Gregers Friisberg

Trumps Nulsums-Verden

Posted in Amerikansk udenrigspolitik, Global økonomi, USA by Gregers Friisberg on 10/06/2018

Er det en præsident eller en reality TV star, der sidder i Det hvide Hus – eller måske en sprængfarlig cocktail af de to, når præsidentens narcissistiske karaktertræk tilføjes?

TrumpsWreckingBall

Kilde: The Economist forside 7.juni 2018. En wrecking-ball er en stor tung, svingende metalkugle, som entreprenører bruger til at rive en bygning ned med. “Bygningen” er i dette tilfælde den amerikanske verdensorden, som USA byggede op efter II. Verdenskrig, og som ikke mindst efter 1989 har sikret et globalt hegemoni for landet.

 

Med America First politikken står USA for en ekstrem realisme i udenrigspolitikken (foreign Policy). Det er national økonomisk interesse i snæver forstand, det drejer sig om. Trump er vred over, hvad han som businessman ser som en “bad deal” for USA, når landet er i underskud i udenrigshandelen. Det indgår ikke i regnestykket, at landet har fået mange fordele af den “skæve udenrigshandel” (jvf nedenfor), fordi man har kunnet financiere det ved at være global banker (global bankmand), der stod for at trykke den internationale møntfod, samtidig med at det har sikret USAs globale hegemoni, og de fordele, det har indebåret.

AngelaogTrump_FacingOff
Foto fra situation imellem mødesessioner ved G7-topmødet. Billedet er taget af den tyske delegations fotograf Jesco Denzel.

Udover ekstrem realisme kommer imidlertid også et farligt performanceaspekt ind. Et G7-møde er “uinteressant” for Trump, fordi det ses som en “snakkeklub”, der blot befæster og bekræfter gamle venskaber. Det virkelig interessante er at spille en rolle, ja, nærmere performe, i storpolitikken – uden tanke og overvejelse over de relativt svære strategiske problemstillinger m.h.t. de nye globale balancer, der er ved at opstå med Kina-Rusland som modsætninger på den storpolitiske arena.

Den “præsidentielle adfærd” i storpolitikken tyder mere og mere på performanceaspekt end fornuftig og rationel realistisk interessevaretagelse.
Som nu når Trump forlader G7 topmødet i Canada før tid efter at USA først har tilsluttet sig en fællesudtalelse og derefter forkastet den. Og med et par velrettede tweets leveret efter mødet fornærmer han værten, Justin Trudeau, ved at kalde ham “uærlig og svag”:

Trumptweetjuni18

Vigtigere end at udbygge og befæste forholdet til gamle venner og allierede, er det åbenbart at “gå over i historien” som den præsident, der løste problemerne på den koreanske halvø.
Trump overser, at han risikerer at blive nyttig idiot for Kim Jung-Un i dennes forsøg på at afbalancere den kinesiske indflydelse på den koreanske halvø. Kim Jung-Un kan spille USA og Kina ud imod hinanden og derved opnå fordele for Nordkorea. V.h.a den fredsindstillede præsident Moon i Sydkorea er en tilnærmelse mellem de to Korea’er blev mulig.
Amerikanerne kan også have øjnet en mulighed for at dæmme op for kinesisk indflydelse ved at binde både Nordkorea og Sydkorea – og måske med tiden et samlet Korea – tættere til sig. Men det bringer de traditionelle alliancer i opbrud – ikke mindst kan det blive interessant at se, hvordan japan vil reagere.

Bilaterale handelsforhold

Det lyder snart som en forarmelsesteori. USA  har kun lænkerne at miste, når man nu er 500 mia$ nede i handelsunderskud over for resten af Verden. Når man medregner den for USA vigtige balance i handelen med tjenesteydelser, ser billedet ikke nær så sort ud.

