Gregers Friisberg

Flugten fra Syrien

Posted in Menneskerettigheder, Politik, Uncategorized by Gregers Friisberg on 18/02/2017

Den catalanske avis El Periodicos forsidehistorie i dag er annonceringen af en stor demonstration, der skal gå igennem Barcelona i eftermiddag. Temaet er solidaritet med flygtninge.
ninosdibujan

Kortet øverst til højre viser ruten igennem byen. I spidsen vil gå parlamentarikere fra Cataloniens delstatsparlament, repræsenterende de politiske partier. Til venstre syriske flygtningebørn, der tegner deres indtryk af turen over Middelhavet.

Man kan ikke andet end blive rørt over spaniernes solidaritet. Og man sidder tilbage med en stille undren over, hvad der foregår i dette store sydeuropæiske land, hvor de højrepopulistiske bevægelser endnu ikke har fået fodfæste.

Og hvad foregår der i Danmark. Her har parlamentet travlt med at definere, hvad der er forskellen på “danskere” og de fremmede, med henblik på at udtrykke bekymring over, hvad der sker, hvis “danskere” kommer i mindretal.

Det har ført til en forespørgsel om, hvad regeringen vil stille op over for problemet med den “voldsomme indvandring”, der bringer danskerne i mindretal i deres eget land. Og et flertal i Folketinget vedtog en resolution med følgende ordlyd:

Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 50 pct. Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark.

Regeringen og Folketinget har gennemført en række stramninger, der har begrænset asyltilstrømningen markant, og som modvirker parallelsamfund.

Folketinget opfordrer regeringen til at arbejde videre med en politisk målsætning om at reducere antallet af asylansøgere og antallet af familiesammenførte, der kommer til Danmark.

Vedtaget 55 stemmer for forslaget (DF, V, LA, KF) 54 stemmer imod forslaget (S, EL, ALT, RV, SF) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget

Ud fra en totalt arbitrær definition af “danskere”, bruger det høje ting tid på at diskutere, hvordan man undgår, at “danskere” kommer i mindretal i Brøndby Strand, et område, den danske stat selv har defineret som et “Ghetto-område”, og hvor en meget stor del af de, der tilhører den påståede “majoritet”, er mennesker, der har været i Danmark igennem mange år og har primær tilknytning til landet.
Hvornår var det sidst, at en europæisk stat havde stor iver efter at få defineret, hvem de rigtige nationale indbyggere var?

 

 

Advertisements

Comments Off on Flugten fra Syrien

Follow the Money

Posted in Menneskerettigheder, Udenrigspolitik by Gregers Friisberg on 01/03/2016

I vedlagte link er der en beskrivelse i et saudisk medie af det danske handelsfremstød i Saudiarabien.

Det er et længerevarende besøg, 5 dage, en stor dansk handelsdelegation med udenrigsministeren og kronprinseparret i spidsen har givet sig ud på. Det har ikke skortet på mislyde hjemmefra. Og det med god grund, må man sige. I går 29.2. kunne man i danske medier se, hvordan kun en meget lille del af de saudiske mænd, der var oppe og hilse på de royale personer, hilste på fruen. De lod som om, den kvindelige halvdel ikke eksisterede. De ville ikke give kronprinsesse Mary hånd og overså hende bevidst.

Det går igen i formanden for det saudiske handelskammers tale under et af handelsfremstødene:

Addressing the opening ceremony, Al-Zamil expressed his happiness to see the Danish crown prince visiting the Kingdom and meeting Custodian of the Two Holy Mosques King Salman, top Saudi government and private sector officials and businessmen, and touring major Saudi landmarks in the capital, in addition to patronizing this important forum and exhibition. He hoped that this visit and event will contribute in consolidating trade and investment ties between the two friendly countries.

