Gregers Friisberg

Performativ populisme

Posted in USA by Gregers Friisberg on 07/03/2019

abebully

Er Trump i højere grad populist i de af sine taler, hvor han holder sig til scriptet i teleprompteren, end når han forlader teleprompter og taler uden manuskript? Ja, måske.

Det er i hvert fald resultatet af en dyberegående analyse af Trumps taler.  Ifølge analysen er Trump i højere grad populist i de scriptede taler end i det, han siger uden manuskript. Også selv om der sniger sig flere fake news ind i det sidste.

Trump har flere gange i taler udnyttet afstandtagen til telepromptertaler til at komme tæt på sit publikum. Og ifølge den nævnte analyse elsker hans publikum ham for det. Det er en del af populistens opgør med eliten, at en intellektuels indstuderede “ideelle populisttale” skubbes til side til fordel for det spontant formulerede ord. Derfor trækker det ikke ned i publikums vurdering af ham, at han laver fortalelser, og at der opstår “forglemmelser”. Det er en del af gamet, som viser, han connecter til sit segment.

Trumps populisme er i højere grad en performativ populisme end det er en politologisk populisme i idealtypisk form. Den idealtypiske retoriske populisme indeholder følgende tre hovedelementer:

1: Et manikæisk verdensbillede, dvs man deler Verden op i godt og ondt – uden for mange nuancer imellem.

2: Folket-centrisme, dvs der leveres et romantiseret billede af “folket” og en “fælles folkets vilje”.

3: Anti-elitisme, dvs de “almindelige menneskers” vanskeligheder forklares ved, at der er et ondsindet establishment, som har fundet ud af at udnytte systemet til deres egen fordel.

I en samtale med Stephen Bannon, Trumps nære kampfælle fra Breitbart.com, i 2010 om muligheden af en “presidential run“, , skulle Trump have rettet Bannon, hver gang denne sagde “populist” og erstattet ordet “populist” til “popularist”, en rolle han åbenbart syntes, det i højere grad ville være passende at indtage. Dvs han har set sig selv i højere grad som kommunikator og formidler end som “populist”.

Der er i Trumps optrædender snarere tale om en form for performativ populisme. Trump har ved flere lejligheder kritiseret præsidentkandidaters brug af telepromptere i deres taler i det offentlige rum. Man kan ved brugen af dem stikke blår i øjnene på vælgerne. De kan jo ikke vide, om personen bag er intelligent eller uintelligent, har han sagt.
Derfor har han ved flere lejligheder – og til stor begejstring for tilhørerne – skubbet teleprompteren til side og talt off the record. – Med alle de muligheder, det giver, for at “komme til at sige noget forkert”.  Men til gengæld måske sige noget, der virker mere autentisk. Pointen er, at det er vigtigere at virke autentisk end at være sandfærdig.

Advertisements

Comments Off on Performativ populisme

%d bloggers like this: