Grønt BNP

Man plejer i traditionel nationaløkonomi at måle økonomisk vækst i ændringer i BNP (bruttonationalproduktet). BNP er en opgørelse af mængden af produceret værdi og tjenesteydelser i samfundet. Vækst er altså en udvidelse af produktionen.

Der er noget, der kan sætte grænser for produktionsudvidelse.
Når vi tænker produktionsudvidelse kan vi komme i den situation, at udvidelsen ikke altid er velfærdsforøgende. Væksten kan formindske lykke og behovstilfredsstillelse i stedet for at øge disse.

Økonomisk vækst er altså ikke altid et ubetinget gode. Væksten kan føre forurening, f.eks. øget CO2-udledning med sig. Derfor kan man ønske at begrænse vækst, der i særlig grad fører til forurening.
Og derfor er der ønsker om at opgøre BNP på en ny måde, så man ikke ser “traditionel vækst” som et gode i sig selv, men ser på, hvad der er kvalitetsmæssigt god vækst. Der er for meget, der meningsløst regnes med i traditionel BNP-opgørelse.

Fra BNP til grønt nationalprodukt

Produktionsværdi til markedspriser Alt, hvad er er produceret i virksomhederne og værdien af de offentlige ydelser
-Rå- og hjælpestoffer Trækkes fra for ikke at give dobbeltregistrering
BNP BNP incl. Carbon footprint fra 7 mia mennesker, nogle langt mere end andre
– Afskrivninger/reinvestering Det, der er nødvendigt for at holde kapitalapparatet ved lige
NNP (Nettonationalprodukt) Det, der er tilbage at kunne bruge, men er det bæredygtigt?
– Overflødig og skadelig forurening og spild Det kan f.eks. være udgifter til bekæmpelse af forurening eller udgifter til “overflø­dige motorvejssystemer”. Forbrug af kød i stedet for vegetabilsk madindtag.  Fossil energi.
– Afskrivninger på naturkapi­tal Forbrug af vanskeligt fornye­lige (f.eks. skove) eller ikke-fornyelige (f.eks. fos­sile brændsler) ressourcer
= Grønt nationalprodukt

Hvis en kvindelig husejer gifter sig med sin havemand, falder BNP med havemandens tidligere løn.
Hvis jeg bruger en masse benzin på at køre langt til arbejde hver dag, i stedet for at bo tæt på mit arbejde og cykle hen til det, er BNP større, end hvis jeg cyklede.
Hvis vi skypede med vores onkel i Amerika i stedet for at tage jetfly og leje bil for at besøge ham, ville vi reducere det materielle BNP, men øge det grønne nationalprodukt.
Det har fået økonomer til at stille spørgsmålet: Hvordan laver vi et grønt BNP-regnskab, så det er mere reel værdimåling, der foretages, – og værdimåling af den bæredygtige del af produktionsværdien, dvs den del af den, som ikke belaster kommende generationer med forurening og dårlige klimaeffekter (ved global opvarmning som følge af udledning af drivhisgasser).

FN’s og Herman Dalys bæredygtighedsbegreb.
Væksten i producerede mængder sker ofte på bekostning af miljøet og dermed kommende generationer, der skal overtage jorden fra den nuværende generation. Denne problematik udtrykkes i begrebet bæredygtighed.
Bæredygtighed vil ifølge FN’s Brundlandkommission sige, at jorden overlades til kommende generationer i samme, eller i en ikke ringere tilstand, når den gives videre af den nuværende generation.

Figur 1: Grænser for, hvad den menneskeskabte kapital kan fylde

DalyEcosystems

Kilde: Herman Daly: “OPEC and the Global Energy Balance: Towards a Sustainable Energy Future”, September 2001, Vienna, Austria. Note: Matter: Materie (det stoflige). Recycle: Genvinde.
En af pointerne i figuren er, at både de menneskeskabte produktionssystemer og de økologiske systemer leverer services til velfærd, men med “fyldningen” af Verden med den menneskeskabte kapital er de økologiske systemers mulighed for at skabe velfærd stærkt reduceret (vist ved den tyndere streg), og det kan samlet set begynde at gå tilbage, hvis de menneskeskabte økonomiske systemer (firkanten) vokser ud over rammen (cirklen i diagrammet).