Den danske ambassadør husker i sin velkomst at nævne den kvindelige halvdel:

Danish Ambassador Ole Reijs-Madsen said in his opening address that the current Danish trade promotion visit to the Kingdom, headed by the Danish crown prince and crown princess, reflects an interest between Denmark and the Kingdom for developing more areas of cooperation in a range of commercial sectors.

I de fleste saudiske medier er det umuligt at finde billeder af Mary. Hun er tilsyneladende ikke photocopyed væk, men billeder, hvor hun optræder, ser ud til at være redigeret væk til fordel for billeder af de mange mænd.

Menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene har altid været centrale værdier for Danmark. Men det ser ud til at være vanskeligt at se disse værdier blive forvaltet i udenrigspolitikken i dag.
Nytårsaftensdag henrettede Saudiarabien over 50 mennesker, herunder folk, hvis forbrydelser havde bestået i bl.a. at kritisere regimet. En saudisk blogger har fået en dom på 1000 piskeslag for at omtale islam på en måde, der ikke har vakt behag. Det vidner dog om regimets store humanisme og kærlighed til ytringsfriheden, at han får tildelt piskene i kvoter, da han ellers ville være død af dem.

At den nyudnævnte minister for miljø og fødevarer, Esben Lund Larsen, er en mand, der tager sit job alvorligt, ser man af, at mindre end 24 timer efter sin udnævnelse er han på pletten og bliver citeret for følgende om det dynamiske danske erhvervsliv:

Danish Minister for Environment and Food Esben Lunde Larsen said that Danish companies are world leading in the field of safety and quality of food products and in providing solutions to cost efficient and sustainable water and waste management. Many of these companies already have business relations with Saudi companies, but there is further potential for commercial and technological collaboration.

Der var engang, hvor Danmark var world-leading i menneskerettighedspolitik, ligestrillingspolitik og hjælp til NGO’er i diktaturlande, f.eks. Sydafrika. Men det er lang tid siden. I den nuværende danske udenrigspolitik ser det ud til at være kræmmerne, der har fået overtaget.

 

 

Comments Off on Follow the Money

Nye NSA-afsløringer

Posted in Menneskerettigheder, USA by Gregers Friisberg on 01/08/2013

The guardian bringer i dag nye afsløringer af det mangfoldige materiale om den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA’s muligheder for overvågning af Internettet. Programmet XKeystore giver detaljerede muligheder for at lave søgninger i det enorme materiale, man har adgang til. Det er beskrevet nærmere i undervisningsmateriale til de folk, der bruger systemet. Man kan f.eks. søge efter e-mailadresser, og når man har en adresse, kan agenten læse e-mails. Det kræver blot en begrundelse (justification), f.eks. en mistanke om, at vedkommende e-mailindehaver er involveret i et jihadistnetværk ell. lign.
Edward Snowden har tidligere i et videointerview beskrevet mulighederne. Det involverer e-mails, søgningshistorik på nettet og aktivitet på de sociale medier.

I interviewet efterlyser Snowden en højere grad af offentlig bevidsthed om, at denne aflytning foregår. På det punkt er han delvist imødekommet, idet den amerikanske kongres har diskuteret en ændring (amendment) til sikkerhedslovgivningen, som NSA opererer ud fra, en lovændring, der skulle begrænse aflytningen og overvågningen. Det er den såkaldte Amash-amendment, fremsat af den republikanske Congressmand Justin Amash fra Michigan. Den blev nedstemt med kun få stemmers overvægt. Afstemningen er interessant, idet den giver indsigt i, hvordan Kongressen, eller i hvert fald Repræsentanternes Hus, er delt i spørgsmålet om beskyttelse af de individuelle borgerrettigheder (ytringsfrihed og privatlivets fred) contra statens påståede behov for overvågning og kontrol af brogerne. Afstemningen deler begge partier på tværs, den civillibertære tradition hos Republikanerne og Demokraternes venstrefløj på den ene side og på den anden side den statsautoritære tradition hos Demokrater og republikanere.

