Klimavalg?

Ifølge DR.dk nyheder var valget den 5. juni 2019 et “klimavalg”.

Man begrunder det med resultatet af en undersøgelse lavet på RUC’s center for journalistik:

Hvad handlede valget om?

  1. Klima og miljø: 23 procent
  2. EU: 22 procent
  3. Flygtninge og indvandrere: 20 procent
  4. Velfærd: 14 procent
  5. Økonomi: 9 procent
  6. Pension: 5 procent
  7. Sundhed: 3 procent
  8. Normeringer i daginstitutioner: 3 procent
  9. Forsvaret: 1 procent

Kilde: RUC og DR nyheder.

Det er resultatet af en såkaldt kvantitativ medieanalyse, en indholdsanalyse, hvor man har talt op, i hvor høj grad emnerne er blevet omtalt i i alt 99 medier i Danmark.

Der er nok noget om det; man skal dog være opmærksom på, at der kan være en del problemer i forbindelse med brug af en sådan undersøgelse. Det gælder bl.a., at man jo tæller alt, skidt og kanel i én pærevælling, hvor man i stedet kunne have inddelt omtaler af klima efter væsentlighedskriterier.
Hertil kommer, at selve det at det nævnes i medierne, ikke nødvendigvis betyder, at det hæfter sig i vælgernes bevidsthed – og endnu vigtigere – i vælgernes prioritering af emnerne. Og endelig: Hvordan fortolker politikerne, hvad der sker?

klimamarch2
Fra “Folkets klimamarch” før folketingsvalget.

Her kan man selvfølgelig sige, at f.eks. Dansk Folkepartis (DF) totale fejlfortolkning af, hvad der rørte sig, når de talte om “klimatosser” og “klimahysteri” netop kunne vise betydningen af at forstå undersøgelsens kodning af vælgernes bevidsthed.
På den anden side kan det hævdes, at DF stadig fortolker sit særlige vælgersegments holdninger, men at partiet ikke helt har set, hvordan dette segment er mindsket i størrelse, når mange vælgere er sivet til Socialdemokratiet, Venstre og populisterne på den yderste højrefløj.

Man har igennem mange år i politologisk forskning undersøgt vælgernes politiske dagsorden. Det er sket igennem spørgeskemaundersøgelser, hvor man spørger til, hvordan vælgeren vil prioritere de vigtigste politiske sagsområder.

Vælgernes politiske dagsorden:

Procent 2011 2015
1. Arbejdsløshed 12 6
2. Betalingsbalancen 0 0
3. Skat 4 5
4. Økonomi i øvrigt 22 7
Økonomiske emner i alt 38 18
5. Miljø 6 7
6. Velfærd 37 43
7. Indvandring 6 17
8. EU, udenrigs- og forsvarspolitik 2 3
9. Andet 11 12

Der har ifølge valgundersøgelserne efter flere folketingsvalg været en tendens til faldende betydning af de økonomiske emner.
Det går meget godt i tråd med den udbredte antagelse om, at værdipolitik bliver vigtigere og vigtigere, og fordelingspolitik omvendt aftager i betydning. M.h.t. klima er der dog den vigtige pointe, at dette émne indeholder væsentlige fordelingsdimensioner. Det er de socialt og økonomisk udsatte, der rammes hårdest af klimaændrinernes virkninger på økonomien og fordelingen af de producerede goder. Det er  dermed afhængig af ideologi og holdninger til Højre-Venstre.
Det er heller ikke ligegyldigt, om klimaproblemerne kan løses inden for systemets rammer, eller om det kræver dyberegående systemændringer.
Det sidste har dog ikke figureret særlig meget i den danske debat og i mediebilledet.
Her antages det friskt og frejdigt, at man kan nedbringe CO2-udledningen 60/70 pct inden 2030, og landet kan gøres CO2-frit inden 2050, –  uden at inddrage det danske forbrug og den globaliserede transportsektor, hvor udviklingen er præget af en outsourcing af produktion til de nye industriøkonomier som Kina og Indien. For Danmark har det været relativt nemt at nedbringe CO2, fordi landet har udviklet sig fra industriøkonomi til service- og informationsøkonomi.
Problemet er flyttet andre steder hen. Så længe det ikke koster noget, er det nemt at være klimakriger!

GroenStormagt
Socialdemokratisk valgplakat. Socialdemokraterne var mere heldige end DF’erne med deres “klimatosse”-bemærkning til at lodde folkestemningen. Men læg mærke til de meget generaliserende bemærkninger om sagsområdet. Der er ikke lovet noget særlig konkret, specielt ikke med den skjulte Trump-inspiration (“MAGA”).

 

 

Advertisement