Kan Biden-Harris vinde præsidentvalget 3. november?

Joe Biden har endelig fundet sin vicepræsidentkandidat i Kamala Harris, der er en af Californiens to senatorer i Senatet, og som frem til 2016 var statsadvokat i USA’s største stat Californien. Hun er af indvandrerbaggrund, jamaicansk og indisk, men er, trods Donald Trumps forsøg på at drage hendes amerikanske statsborgerskabsrettigheder i tvivl, født i Oakland, Californien og opvokset i USA.

kamalaMcDonstrike
Kilde: Reuter. Kamala Harris ved McDonaldworkers strejke for living wage og ret til unionization (fagforeningsdannelse).

Biden fører pt 6-10 pct i de landsdækkende meningsmålinger. Og valget af Harris som Vicepræsidentkandidat ser ud til at kunne øge denne føring. “Sleepy Joe” er  pludselig vågnet af slummeren og truer the President of the United States med ikke at blive genvalgt for 2nd term (anden præsidentperiode):

 

realclearpolaug20
Kilde: Real Clear Politics. Målingen er et gennemsnit af adskillige førende opinionsmålinger.

Det er, hvad nationale, USA-dækkende, opinionsmålinger kan vise. Altså en føring til Biden på over 7 pct, hvad der sandsynligvis vil give valg. Men så er problemet, at man ikke uden videre kan konkludere, at en føring til den ene kandidat på nogle pct i en national poll også rent faktisk vil bære igennem ved et præsidentvalg, jvf nedenfor om mulige virkninger af det indirekte præsidentvalg.

Trumpkampagnens forsøg på at nedgøre Kamala Harris  igennem ufine metoder, f.eks. “birther”-påstanden nævnt ovenover, ser ud til muligvis at give bagslag hos mange vælgere. Biden beskrives som en “tom skal”,  en gammel mand, der ikke rigtig gider mere, og som nu skal fyldes ud af en hårdtslående politiker fra den yderste venstrefløj, hvad der næppe er en dækkende beskrivelse af, hvad Harris står for. Hun er af Demokraternes venstrefløj blevet beskyldt for at fare for hårdt frem over for udsatte gruppers kriminalitet, da hun var Californiens øverste statsanklager.
Det “venstreorienterede” image kommer af hendes kamp for minoriteters/immigranters rettigheder og hendes engagement i sager, der normalt optager den demokratiske venstrefløj, f.eks. AOC’s (Alexandria Octavio-Cortes) og Bernie Sanders’ Green New Deal (forslag om grøn økonomisk omstilling af det amerikanske samfund) forslag i Kongressen. Hun er dog, i modsætning til Sanders, ikke selverklæret “socialist”.
En af de markante mærkesager for Demokrater på både den moderate og lidt mere venstredrejede fløj af partiet er kampen for en højere mindsteløn. Den nationale mindsteløn fastsat af Kongressen lyder på kun 7,25 $ i timen, og der kræves af f.eks. McDonalds og Walmart-arbejdere, samt mange flere, en mindsteløn på 15 $ i timen, hvad der stadig er under f.eks. den danske mindsteløn (fastsat af arbejdsmarkedets parter).

Det er som sædvanlig ikke helt let at definere, hvad der er venstreorienteret, og hvad der er højreorienteret i amerikansk politik. Identitetspolitikken kommer indover og slører billedet. Det kan være svært at definere race, men klasse og identitet væves sammen, når man ser på, hvordan socioøkonomiske faktorer, og dermed fordelingspolitik, spiller en rolle.