NSAamash

Comments Off on Nye NSA-afsløringer

Hvem tør trodse Uncle Sam?

Posted in Menneskerettigheder by Gregers Friisberg on 26/06/2013

Sagen om Whistleblower Edward Snowden (foregående blogindlæg) er ved at udvikle sig til det farceagtige. Man troede, han var på vej i et fly til Cuba, hvorefter et par dusin journalister havde fået plads på samme fly. – 12 timers flyvetur!! – og uden drikkevarer om bord!!! som en britisk avis lakonisk konstaterede – bortset måske fra lidt cubansk pineapplejuice. Pressens folk har formentlig haft god tid til at sidde og hidse hinanden op under den lange transport – og i forbindelse med onstigning i Havana, – som heller ikke er det mest opløftende sted i Verden på denne årstid.

USA er rasende – selv om det nok er forudsigeligt, at der måtte komme et læk på et eller andet tidspunkt i en sådan organisation. Det siger lidt om, at kampen mod terror anvender de forkerte metoder. Man kunne have fundet på mere adækvate metoder i terrorbekæmpelsen, f.eks. ved at tage fat på årsagerne og forsøge at gøre noget ved dem.

Men hvem tør nu give Palle alene i Verden husly? De nordiske lande, herunder Danmark, har tidligere været champions for ytringsfrihed, individets rettigheder, og beskyttelse af forfulgte, men de er ikke inde i billedet (bortset måske fra Island). Og hvad med Ecuador? Tør landet give asyl til Snowden, lige før frihandelsaftalen med USA skal fornys?

Den danske udenrigspolitik er op igennem 00’erne blevet mere og mere følgagtig over for USA. Det er ærgerligt, når Danmark tidligere kunne gå i brechen for universalitet og menneskerettigheder, at man ikke kan se, at Edward Snowden har ydet en indsats for at få sat en stopper for staters tiltagende overvågning af borgerne på nettet, og agere derefter, f.eks. ved at tilbyde asyl til manden.

Comments Off on Hvem tør trodse Uncle Sam?

Snoopy Sam

Posted in Menneskerettigheder by Gregers Friisberg on 09/06/2013

Der er en vis ironi i, at de, der har været mest højrøstede omkring ytringsfrihed som en menneskeret, har haft mest travlt med at overvåge deres borgeres adfærd på Internettet. De fleste har nok anet, hvad der foregik – og foregår – alligevel er The Guardians afsløringer af det amerikanske National Security Agency’s Prismeprogram ret rystende. Ifølge mange kommentatorer er whistleblower Edward Snowden kriminel. Andre ser ham som det modsatte, fordi hans handling kan ses som et forsvar for grundlæggende amerikanske værdier. Sådan ser han også sig selv. Han stiller en anden legalitet op over for det amerikanske retssystem, der behandler ham som kriminel og kræver ham udleveret til retsforfølgelse. Det er en legalitet funderet i den amerikanske forfatnings beskyttelse af individets rettigheder, retten til ytringsfrihed og privatlivets fred.  

Via prismeprogrammet har det amerikanske sikkerhedsagentur haft en reel backdoor adgang til de fleste sociale mediers servere – uden at skulle den besværlige retlige omvej ad dommerkendelse m.v. Det yderligere overraskende er, at Google, Facebook m.fl. først benægtede kendskab til det, siden at adgang ikke var totalt uindskrænket. Men hvis man skal “lede efter en nål i en høstak”, så må man logisk set have adgang til hele høstakken. Derfor bygges der gigantiske aflytningsenheder med kæmpemæssig computerkraft.
     Alt det, man har kritiseret Kina for igennem mange år, statens nærmest uindskrænkede mulighed for at overvåge Nettet, er man selv en del af. I den sammenhæng virker det ikke særlig betryggende, at præsident Obama rykker ud med forsikringer om, at overvågningen overvåges og kontrolleres i Kongressen af lovgivere, som vælgerne selv har valgt. Det skulle være forsikringen i et demokratisk system  –  i modsætning til Kina.  Det er imidlertid de samme lovgivere, som har givet efter for kravene om øgede muligheder for aflytning og tapning af data.