Trump er ikke helt uden pointer i hans bekymring over de bilaterale økonomiske relationer til Kina. I modsætning til mange andre tidligere u-lande har Kina stillet krav om deling af teknologi, når landets virksomheder skulle indgå i samarbejde med vestlige. Og der er “stjålet” teknologi igennem disrespekt for copyright – eller “right to copy”, som det ironisk formuleres af forurettede vesterlændinge.

I det hele taget er der meget surhed over, at kineserne ser ud til at være både hurtigere og bedre i konkurrencestatskapløbet end Vesten. F.eks. siger USA’s merkantilistiske handels minister Wilbur Ross:

They have been the factory floor of the world, now their vision is to be the technology center for the world,” Ross said.

“What they are really trying to do is take their immense trade surplus from the conventional industries of today … and plow them into semiconductor research and every kind of research you can imagine.”
Men kineserne er alligevel i vidt omfang begyndt at spille efter de internationale spilleregler – i en erkendelse af, at det på langt sigt er til egen fordel.

En stor del af handelsunderskuddet hænger sammen med, at amerikanske virksomheder importerer halvfabrikata og råvarer til deres afdelinger eller samarbejdspartnere i Kina, som forarbejder dem og eksporterer tilbage til USA. Hvis det lykkes Trump at eskalere handelskrigen, vil det betyde, at USA i vidt omfang kommer til at skyde sig selv i foden, fordi de amerikanske virksomheder rammes på deres forsyningskæder med filialer i Kina.

Det er ikke kun amerikanske virksomheder, som vil få “disrupted” deres forsyningskæder. En række asiatiske økonomier, der eksporterer til Kina kan blive hårdt ramt:

Forsyningskædelande for kinesisk eksport. Værdiøgning af kinesisk eksport til USA som pct af landenes BNP.

supplychainpain
Kilde: The Economist 30.3.18

Det bekymrer åbenbart ikke Trump. A bad deal is a bad deal, no matter what. Eller sådan er der nogle, der fortolker det. Rent faktisk ved man ikke, hvad der foregår i hovedet på ham, og hvor langt han vil lade handelskrigen udvikle sig.

USA’s handelsbalance (varer) med Kina i mia $

useximp18
Kilde: Economist .

Det hjælper selvfølgelig ikke på det gode humør, at man kan se underskuddet vokse og vokse. Selv når tjenesteydelser, hvor USA står stærkt, regnes med, er underkuddet langt over 300 mia. Det skyldes bl.a., at levestandarden i Kina (f.eks. målt i BNP pr indbygger) stadigvæk er betydelig lavere i Kina.

bnpprindbDKUSKINA
Kilde: Verdensbanken.

Der vil være tendens til, at det generelle lønniveau følger BNP pr indbygger. Med den lavere løn kan Kina producere billigere end de rige lande, hvis ellers Kinas produktivitet (produktion pr arbejder) følger nogenlunde med, – og det har den gjort.

Kina lader kursen på sin valuta følge dollaren, hvad der gør, at problemet intensiveres samtidig med en stigende kinesisk konkurrenceevne. Med den økonomiske vækst, som har været hastig de seneste årtier er teknisk niveau og kvalitet blevet løbende forbedret, og det har muliggjort en stærk eksportfremgang. Den hurtigt stigende eksport er en del af hemmeligheden bag den stærke vækst.

Fremgangen i eksporten har især været hurtig efter 2001, hvor Kina blev medlem af verdenshandelsorganisationen WTO.

Økonomer i Deutsche Bank har lavet en opgørelse, der viser, at USA er i overskud i forhold til resten af Verden. Dette overskud fremkommer, når man ikke alene tager tjenesteposterne med i betalingsbalancen, men også inddrager en opgørelse over, hvad amerikanske virksomheder sælger i udlandet i forhold til, hvad udenlandske virksomheder sælger i USA:

US-SurplusTotal
Her efter Bloomberg.com.

Selv i forhold til Kina er USA løbet ind i et mindre overskud, når handelsrelationen opgøres på denne måde.