Det er da også på dette plan, populisten Donald Trump, spiller ind med sin racistiske politik, f.eks. i “birther”-sagen, hvor han for flere år siden stillede spørgsmålstegn ved Barack Obamas amerikanske indfødsret med påstande om, at Obama ikke var født i USA og altså måtte være afrikaner, da faren var kenyianer.
I dag gentages dette bravour-nummer over for Kamala Harris  , som nævnt ovenfor. Det sker igennem antydningens kunst, idet der henvises til en “ekspert”, der stiller spørgsmålstegn ved, om man kan være tilstrækkelig meget amerikaner, når begge ens forældre ikke er født i USA?
Selv “ved” Trump ikke noget konkret om dette, men “vi vil se”, hvad der sker. Dermed er bolden spillet over til det relativt store vælgersegment, der ser ud til ret trofast at støtte Trump. Det er et vælgersegment, der føler sig mere trygge, når de illegale indvandrere smides ud, og nye forhindres i at komme ind i USA.

Hvis Biden-Harris ikke kan finde ud af at håndtere dette på en effektiv måde, kan det formentlig koste dem en sejr i november.

Analyseinstituttet Pew Research’s analyser viser, at nogle måneder før valget fører Biden over Trump, men denne har en større gruppe af tilhængere, der giver udtryk for stærk støtte til deres foretrukne kandidat.

Præsidentvalgsystemet er “rigged” (fixet) i Trumps favør, idet han især drager fordel af, at valget af præsident er et indirekte valg. Der vælges repræsentanter til et valgmandskollegium, som så træder sammen og formelt vælger præsidenten, idet de stemmer på den kandidat, der har vundet i den enkeltstat, de kommer fra. Det giver mulighed for at der kan “tabes” mange stemmer, hvis en kandidat får stor stemmeovervægt i enkelte stater. Det var f.eks. tilfældet i 2016, da Hillary Clinton fik 2,9 mio flere stemmer end Trump, men alligevel tabte, idet hendes overskydende stemmer i f.eks. Californien var kæmpestort, mens Trump vandt i flere af de såkaldte swing-stater, Wisconsin, Michigan, Florida m.fl. med små stemmeovervægte.

Der er valgforskere, der mener, at det kan slå endnu stærkere igennem i november 2020, jvf opgørelsen herunder for nogle af de befolkningsmæssigt største stater:

cnnpoll2
Kilde: CNN.

Som det ses, fører Biden med 33 pct-points af stemmerne i meningsmåling medio august i den mest folkerige stat (40 mio indbyggere). Samlet set mener denne kilde, at Trump i værste falg kan vinde, selv om Biden-Harris får 5 mio flere stemmer på landsplan, fordi valgmandskollegiebiaset i Trumps favør er så stort.

cnnpoll
Kilde: Samme som ovenfor. Electoral College bias: Den forvridning, der følger af det indirekte valg i et valgmandskollegium.

Valgmandskollegiebiaset kan altså komme op på 4 pct-points – i værste scenarie.

Om det kommer til at gå sådan, er naturligvis uhyre hypotetisk.

Biden-Harris teamet står lige nu til en sikker sejre, som vil være stor nok til at overvinde dette bias. Pt er 170.000 amerikanere døde i Covid-19 pandemien, og USA står over for den største økonomiske nedtur i nyere tid. Præsidentiel inkompetecense spiller især ind i den første issue. Men den kan måske også få betydning i den anden, hvis Trumps populistiske forslag alle lider skibbrud, og økonomien skrider ud i hyperinflation, svagere dollar og generelt faldende levestandard i landet.
Men hvordan det ser ud i starten af november, er ikke til at sige.

Ved at vælge Harris som VP-kandidat, forsøger Biden at drage fordel af præcis de faktorer, der gør ham populær i Californien. Det er en af USA’s mest etnisk sammensatte stater og samtidig en stat, der er præget af en slags “europæisk mindset”: Velfærds- og uddannelsespolitik, respekt for det repræsentative demokrati, tolerance over for indvandrere, etc.
Men hvordan vil det gå i “bibelbæltet” i Midtvesten, hvor der bor 90-100 mio? Og hvordan vil det gå flere andre steder i USA, for ikke at tale om swing-staterne i Midtvesten?