Som The Guardian skriver, så står vi endda først ved begyndelsen til en digital revolution, der vil give langt større muligheder for en Big Brother stat. Via  digital facial recognition technology (digital ansigtsgenkendelse), der allerede nu er en mulighed,  vil man ud fra f.eks. Facebook data kunne danne en database med udførlige individuelle oplysninger om mere end en mia mennesker.   

Det vil føje sig til den kommercielle udnyttelse af de samme data. Mange er benovede over alt det, de får “gratis” som kunder hos LinkedIn, Facebook, Google, m.fl. Det er imidlertid ikke gratis. Der betales på anden vis. Folk er ikke “kunder” med kunders rettigheder. De er brugere uden rettigheder. Rettighederne gav de fra sig, da de signede up for at blive bruger eller få en e-mailkonto. Samtidig afgav de rettigheden til dataene til Internetvirksomhederne.

Det er vel i virkeligheden en form for digitalt fedualt system. Hvor bønderne skabte værdi for herremanden ved at dyrke dennes jord, skaber brugere på Facebook værdi ved at afgive data om sig selv (fotos, søgemønstre, “venskaber”, likes, College Yearbook, etc). Sammen dyrker man Nettets grønne ager af nye muligheder.  Eller laver sharecropping, som man kalder det på engelsk. Brugerne er sammen med Google og Facebook med til at producere tonsvis af udnyttelig viden, videnssamfundets vigtigste råstof. I den “åbne digitale Verden” producerer brugerne viden om sig selv og hinanden. Sharing the crop. Det er imidlertid ikke en god forretning for sharecropperen, der endda kan risikere ikke at kunne få et job, når bad knowledge-viden om personer også spredes til jobdatabaser.
    Fæstbønderne skulle kun aflevere 10 pct til herremanden. Facebookbrugerne skal aflevere 100 pct. til Herremand Zuckerberg, der kan gøre med dataene, hvad han vil.  Oplysningerne kommercialiseres via reklameindtægter, når Facebook og Google sælger dataene videre.

Comments Off on Snoopy Sam

Krise og helbred

Posted in Menneskerettigheder by Gregers Friisberg on 16/05/2013

Recession, krise, austerity (nedskærings- og sparepolitik) og helbred – er der en sammenhæng? Normalt når vi ser på krise, er det de økonomiske faktorer, vi kigger på. Her er vi på fast grund, formoder vi, fordi vi kan kigge på tal, masser af tal. Et andet aspekt af krisen er de sociale og menneskelige faktorer. Hvordan virker krisen på mennesker, f.eks. på deres psykiske helbred?

Her er man blevet bedre hjulpet af en ny bog, der er udkommet: The Body Economic. Why Austerity Kills. Af David Stuckler og Sanjay Basu. Bogen er omtalt i The Guardian i dag. De har sat sig for at undersøge de tilgængelige data – ikke alene om den nuværende recession, men også flere tidligere kriser, f.eks. den store depression i 30’erne. De finder mange sammenhænge mellem ændring i økonomien/krise og de menneskelige faktorer, men også at udslaget på helbredsproblemer, selvmord, etc meget afhænger af, hvordan politikerne/staten har grebet krisen an. De steder, hvor man har opretholdt social beskyttelse og helbredsprogrammer, har krisen ikke fået de menneskelige omkostninger, som den ellers ville have fået. Den amerikanske New Deal politik i 30’erne førte således til 20 færre dødsfald pr 1000 fødsler, altså lavere spædbarnsdødelighed, de steder, hvor denne politiks programmer var virksomme, i forhold til steder, hvor den ikke var. Der var 4 selvmord færre pr 100.000 og 18 færre dødsfald som følge af lungebetændelse pr 100.000.

