at få placeret på rette sted. Tysklands plads er – ikke i Europa, men et sted, hvor et land med blot 80 mio indbyggere bør ligge. Hun forsøges pillet ned fra piedestalen som “den frie verdens nye leder” og flygtningenes ven, når han hævder, hun gør ubodelig skade med denne politik.
Hans opførsel var anderledes, da Theresa May var på besøg. Det var et besøg, der var i en anden kategori. Hun ilede til Washington hurtigst muligt, som repræsentant for klientnationen, der er blevet helt afhængig af USA efter Brexit-afstemningen. Tyskland ses som en udfordrer – og i Trumps øjne en ikke værdig udfordrer.
Det er ham uforståeligt, hvorfor den amerikanske middelstand og overklasse foretrækker at køre i BMW eller Mercedes frem for Chevrolet eller Cadillac. Det store tyske  – og i øvrigt europæiske  –  handelsoverskud i samhandelen med USA er en stor anstødssten, som Trump agter, i samarbejde med handelszar Peter Navarro, at gøre noget ved. Det er ikke kun NATO og sikkerhedspolitikken, der er en bad deal for USA.

Den centrale antagelse hos Trump og Navarro er, at euroen er en konstruktion, der leverer en undervalueret valuta til det konkurrencedygtige tyske erhvervsliv.
– Og det er der måske nok lidt om!
På den anden side var amerikanerne bare kommet til at betale endnu mere for de eftertragtede tyske produkter, hvis valutaen havde ligget højere i værdi. Amerikanernes svage konkurrenceevne inden for disse produktområder er et problem, de selv har været med til at skabe. – Hvad tyskerne diskret har gjort opmærksom på igennem deres lærlinge-træningsprogrammer ved BNW-fabrikken i Spartanburg, South Carolina.
Trump ligger under for en farlig illusion, hvis han tror, at manglende konkurrenceevne er et problem, der kan klares med snuptagsløsninger (som f.eks. en 35 pct told på tyske biler). Det vil kunne varme lidt i starten, men vil give problemer på længere sigt.

Set fra en forretningsmands synsvinkel må det til gengæld glæde Trump, at USA sidder på mindst halvdelen af våbenhandelen i Verden, ifølge The Washington Post.

usarmssales
Kilde: Washington Post 22.3.17. Nogle af de største aftagere, Saudiarabien, Israel, Forenede Arabiske Emirater, Australien og Taiwan, er ikke med i figuren ovenover.

Igen er der tale om noget, som ikke bare kan gøres op i dollars og cents. USA har store fordele af at sidde på denne våbenhandel, teknologisk og handelspolitisk. Og det er ingen hemmelighed, at EU-landene igennem en del år har set med slet skjult misundelse på det. Det er en del af baggrunden for det forsvarsmæssige samarbejde i EU. En koordineret EU politik vil kunne øge Europas økonomiske fordele og mindske importafhængigheden af USA.

Det er to meget forskellige politikere, der mødtes i Washington. Kropssprogene er afslørende. Han buser ud, og hun holder sig til takt og tone og siger tingene på en mere indirekte måde.
Amerikansk diplomati kan komme rendende bagefter og feje op efter den uslebne forretningsmand. Det har man set i både Ukraine-politikken og Kina-politikken. Amerikansk udenrigspolitik har en lang historisk tradition og et stort bureaukrati i State Department bag sig, som formentlig vil medvirke til en vis kontinuitet. Prøveballonen om et-Kina politikken blev hurtigt skudt ned. Men den Trumpske impulsivitet kan komme til at anrette meget skade på amerikanske interesser rundt omkring i Verden, før en evt. rigsretssag for løgnagtighed og fake news tvinger ham til at indstille skydningen.

 

Advertisements

Comments Off on Et kapitel i US – tyske relationer

%d bloggers like this: