USA: Et skrøbeligt demokrati?

Den amerikanske præsident Biden holdt 1. september en tale i Philadelfia, hvor han advarede om truslen imod det amerikanske demokrati, som han mener kommer fra den tidligere præsident Donald Trump og de “trumpistiske republikanere”.

Han bruger udtrykket “MAGA Republikanere” om den store fløj af Det republikanske Parti, som ikke kan frigøre sig fra Donald Trumps favntag. Det viser sig i de primærvalg, Republikanerne holder forud for det såkaldte Midtvejsvalg til Kongressen i begyndelsen af november. Det er svært for republikanske kandidater, som ikke har Trumps opbakning, at blive valgt til at repræsentere partiet ved midtvejsvalgene.

Man kan undre sig: Trumps løgne om, at præsidentvalget “was a steal” (stjålet), og Trump altså franarret sin “retmæssige” genvalg til præsident i 2020, hænger tilsyneladende ved.
Selv efter, at det gang på gang er konstateret, at valget gik retmæssigt til, og valget er godkendt.

Hertil kommer de direkte trusler imod demokratiet, som Trump inciterede til og stod i spidsen for den 6. januar 2021 under “stormen mod Capitol” (hvor Kongressen har til huse).

Den 6. januar ville Trump have daværende vicepræsident Mike Pence til ikke at anerkende valgmænd fra såkaldte swingstater, hvad der kunne have underkendt valget af Joe Biden og have kastet USA ud i en forfatningskrise om valget eventuelle omgørelse. Pence ville dog ikke medvirke.

Hele forløbet er bemærkelsesværdigt. Det amerikanske repræsentative demokrati er altid blevet opfattet som ret urokkeligt. Med en over 200 årig forfatning og traditionel stor vælgerrespekt for forfatning, svæver man pludselig tilsyneladende på tynd is. Der skal åbenbart blot en autoritær populist med et vist vælgertække hos 30 – 40 pct af befolkningen til at rokke ved det gamle institutionelle korthus. Det er rystende – ikke alene for USA, men også for mange af USA’s allierede, som er beskyttet forsvars- og sikkerhedsmæssigt via medlemskabet af NATO.

Det amerikanske demokrati har dog igennem mange år lidt af svagheder. Man kan ikke mindst pege på den uforholdsmæssigt store indflydelse på beslutningerne, som lobbyister og stærke pengeinteresser får via påvirkning og økonomisk støtte til kandidater. Og det gælder både republikanske og demokratiske politikere.
Det er dog ikke det, der bekymrer Biden mest. Det, der bekymrer ham, og som han vender sig imod i talen, er højrefløjens fremmarch via tidligere præsident Trump og f.eks. han dommerudnævnelser til Højesteret, som nu har givet måske den mest højreorienterede Højesteret i USA’s historie. Dens beslutning om afvikling af Roe versus Wade, Højesteretskendelsen, der giver bemyndigelsen til fastlæggelse af abortregler til enkeltstaterne, har vakt raseri over hele USA, og viser sig at være imod et vælgerflertals ønsker.

Det er ikke tilfældigt, at præsidentens tale holdes i Philadelfia, hvor den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 og forfatningen blev underskrevet. Den skal løftes op på et niveau af symbolik og historisk betydning. Trumps reaktion lod ikke vente længe på sig.

Tredeling af magten i udøvende, lovgivende og dømmende skulle sikre demokratiet:

Figuren viser ikke valgmandskollegiet, som træder sammen efter et valg og foretager det endelige valg af præsident. Det er altså formelt et indirekte valg. Det var det, der gjorde det muligt for Trump at sige, at valget blev stjålet af Biden. Og det skønt Biden over hele USA samlet fik 7-8 millioner flere stemmer end Trump. Men når valget afgøres i swingstaterne, hvor de to kandidater står nogenlunde lige, men hele blokken af statens valgmænd går til den, der får flest stemmer, kan man blive valgt for hele nationen, selv om man samlet set får færre stemmer i hele USA.

Selv om USA traditionelt har været stolt af sin gamle forfatning, og Biden forsøgte symbolsk at knytte an til den i Philadelfia, så viste den sig at knirke omkring det skrøbelige forhold mellem valgmandskollegiets formelle ret til at vælge og de etablerede normer for, hvordan valgmændene skal agere.

Det kunne kalde på behovet for en forfatningsændring.
En sådan er imidlertid omstændelig i USA, jvf proceduren som beskrevet i figuren ovenover.

Spørgsmålet er endelig, om højrebevægelsen i USA, som truer landets demokratiske system, skyldes enkelte inkarnerede galninge som Trump, eller om det er noget, der stikker dybere i den politiske kultur og socioøkonomiske forhold? :

Det er måske håbets triumf over den politiske erfaring. Biden ønsker måske stadig at tro, at MAGA påtvinges fra oven, top down. Men der kan være grunde til at mene, at det kommer fra bunden og bevæger sig opad, altså bottom-up med millioner af republikanske græsrødder, der er villige til at købe ind i de falske konspirationsteorier og stemme på ekstremistiske midtvejsvalgskandidater. (The Guardian 2.9.22)

Advertisement