Den nuværende krise har haft en “ødelæggende” virkning på helbredsfaktorerne i Europa og USA set under et. Ifølge forfatterne har der været 10.000 ekstra selvmord og op til en million ekstra tilfælde af depression.

I et land som Grækenland kan man konstatere voldsomme ændringer som følge af den nuværende krise. Antallet af HIV-tilfælde er steget 200 pct. Landet har traditionelt en af de “bedre” selvmordsstatistikker, men antallet af selvmord er steget kraftigt (over 60 pct). Udgifterne til sundhedssektoren er reduceret til 6 pct af BNP. Det er sket ved massive budgetnedskæringer, som er foretaget af økonomer, ikke af læger, og som har haft ødelæggende virkninger på befolkningens sundhedstilstand.

Er der slet ingen lyspunkter? Jo, de skandinaviske lande. Her har man nok også sparet, men det er ifølge forfatterne sket på måder, der har effektiviseret og kun i mindre grad påvirket de generelle ydelser. Det er imidlertid et spørgsmål, om man overhovedet kan betragte disse lande (f.eks. Norge og Sverige) som værende i krise i forhold til det, man ser i Sydeuropa?

Comments Off on Krise og helbred

Når der lukkes for information

Posted in Menneskerettigheder by Gregers Friisberg on 30/01/2011

Den egyptiske blog The Arabist kunne i forgårs meddele, at Egypten lukkede Internettet. Det lyder dramatisk – og var det også.  Det er vist første gang i nettets historie, at det er lukket ned i et stort land.  Det kommer som slutningen på et langt forløb, hvor informationsstrømmen er søgt minimeret. Det er bl.a. sket ved, at blogs er blevet lukket. Bloggere er blevet intimideret af myndighederne. Avisredaktioner er ransaget,  og i nogle tilfælde lukket eller bragt ned i omdrejninger. I dag lukkedes TV-stationen Al Jazeera. Det er en arabisk TV-station hjemmehørende i Quatar, som er kendt for at give en noget anderledes vinkling af nyhederne end de autoritære regimers og nogle af  de vestlige bureauers nyhedskanaler.  Når The Arabist ikke er lukket, hænger det bl.a. sammen med, at bloggeren, El Amrani, sidder på et femstjernet hotel i Kairo, hvor der stadig er internetforbindelse. Det skulle nødig gå ud over turister og den globale elite!

I et telegram fra den amerikanske ambassade fra midten af januar 2009 beskrives situationen for bloggerne i Egypten på det tidspunkt. Det menes, at der er omkring 160.000 blogs i landet, hvoraf en mindre del er engelsksprogede.  Den del af bloggerne, der som gruppe har engageret sig i den offentlige debat, har for en stor del bevæget sig væk fra at være  aktivister, der forlangte reformer af det lukkede politiske system, skriver ambassadøren. I stedet er de som helhed  blevet  mere bredt kommenterende på samfundsmæssige forhold, livsstil og kultur. Herved har de været med til at udvikle en forsigtig kulturel frigørelse i landet, idet aviser og andre medier har taget tråden op.

At det i øvrigt ikke er sjovt, når man kommer under politiets kærlige behandling, vidner et andet af de just offentliggjorte ambassadetelegrammer:

Politibrutalitet i Egypten imod almindelige kriminelle er rutine og meget udbredt. Kontakter beskriver politi, der bruger magt for at tvinge tilståelser ud af kriminelle som en daglig begivenhed……  sikkerhedsstyrker foretager stadig tortur på aktivister fra det Muslimske Broderskab, som formodes at udgøre en politisk trussel……… En menneskeretsadvokat fortalte os, at der er vidnesbyrd om torturformer i Egypten, der daterer sig tilbage til Faraonernes tid. NGO-kontakter vurderer, at der bogstavelig talt er i hundredevis af torturhændelser hver dag i Kairos politistationer alene.