Handelskrigen er så småt gået i gang. Det startede med stål og aluminium, og derefter har USA udtaget en liste over kinesiske eksportvarer på over 50 mia$, som skal have smækket betydelige toldsatser på. Kineserne reagerer prompte ved at udtage amerikanske varegrupper, og de udtages i områder, hvor Trumps kernevælgergrupper kan blive ramt. Da Kina eksporterer langt flere forskellige varenumre end USA, løber Kina hurtigere tør for reaktionsmuligheder inden for handelsområdet. Og en kommentator konkluderer tørt, at snart har Kina ikke andre reaktionsmuligheder end atomvåbnet tilbage.

Det skønnes, at kineserne har en beholdning på over 1200 mia$ amerikanske statsobligationer.  –  Hvad der kan blive et våben for Kina, før atomvåbnet sættes ind! Et salg kan formindske prisen (kursen) på obligationerne og dermed føre til rentestigning. Herved vil kineserne imidlertid ramme sig selv. Det vigtigste ved en sådan handling vil være signalværdien. Tilliden til amerikanske værdipapirer kan lide et alvorligt knæk. Det største knæk for amerikansk økonomi er imidlertid allerede i gang. Og det hænger sammen med den uigennemskuelige og impulsive adfærd, Trump udviser. Han har delvist ret i sine påstande. Det er en bad deal, USA er endt med over for både Kina og EU, men måden, han griber det an på, er ikke heldig. Hvis en ødelæggende handelskrig skal undgås, vil det være en god ide at involvere WTO og lade forhandlinger foregå i regi af denne organisation.

EU har et handelsoverskud over for USA, der nærmer sig 100 mia $. Begge lægger told på varerne, men EU’s (f.eks. på biler) er i gennemsnit højere.

Hertil kommer EU’s aggressive pengepolitik, der føres via den europæiske centralbank, ECB. Dens quantitave easing (pengeudpumpning via køb for over 60 mia euro pr måned af obligationer) fører til lavere rente og dermed tendens til en lavere kurs på euro. Og det giver eurozonen (og lande, der har lagt deres kurs fast over for euro, som f.eks. Danmark, en konkurrencefordel i handelen med USA.

Man kan undre sig over, hvorfor USA hidtil har accepteret det? Det hænger nok sammen med, at USA skabte den internationale økonomi i sit eget billede efter II. Verdenskrig. Andre valutaer blev bundet i kurs over for amerikanske dollar i og med Bretton Woods aftalerne og USA var primus motor i udformningen af det internationale handelssystem med først GATT og siden WTO. Og USA accepterede betydelige handelsunderskud, fordi man kunne finansiere disse igennem salg af amerikanske Treasuries (statsobligationer) og altså via en politik, der nærmest var identisk med at trykke dollars til dækning af underskuddet. Det var med til at fastholde de andre lande i et tæt økonomisk samarbejdsforhold med USA.

Når dette ikke længere er så let, er det udtryk for, at USA ikke længere er så dominerende en økonomi som tidligere. Og landets militære dominans er også ved at blive mindre:

USA, Kina og EU sammenlignet med hensyn til BNP i købekraftsparitet, eksport af varer og militærbudgetter

kinaUSapr
Kilde: The Economist, primo april 18

Målt i volumen (mængden af producerede varer målt ved PPP) er den kinesiske økonomi allerede størst. Og Kina er klart verdens største eksportør.
Med hensyn til militærudgifter ligger landet stadig langt efter USA, men det er begyndt at hale hastigt ind på USA, jvf 3. diagram til højre ovenover.

Imperial Overstretch?

USA har længe lidt af imperial overstretch.
Trumps America First politik er en erkendelse af dette. Man trækker sig tilbage for at slikke sårene. – Og måske komme tilbage med fornyet styrke? MAGA  –  Make America Great Again?