Herman Daly har skildret det i ovenstående figur. Det globale økologiske system er af en finit størrelse, dvs det har en endelig, uforanderlig størrelse. Det eneste, der kommer ind supplerende udefra, er solenergi. Og der afgives energi, i form af varme, til omgivelserne.
Der er en naturkapital (jord, råstoffer og naturlige ressourcer) og en menneskeskabt kapital (bygninger, infrastruktur, produktionsanlæg, etc). Det sidste er vokset og har efterhånden skabt en “fyldt verden”. Hvis der “fyldes mere på” i form af f.eks. traditionel økonomisk vækst, er det ikke bæredygtigt længere, og væksten vil slå om og give negativt resultat, som vi f.eks. ser det i asiatiske storbyer, hvor indbyggerne er ved at kvæles i smog, eller som vi ser det i alle lande, når rovdriften på naturen (udpining af jorden, fældning af skov) går for vidt.

– For slet ikke at tale om de menneskelige omkostninger forbundet med det vækstdrevne konkurrencesamfund. I USA er den gennemsnitlige levealderfaldet i de første år af Donald Trumps præsidentperiode, og landet oplever voksende problemer med alkohol- og medicinmisbrug. Det årlige antal dødsfald som følge af den såkaldte opioid epidemic (brug af opiater og heraf afledte mediciner) har de seneste år ligget på 60-70.000 årligt. I Danmark rapporteres der om stigende problemer med stress og psykiske diagnoser, – ikke mindst blandt unge.
Mainstreamøkonomerne har kritiseret ideen om, at der er en bestemt ramme for den økonomiske vækst. De mener, videnskab og markedsmekanismer konstant vil åbenbare nye muligheder.

Arbejde med alternativ velstandsmåling

I New Zealands finansministerium har man taget konsekvensen al kritikken af det traditionelle  BNP-begreb.  Det kan ikke bruges som redskab i den økonomiske politik, fordi hvis man kun ser på, hvordan mængden af varer til forbrug øges, så går man glip af det væsentligste: Hvordan øges befolkningens velfærd og velbefindende?

Derfor er man gået i gang med at supplere BNP med et mål, man kalder Living Standards Framework (Ramme for levestandard), hvor man måler meget bredere på flere parametre og sammenhængen mellem disse. Det er så udgangspunkt for Finansministeriets anbefalinger til regeringens økonomiske politik.

New Zealands rammemåling af levestandard:

FirekapOgWebbbeing
Kilde: NZ Finansministerium. (LSF Dashboard).

Der opereres med 4 typer kapital (mod uret): 1 Naturkapital.  2 social kapital. 3 Financiel og fysisk kapital. 4 Menneskelig kapital.
1: Alle sider af det naturlige miljø, som understøtter liv og menneskelig aktivitet.
2: Normer, roller og institutioner, som påvirker de måder, man arbejder sammen på. (Følelse af at høre til, tillid, gensidighed)
3: Fysiske aktiver (f.eks. en maskine eller en bygning), der er forbundet med opretholdelsen af de fysiske livsvilkår.
4: Menneskenes evner og muligheder for at arbejde og holde fri, herunder mental sundhed.

De fire kapitaler danner grundlag for velfærdsindikatorerne (12 i alt), der står på højre side af figuren:
Borgernes engagement og governance (demokrati og administration)
Kulturel identitet
Miljø
Sundhed
Boliger
Indkomst og forbrug
Job og indkomst
Viden og færdigheder
Brug af tiden
Tryghed og sikkerhed
Sociale netværk
Subjektivt velbefindende og velfærd

De tolv velfærdsindikatorer er ikke nødvendigvis udtømmende, men det er de, som man i 2019 ser som de på det tidspunkt relevante. New Zealand er et plurietnisk samfund, hvor Maori- og Stillehavsfolk udgør op imod 20 pct af befolkningen, der i øvrigt er sammensat af flere etniciteter. Derfor er kulturel identitet et vigtigt velfærdsmål. Folk skal føle sig trygge med den givne identitet, de har. Demokratisk deltagelse (den øverste) er vigtig som velfærdsindikator.
Indkomst, forbrug, job- og arbejdssituation m.v. er også vigtige indikatorer. Det er dem, vi normalt måler med BNP/BNI, men de skal altså suppleres med flere, og det skal ses i et samspil med naturkapital (den omgivende natur og naturressourcer) og øvrige kapitaler.
Den new zealandske statistik forsøger at operationalisere begreberne, dvs definere dem i den målelig form, så finansministeriet kan rapportere om, hvordan det står til, til de ansvarlige politikere og governance-processerne i samfundet.

 

Advertisement