Det er i sig selv opsigtsvækkende, at disse oplysninger er sluppet ud, når man tænker på den amerikanske menneskerettigheds- og demokratidiskurs. Den amerikanske regering har altså via deres ambassadør i Egypten haft kendskab til, at dette er foregået.  Alligevel har man fortsat med at give regimet sin støtte og opbakning.

Det muslimske Broderskab er den førende oppositionsgruppe i Egypten. Det formodes, at omktring 25 pct af befolkningen bakker op om dem. Det er blevet brugt som fugleskræmsel af Mubarak over for Vesten, samt kristne og sekulære kredse i Egypten.  Det har dog hovedsageligt udviklet sig til en moderat islamisk bevægelse, der bruger meget energi på socialt arbejde i lokalsamfundene. Det er således noget overdrevent at se udviklingen som en mulighed for, at Egypten udvikler sig i ekstremistisk islamisk retning.  Broderskabet har heller ikke spillet nogen  særlig fremtrædende  rolle i den igangværende (palads)revolution.

 Bloggerne – eller en del af dem – synes imidlertid at være ved at træde i karakter igen som politiske aktivister, siden det er skønnet nødvendigt at skride ind over for dem. Kritik må ikke gå for tæt på den øverste ledelse:

Staten tillader generelt bloggere et ganske betydeligt rum til offentliggørelse af materiale, der er kritisk over for den egyptiske regering. Undtagelser har været bloggere, der direkte fornærmer præsident Mubarak eller islam, og staten har arresteret og givet fængselsstraffe til bloggere, der er trådt over denne røde linje. Aktivister, der har brugt blogs til at organisere og samle støtte til protester er også blevet arresteret. Aktivister bruger i stigende grad at skrive blogs til fremme af deres politiske mål. Der er imidlertid ikke længere tale om én sammenhængende bevægelse.  Det er værd at lægge mærke til, at bloggere ikke spillede en signifikant rolle i det seneste eksempel på massecyberaktivisme, idet 6. April 2008 strejken blev organiseret via Facebook.

Ifølge en af ambassadens NGO-kilder er det store flertal af bloggere unge, mellem 20 og 35. Omkring 30 pct af bloggene fokuserer på politik. Mange af de unge bloggere beskriver blogningen som et åndehul (“an outlet”), der gør det muligt at udøve kritik af regimet og mangelen på reformer. En del af bloggene er optaget af menneskerettighedsspørgsmål og borgerrettigheder som ytringsfrihed, og  nogle bloggere er aktivister i menneskeretsanliggender. Uddannelsesniveauet er relativt højt.

De få egyptiske bloggere, der skriver på engelsk, f.eks. The Arabist, har som regel opholdt sig i længere tid i udlandet som et led i studier, eller er, som det f.eks.er tilfældet  for The Arabist, skribenter for internationale medier.

Det er store skel, der på denne måde skabes i informationssamfundet mellem de, der har adgang til information, og de, der holdes ude fra den. De er for det store flertals vedkommende nu henvist til at gå ud i gaderne og råbe, at de vil have frihed og demokrati!

Hvor er EU henne? Disse begivenheder foregår i unionens nærområde. Og EU har fået både præsident, udenrigsminister og fælles udenrigspolitik. Det må da give mulighed for en handlekraftig reaktion? I New York Times’ lakoniske sprog lyder det:

Frankrig, Storbritannien og Tyskland udsendte en sjælden fælles erklæring, der opfordrer præsident Mubarak og de protesterende at vise tilbageholdenhed. Men, lige som præsident Obama, opfordrede de ikke til at afsætte en autokratisk leder, som har castet sig selv i rollen som grundpillen for vestlige diplomatiske og sikkerhedsmæssige interesser i Mellemøsten

Det er vist det, man kalder for Realpolitik.

Comments Off on Når der lukkes for information