Main Street slår igen

Wall Street og Main Street er billeder på to former for amerikansk kapitalisme, på den ene side megavirksomhederne i Wall Street og deres kapitalformidler Wall Street børsen, og på den anden side billedlig talt småvirksomhederne på hovedgaden i enhver amerikansk by. Der er ikke meget tvivl om, hvem der er kommet sejrende ud af denne rivalisering.

Men på det sidste har udviklingen taget en overraskende ny retning, centreret omkring de muligheder Internettet og de sociale medier har givet småkapitalismen i cyberform. Der er noget David og Goliath over det: Hvis mange små går sammen, kan de slå de store.

I centrum for kampen har stået en nedadgående virksomhed ved navn GameStop, en virksomhed, der har solgt videospil i amerikanske butikscentre. Som det gælder det næsten forgangne Blockbuster er Gamestop blevet overhalet af Internettets onlinehandel.

Gamestops faldende omsætning og overskud har i lang tid ført til faldende kurs på virksomhedens aktier. Det ændrede sig pludselig i efteråret 2020, men ikke fordi virksomheden begyndte at gå godt.

Kilde: NYSE

Normalt tjenes der penge på aktier ved at købe dem billigt og sælge, når kursen er høj.
Men der kan også tjenes på kurser der falder. Det benytter store hedgefonde i Wall Street sig af. At hedge vil sige, at man værner sig imod tab. Det gør man f.eks. ved den såkaldte shorting af aktier, der falder i kurs. Og det drejer sig ikke bare om værn imod tab, men om at tjene på de faldende kurser. Og der kan tjenes stort.
Kort fortalt går manøvren ud på, at et antal aktier i virksomheden lånes via en aktiemægler. Derefter sælger man aktierne, mens kursen stadig er relativt høj. Når kursen så er faldet henover en tidsperiode købes aktien igen til den lavere kurs, og de lånte aktier leveres tilbage igen til mægleren. Og man står nu med et overskud (de oprindelig solgte aktiers pris minus prisen for de tilbageleverede).
Det er ikke altid, det ender med “succes”, altså overskud. I enkelte tilfælde kan det gå omvendt, hvis aktien i stedet for at falde i kurs under shortingsprocessen stiger i kurs. Det kan ske, hvis markedet som helhed køber op i aktien.

Det var netop det, der skete med GameStop-aktien. Og det er her, de sociale medier kommer ind i billedet. Via handels-appen med det meget passende navn RobinHood handles aktier uden gebyr, hvad der fremmer småspekulanters muligheder for at spille med.
RobinHood kom under så voldsomt pres, at virksomheden i en periode suspenderede muligheden for at handle med Gamestop-aktier:

Kilde: CNBC.
Note: Kursen er udregnet på basis af 5-dags gennemsnit. Ellers ville udsvingene være meget voldsommere
Onsdag den 27.1.21 suspenderede RobinHood handelen med aktien. Men den blev relativt hurtigt genetableret.

Via internetplatformen Reddit og underplatformen WallStreetBetsede (via chatforumet) i tusindevis, efterhånden millionvis, af småspekulanter sig sammen og besluttede sig for at stikke en kæp i hjulet på shortingen af aktien ved at købe op.
Dette kaldes at lave en short squeeze (“presning af shorten”. De, der har lavet shortingen, presses, når den bliver dyrere at levere tilbage).
I løbet af januar 2021 steg aktien 1800 pct i kurs. Med det resultat, at de to hedgefonde, Melvin Capital og Citron Capital, der havde shortet den nu skulle ud og købe til en langt højere pris for at kunne levere aktierne tilbage. Samtidig var de dermed med til at drive kursen yderligere op. De mistede milliarder af dollars.

Hedgefondene måtte altså trække sig. Den ene erklærede, at de fremover vil være mere forsigtige, hvis de skal shorte aktier.

Wall Street var rystet. GameStop var blevet drevet op i kurser, hvor nogle få ville tjene penge, hvis de skyndte sig at sælge før eller på bølgetoppen; men mange ville miste en masse, fordi kursen var helt ude af trit med virksomhedens egentlige værdi(1). Børsens ry som et sted, hvor folk trygt kan handle aktier havde lidt et kæmpeknæk. Det amerikanske finanstilsyn SEC ville undersøge, hvad der var gang i.
27.-29. 1. faldt aktiemarkedet som helhed kraftigt.
Om det udløser et egentligt børskrak, er for tidligt at sige. Det er en mulighed, fordi kurserne i lang tid har været drevet kunstigt op som følge af overdreven optimisme, og masser af penge, der er kommet i omløb via staternes pandemi-hjælpepakker og centralbankernes opkøb af obligationer.

Aktieshorting
Når man shorter aktier, låner man aktien for derefter at sælge den i markedet. Dernæst venter man på et kursfald for så at kunne købe aktien tilbage, levere den retur til udlåneren og putte gevinsten på forskellen i lommen.

Nogle kommentatorer ser det, der er sket, som udtryk for, at “krigen” imellem de sociale klasser i det amerikanske samfund nu er rykket over i cyberkapitalismen på Internettet: … this week the short squeeze became the newest front in America’s class war (“i denne uge blev short squeezen den sidste nye fron i klassekrigen i Amerika”).
Og økonomiprofessor Robert Reich var fuld af ironi i sin kommentar:

Hvis Redditbrugere, der samles om Gamestop er uacceptabel manipulation af markedet, hvad vil man så kalde det, når grådige Wall Street bankfolk bortgamblede hele vores økonomi i 2008, og det ikke fik nogen konsekvenser?

Reich henviser til finanskrisen i 2008. Endnu har man ikke oplevet så voldsomme kursfald og virksomhedslukninger som dengang.

Det er dog et forvarsel om, hvad der kan risikere at ske i fremtiden, når millionsvis af småhandlende går op imod megakapitalfondene og megavirksomhederne i Wall Street. Andre taler om, at nu viser den populistiske bølge sig på Nettets finansfora. Det er en negativ diskurs om det, der er sket.

Den positive diskurs er omtalen af det som en “retfærdig klassekrig”, hvor de store virksomheder og spekulationsfonde nu får kamp til stregen; det er udtryk for den globale storkapitalisme, der af mange ses om en af årsagerne til den stigende ulighed i de vestlige økonomier.

For Robert Reich er det et spørgsmål om, at kapitalismen skal reformeres og reguleres lidt bedre:

Problemet med Wass Street, som så meget andet i vores økonomi, ligger ikke i menneskene men i systemet. Det er derfor en skat på finansielle transaktioner, forbud imod tilbagekøb af aktier, og strammere regulering af short handel er nødvendig. Dæmoniser ikke individer. Fix systemet.

Der er altså heldigvis ikke tale om, at det er dårlige mennesker, der er gået ind i anarkistisk koordinerede opkøb i en shortet aktie – eller det for den sags skyld er dårlige mennesker, der leder de forkætrede kapital-/hedgefonde.

– Men hvad med grådigheden? Er det en menneskelig egenskab eller en systemegenskab?

(1): En akties “egentlige værdi”: Måles normalt som aktiens andel af egenkapitalen (værdi af aktiver – gæld)

Advertisement