Det kan man selvfølgelig prøve på. Men det er nok ikke den rigtige vej til det, man har valgt at følge med Trumps politik. Det er ikke så meget det, at man er gået i gang med at bygge toldmure, der er problemet. Det er der mange lande, der pt er i gang med. Det er mere den ensidige tro på, at gammeldags protektionisme er en vej frem. USA kunne alternativt forsøge at forbedre sin konkurrenceevne over for omverdenen ved sats på udbygning af uddannelsessektor og infrastruktur, og igennem formindskelse af de etniske modsætninger og konflikter i landet.
Man kan sige meget om Trump, men ærligheden omkring det at være merkantilister, tjener amerikanerne til ære. – Selv om det gøres med lige lovlig voldsomme fanfarer i det Trumpske tilfælde.
Andre lande er betydelig mere diskrete, når de indfører handelsprotektionistiske tiltag. Kina har f.eks. været meget mere diskret. Det er nok en brat opvågnen, de har været ude for i konfrontationen med den grænseløse Trump.

Det danske handelsoverskud i forhold til USA

Et land, der relativt set har et eksportoverskud  over for USA, der er langt større end Kinas er sjovt nok Danmark.

DKUS_handel15
Kilde: Danmarks Statistik.

På vareområdet er det især medicinalindustri og maskiner og transportmidler, og på tjenesteområdet søtransport, der giver de store overskud til Danmark.

Underligt nok har Danmark ikke hørt et ondt ord herom. Og danskerne er ovenikøbet ikke så flinke som kineserne til at finansiere det amerikanske underskud igennem investering i amerikanske aktiver.

 

Kina er med Belt and Road initiativet i gang med et globaliseringskoncept, der vil give amerikanerne nye hovedbrud:

BeltandRoadInitiative
Kilde: China Daily.

Det er et kæmpemæssigt handels-, energi- , transport- og infrastrukturprojekt, der skal binde 71 lande i Asien, Europa og Afrika sammen. Det er en slags genoplivelse af den gamle “Silkevej”, hvorad varer blev transporteret mellem Østasien og Europa. Men denne gang bliver det ikke på heste- og kamelryg, men via højhastighedstog og skibsruter.

Noget af det nye i denne udvikling er kinesiske forestillinger om, at initiativet udbygges med en “arktisk silkevej”. Kina blev observatør i Arktisk Råd i 2013, og man er begyndt at bruge denne udsigtspost til at lufte forestillinger om et kinesisk engagement i Arktis.

ArktiskSilkevej
Kilde: The Economist, 12.4.18.

Lugter det hele af nyimperialisme? Vil Kina blive en trussel?

Det er der delte meninger om.  – Ikke en trussel ifølge Stratfor analytiker Zhang Zhixing, som ikke mener, man kan forvente så aggressiv en adfærd fra Kinas side, som man har oplevet det i Det sydkinesiske Hav, hvor Kina udbygger basefaciliteter på kunstige øer for at kunne forsvare de livsvigtige søruter, bl.a. igennem at hævde territoriel overhøjhed over en større del af området. Men det er af gode grunde ikke muligt i Arktis. Det forventes først, at området er tilstrækkelig isfrit i løbet af nogle år.

Andre ser knap så lyst på det: “Man skal lægge mærke til Grønland. Politiske eliter der går ind for uafhængighed fra Danmark, men vil ikke tage springet, fordi øens økonomi er så afhængig af dansk støtte. Udsigten til kinesiske investeringer kunne ændre på dette. Skulle Grønland blive uafhængig, kunne Kina udløse sin pondus og gennemslagskraft i Det arktiske Råds (observatørpost) til at fremme sine interesser, når de arktiske stater mødes” (The Economist 12.4.18).

Det er jo interessante perspektiver for Grønland: Hvilke imperialister er de mest behagelige: Kinesiske eller amerikanske?

 

Advertisements

Comments Off on Trumps Nulsums-Verden

%d bloggers like this: