Gregers Friisberg

Fransk præsidentvalg. 1. runde: Vælgeradfærd

Posted in Frankrig by Gregers Friisberg on 25/04/2017

Hvilke socio-økonomiske kategorier af vælgere stemte på hvilke kandidater?:

franskvaelgeradf17
Kilde: Election Presidentielle Slideshare. Undersøgelsen er lavet på en repræsentativ stikprøve på knap 4700 interviewpersoner, der er udspurgt over Internettet.
Tabellen skal læses på tværs, så den altså viser, hvor stor andel af den socio-økonomiske kategori, der går til den pågældende kandidat.
Kategorier: Cadre: Højere funktionær (ikke helt synonymt med højere uddannet, men vil være det i stort omfang). Profession intermediaire: Mellemlag. Employé: Funktionær (mellem/lavere). Ouvrier: arbejder.  Retraité: Pensionist.

Man siger ofte, at Front National/Le Pen samler arbejderne. Det er korrekt, når man ser på de 37 pct af arbejderstemmerne, – samt en høj pct employés – stemmer.
Med 24 pct arbejderstemmer og 22 pct employés er det imidlertid også en betydelig del af arbejderstemmerne, der går til det “nye venstres” kandidat Melenchon, der var en af de 4 topscorere ved valget med 19,2 pct af stemmerne i første valgrunde.

Tendensen m.h.t. globaliserings- og EU-skepsis i arbejderklassen og omvendt globaliserings- og EU-tiltro hos de højereuddannede ses i vinderkandidaterne Le Pens og  Emmanuel Macrons respektive stemmeandele i disse grupper.
Pensionisterne går i stort omfang til det traditionelle højre (Fillon/Republikanere) og den nye midte (Macron/En Marche). Hvor Front National altså nok kan minde om Dansk Folkeparti m.h.t. at være største arbejderparti (målt på andel af arbejderstemmer), er det ikke et udpræget pensionistparti som DF.

Vælgerundersøgelsen viser en vælgerbefolkning, der i betydelig grad er delt efter uddannelse og globaliserings- og urbaniserings dimensionerne. Le Pen får stor støtte i “Udkantsfrankrig”, de arbejdsløshedsramte områder i Nord- og Sydfrankrig.

Undersøgelsen viser også, at den store stemmesluger blandt de unge 18-24-årige er Jean-Luc Melenchon (30 pct af denne gruppes stemmer).

Den såkaldte klassestemmehypotese siger, at underklassen stemmer på socialistiske partier, som går ind for udjævning af indkomster og formuer via skattepolitikken og velfærdspolitikken, mens de velaflagte stemmer på konservative-liberalistiske partier, som accepterer ulighed (lavere progression i beskatningen). Hvordan rimer det med valgresultatet?:

husstandsindkomst
Ordforklaring: Revenu du foyer: Husstandsindkomst.

En vis bekræftelse kan ses – især hvis man ser FN som “arbejderparti”. Under Marine Le Pens ledelse har partiet gjort mere ud af sikring af social tryghed.

En stor del af de lavestlønnedes (moins de/mindre end 1250 euro pr måned) stemmer Melenchon eller Le Pen. De højtlønnedes (over 3000 euro pr måned) stemmer går for en stor del til Fillon og Macron.

Det siges ofte, at venstre-højreskalaen ikke er relevant mere. Det er dog ofte mere ønsketænkning end realitet. De franske valgdata antyder, at skalaen stadig spiller en rolle i en del vælgeres bevidsthed. De er blevet spurgt om, hvordan de selv vil anbringe sig på en højre-venstreskala:

vhskalapositioneringfr
Ord fra top: I alt. Politisk selvpositionering. Tres a gauche: Meget til venstre. Til venstre. Snarere (plutot) til venstre. Overvejende (SurTout) Venstre. Centrum (au Centre). Snarere (plotot) til højre. Til højre. Meget til højre. Ni a gauche….: Hverken venstre eller højre.

 

Her kan man forestille sig, at vælgerne kan forvirres af, at venstre og højre ofte defineres meget forskelligt i medierne. Når Le Pen kaldes “ekstremt højre”, tænker man først og fremmest på udlændinge- og lov-og-orden politikken. I velfærdspolitikken er partiet imidlertid gået ind imod midten (lige som DF i Danmark). VH-skala kan altså både tænkes nypolitisk og traditionelt som fordelingspolitisk dimension.

Det kan således diskuteres, om den stærke tendens til venstreorienterethed, som kan ses i vælgerdataene hos en del af vælgerbefolkningen, især skal beskrives som en form for politisk kultur eller det er fordelingspolitiske holdninger. Det er formentlig en blanding.

Det er interessant, at “hverken venstre eller højre” tendensen især findes hos de ikke-traditionelle partier/bevægelser, der har markeret sig ved dette valg: Le Pen, Melenchon og Macron.

Hvad med land contra by? Det er blevet fremhævet som en stadig vigtigere politisk deling. Alle landsbytosserne stemmer på Le Pen, mens de veluddannede, der er tændt på modernitetens og oplysningens fremtidsprojekt stemmer på kandidater, der bærer på urbanitetens kultur? Så enkelt er det desværre ikke, selv om man nok kan se nogle tendenser i den retning:

stemmeefterbymaessighed
Figuren viser stemmeandele i forhold til grad af landlighed – bymæssighed, lige fra landlig (rural) over småbyer med under 20.000 indbyggere til den meget store Paris-region, hvor op imod en femtedel af Frankrigs befolkning bor. Le Pen får ikke vildt mange stemmer i Metropolen Paris (men dog immervæk 14 pct). Men ellers er det spredt nogenlunde ligeligt ud, som f.eks. også Melenchons valgdata viser.

Snarere end en generel modsætning land-by, kan vi se en slags gentagelse af det trumpske Ohiosyndrom: Der er klart voldsomt stor overvægt i de mest økonomisk nedtrykte arbejderområder. Det kan dog ikke ses af tabellen ovenover, men det drejer sig om industribyer i det nordlige Frankrig, hvor produktionsgrundlaget er udhulet af globaliseringens arbejdsdeling og konkurrencen fra Østeuropa og Kina.

Advertisements

Comments Off on Fransk præsidentvalg. 1. runde: Vælgeradfærd

%d bloggers like this: